mandag den 20. maj 2019

Fremtidens biblioteker er jo lige her #KF19

På KL's netop afholdte Kultur- og fritidskonference, var der sat fokus på FREMTIDENS FOLKEBIBLIOTEKER. Egentlig er det lidt pudsigt at man endnu en gang debatterer fremtidens biblioteker, for bibliotekerne er vel om nogen den institution der har omstillet sig mest og formået at favne fremtiden i en konstant udvikling præget af borgernes ændrede medievaner og samfundets behov. Det synes i hvert fald at være den overordnede konklusion på debatten hos KL.


KL havde i efteråret 2018 fire debatter sammen med kulturministeren, med et indbudt publikum fire steder rundt om i landet. Derefter har der været en række faglige drøftelser bl.a. på Det Bibliotekspolitiske Topmøde, som har givet input til KL.
– Leon Sebbelin, formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og  Planudvalg
– Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune
– Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turisme- udvalget i Helsingør Kommune
– Steen Bording Andersen, formand for Kulturudvalget i Aarhus Kommune og formand for Danmarks
 Biblioteksforening
– Per Paludan, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd
Med udgangspunkt i disse drøftelser har KL udarbejdet en række pejlemærker for fremtidens folkebiblioteker, som dannede udgangspunkt for en debat på KL-konferencen den 17. maj 2019.

"Jeg forstår ikke hvorfor I bliver ved med at tale om fremtidens biblioteker, dem har vi jo skabt ude i kommunerne, sammen med borgerne og vi bruger dem aktivt til mange forskellige ting" indledte Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune.


Jeg har kigget lidt nærmere på KL's oplæg og debatten. Du kan hente deres oplæg her DOWNLOAD

Jeg synes det er helt rigtigt, når KL i deres oplæg skriver ”at folkebiblioteket skal have et stærkt digitalt tilbud for at følge med tiden og for at fremtidssikre biblioteket”.
Netop det at favne de digitale formidlingsformer, samtidig med at man formår at få folk til at deltage i de fysiske fællesskaber er bibliotekernes særkende. Der sker nemlig en voldsom vækst i den digitale brug af e-bøger, lydbøger, film og digital vejledning, samtidig med at flere kommer ind ad døren.

Det er også årsagen til at bibliotekerne har udviklet eReolen som formidlingsplatform for e-bøger og digitale lydbøger, og vi kan se, at borgerne er vilde med tilbuddet. Det er i hvert fald der den store vækst sker, også stigning i udgifterne, for borgerne vil også stadig have de fysiske bøger.

Samtidig skaber den digitale formidling også mulighed for at tiltrække helt nye målgrupper og få dem til at læse mere eller deltage i aktiviteter på nye måder. Og det vel at mærke samtidig med at stadig flere besøger bibliotekerne, og deltager i de fælles aktiviteter. Mennesker er nemlig fysiske, og vi oplever på bibliotekerne også en modreaktion til alt det digitale; mennesker ønsker at mødes og deltage i fællesskabet om litteratur og kultur – og her er biblioteket helt centralt i mange kommuner.

eReolen har været med til at vænne danskerne til også at læse og opleve digitalt, og dermed udvikle markedet. Der er frivillige aftaler mellem bibliotekerne og ALLE forlag i Danmark, så der må jo være en opbakning fra markedet, og det er unikt på verdensplan at have et sådant tilbud. Jeg tror det skyldes, at vi i Danmark har en tradition for samarbejde og at udvikle nye løsninger på tværs kommuner og stat, samt at gøre det i samarbejde med private aktører.  Det er i hvert fald det, der præger ”det samarbejdende biblioteksvæsen” og vel derfor vi oplever en så stor brug og tilfredshed fra borgerne. Bibliotekerne har skabt mange innovative tiltag med digitale løsninger, selvbetjening og adgang for borgerne uden for den betjente åbningstid, fordi de har tænkt i service for borgerne og rationelle løsninger, frem for bare at klage over nedskæringer.

I paneldebatten oplevede jeg da også en bred opbakning til at bibliotekerne skulle fortsætte denne udvikling. Faktisk så bred, at moderator på et tidspunkt slog fast, at det var svært at skabe uenighed i panelet.

Jeg synes også det er helt rigtigt når KL skriver ”den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.”

MEN vi skal passe på ikke at begrænse udvikling og samarbejde.
Når KL skriver at ”Folkebiblioteket skal finde sin egen placering i mediebilledet og give plads til markedet og de kommercielle kræfter i kultur- og forlæggerbranchen. Det er hverken muligt eller ønskeligt, at konkurrere med udviklingen af kommercielle e-bogstjenester eller streamingtjenester”, så skal vi være opmærksomme på, at eReolen ikke er en konkurrent til de kommercielle tjenester, med faktisk en samarbejdspartner med over 300 danske forlag, og en vigtig spiller for danskernes dannelse generelt.
I paneldebatten hørte jeg da heller ikke nogen tale imod den udlægning, så hvad der specifikt ligger i bemærkningen fra KL, står hen i det uvisse. 

Bibliotekerne er danskernes foretrukne offentlige kulturinstitution, hvis man ser på besøgstal og den nylige kulturundersøgelse fra Mandag Morgen. Det skal vi ude i kommunerne holde fat i og bruge aktivt. Derfor er det også vigtigt at KL nu også sætter fokus på, at vi i kommunerne får lokale debatter om fremtidens biblioteker.

