Biblioteksdebat

I dag kan man i Politiken læse om hvordan læsekampagnen Danmark Læser har udfoldet sig i Ringkøbing Skjern, hvor den har fået tidligere ikke-læsere på plastfabrikken JSB Plast i Ringkøbing til at læse flere bøger om ugen. Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog. Sådan skrev kulturminister Marianne Jelved i en kronik efter hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2013 fik ideen til den store kampagne Danmark Læser. På mange måder er jeg sikker på hun har ret i lige den pointe, at litteraturen er med til at binde os sammen. En pointe jeg så underbygget i en pudsig observation i en stor narrativ undersøgelse fra  Mapped - Digital Patterns   som viste at enlige forældre læser betydelig mere skønlitteratur end forældre der lever i parforhold. Umidd...

"... folkebibliotekerne har udviklet sig og fået meget andet på hylderne end bøger. Med andre ord har bibliotekerne levet med disruption, længe før ordet blev et modeord. De har udviklet sig og tilpasset sig den foranderlige virkelighed, de lever i, både digitalt og økonomisk - og hele tiden med et skarpt øje for behovet hos deres meget forskelligartede målgrupper." Skriver de i Lederen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern 19. december 2017, af chefredaktør Gudrun Pedersen hvor hun også skriver "Men hvad stiller man op, når en stor og væsentlig brugergruppe, nemlig de unge, ser ud til at miste interessen for de " varer", der er på bibliotekets hylder? Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har leveret ét af de mulige svar med et nyt initiativ. Hver tirsdag eftermiddag stimler de unge nemlig til i et omfang, som man ellers ikke har været forvænt med. Biblioteket var nemlig ikke sen til at hugge til med et godt tilbud, da man hørte, at en elev på Det Kristne Gymnasium v...

I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner skiver man 16. april 2009 ”Vi er vilde med højtlæsning, og netlydbøger er et hit blandt bibliotekskunderne . Men de er også en stor udfordring for bibliotekernes økonomi. Det viser en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget blandt bibliotekscheferne . I Ringkøbing-Skjern har man kunnet låne netlydbøger i et halvt års tid, og interessen er stærkt stigende. - Det er én af de e-resurser, der har hittet fra første dag, og den har været meget populær i en bred kreds og ikke kun hos unge. I starten sagde vi, at vi ville sætte 20.000 kroner af om året. Men det holdt ikke en meter. De 20.000 kroner er brugt på to måneder, siger bibliotekschef Per Høgh. Med en stykpris på 37 kroner pr. download er netlydbogen en service, der bliver dyrere i takt med sin voksende popularitet, og for at styre økonomien har Ringkøbing-Skjern lavet et låneloft på fire pr. måned. ” Det er uholdbart at man har sådan en prisstruktur, der i den grad vanskeliggør den fri og lige a...

I årenes løb har jeg deltaget i en del visions processer, hvor man arbejder med fælles formulering af og ejerskab til visionen for det man nu engang beskæftiger sig med. Som direktør i Danmarks Biblioteksforening er det naturligt at være rundt i kommunerne og deltage i sådanne processer og komme med forskellige former for input. I dag har jeg fået lov, at deltage i Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes proces, og den adskiller sig på flere måder fra det jeg traditionelt oplever. De har arbejdet med formulering af deres mission i et stykke tid og den har de kogt ind til: Vi understøtter det gode liv og mennesket i bevægelse ved at skab rum for læring, kulturel aktivitet og demokratisk medborgerskab.   Den endelig missionsformulering bliver præsenteret for personalet lige inden jeg går går på, og udfordre den i forhold til tidens trends, de politiske udfordringer og de nyeste undersøgelser fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Jeg synes det er en usædvanlig klar mission ...

Det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker.  Ofte ender kulturprogressive meningsdannere,  i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk.  For eksempel havde Politiken i denne uge valgt at sætte Danmark Læser initiativet (der kulminerer med at uddele  bøger til helt almindelige mennesker, hvor de mindst venter det)på forsiden, men i en negativ kontekst.  Når man læste den forside sad man tilbage med opfattelsen af, at det kan godt være der er lidt flere der læser bøger af sådan et initiativ, men det er at smide perler for svin, for de forstår det ikke aligevel. Politiken havde nemlig valgt, at lave overskriften 100.000 bøger deles ud, men til hvilken nytte?  Med underoverskriften Danmark Læser-kampagnen giver i dag tusindevis af bøger til folk, der ikke læser så ofte. Men bliver man også belæs...

På KL's netop afholdte Kultur- og fritidskonference, var der sat fokus på FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER. Egentlig er det lidt pudsigt at man endnu en gang debatterer fremtidens biblioteker, for bibliotekerne er vel om nogen den institution der har omstillet sig mest og formået at favne fremtiden i en konstant udvikling præget af borgernes ændrede medievaner og samfundets behov. Det synes i hvert fald at være den overordnede konklusion på debatten hos KL. KL havde i efteråret 2018 fire debatter sammen med kulturministeren, med et indbudt publikum fire steder rundt om i landet. Derefter har der været en række faglige drøftelser bl.a. på Det Bibliotekspolitiske Topmøde, som har givet input til KL. – Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og  Planudvalg – Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune – Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turisme- udvalget i Helsingør Kommune – Steen Bording Andersen, formand for Kultur...

Kom til en høring med deltagerdialog om FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID  8. maj 2019 kl. 10-15.00 på Vartov, København Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter? Hvorledes bevares demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser? Hvilken rolle bør folkebibliotekerne have i fremtiden – og hvordan sikrer vi os, at den kompetente og vidende bibliotekars rolle som formidler og ”søgefunktion” videreudvikles til gavn for den almene dannelse og for borgernes deltagelse i samfundslivet? Som indledning til debatten Gudrun Pedersen , chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Ahmad Mahmoud , maskinmester og debattør Troels Mylenberg , Studievært TV2 Program 10.00 : UDSIGT fra Gudrun Pedersen , Ahmad Mahmoud og Troels Mylenberg , 12.00: Samtalefrokost. ...