Det er vigtigt at kommunerne aktivt bruger bibliotekerne til at binde en række indsatser sammen, f.eks. i forhold til at skabe nationale og lokale læsestrategier.
Vi skal have stærke læsestrategier, der skaber læselyst hos alle og særligt børn og unge, som læser væsentlig mindre i deres fritid. Læsning er al lærings moder, så indsatsen handler ikke bare om at lære at læse i skolen, men om at skabe en læsekultur i en stadig mere digital verden. Det var noget af det, som formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) lagde stor vægt på, i forbindelse med bibliotekernes indsats for at samle en bred koalition, på tværs af sektorer  der skal skabe en 
National Læsestrategi, for igen af få børn og unge til at læse mere af lyst. 

Han understregede at bibliotekerne kan stå som bindeled mellem de forskellige aktører fra daginstitutioner, foreninger, skoler, ungdomsuddannelser og ikke mindst forældre. Bibliotekerne kan sikre at der sker et samarbejde. Og kommunalt kan man sikre, at den åbne skole bruger kulturinstitutionerne. Steen Bording Andersen sluttede med at understrege at som kulturudvalgsformand i Aarhus så han også store muligheder i, at man politisk kan sætte fokus på udviklingsplaner og samarbejder. At bruge bibliotekerne og skabe økonomiske fordelingsnøgler der styrker samarbejdet. 

En væsentlig del af debatten på KL-konferencen kom også til at handle om bibliotekernes rolle ift. at styrke læsningen. At bibliotekerne skal være i centrum for at skabe en læsekultur, så danskerne også fremover læser af lyst i deres fritid. At bibliotekerne skaber det formaliserede samarbejde, der skal styrke lystlæsningen som alternativ til alle de andre ofte digitale aktiviteter de unge bruger en stor del af deres fritid til.

"Skolebibliotekerne bliver mindre og mindre, og er efterhånden kun et hjørne mange steder, derfor er samarbejdet mellem folkebibliotekerne og skolerne så vigtigt. De unge er faktisk i gang med et modtryk mod alt de digitale og vil gerne bibliotekerne, kan jeg mærke i min dagligdag på ungdomsskolen" slog Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turisme- udvalget i Helsingør Kommune fast.
Det var også temaet da debatten kom til den livslange læring, hvor Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Dansk Folkeoplysnings Samråd præsenterede en opfordring til kommunerne (og KL) om lave fælles planer og lokal videnspolitik.

Helt konkret opfordrede de det enkelte bibliotek til at påtage sig ansvaret for at invitere de folkeoplysende skoler og foreninger i form af aftenskoler, kulturhuse mv. ind til en fælles samarbejdsplan, så der kan sikres et godt udbud af aktiviteter for borgerne, en god ramme for borgernes egne aktiviteter, samtidig med at man bruger ressourcerne fornuftigt.

Det er nemlig samarbejde der skal til for at sikre udvikling, og her kan biblioteksvæsenet noget helt specielt. Et eksempel er Aarhus, hvor det nye store hovedbibliotek DOKK1 har indgået over 150 formaliserede partnerskaber og rigtig mange af deres aktiviteter skabes i spændingsfeltet mellem civilsamfund og den kommunale institution. Eller i Kolding, hvor bibliotekerne udvikler stort set alle aktiviteter i partnerskaber med andre institutioner, så som aftenskoler, uddannelsesinstitutioner og andre fra civilsamfundet der vil deltage. Udviklinger som man kan spore i større eller mindre grad i stort set alle kommuner. 

Kommunalt skal vi skabe rammerne og understøtte borgernes aktiviteter. Grænserne for hvordan partnerskaberne dannes og hvad de skal tage sig af, havde i følge panelet vide kommunale grænser.  

KL slog i deres skriftlige oplæg fast at der er ”Faldende udlånstal for fysiske materialer” og at det ”medfører et stigende behov for nytænkning af det fysiske bibliotek”, men den udvikling har været i gang ude i kommunerne i mange år. F.eks. er næsten halvdelen af alle de fysiske biblioteker lukket i de sidste 25 år. Derfor var der også skepsis over for KL-udsagnet om at ”frigøre økonomi og evt. fysiske rammer til andre formål.” Bibliotekerne er borgernes rum, og de bruger dem flittigt, men brugshyppigheden falder, hvis der bliver for langt.

Per Paludan fra Dansk Folkeoplysnings Samråd pointerede i debatten, at det er vigtigt at der ikke bliver for langt for det enkelte menneske til bibliotekerne, fordi bibliotekerne og deres rum er stedet hvor folk kan opsøge både viden og fællesskabet. Hele ideen med folkeoplysningen er jo netop at skabe deltagende medborgere. Men det kræver både rum og nærhed, hvis vi skal få lokale borgere til at deltage i de folkeoplysende aktiviteter. Han understregede også hvor vigtigt det er at bibliotekerne byder ind til samarbejdet, at bibliotekerne skaber rammerne for at foreningslivet og aftenskolerne kan udfolde deres aktiviteter.

Hvad skal bibliotekerne ikke?
"Det bibliotekerne ikke skal...er at begrænse sig" sagde den konservative 
Michael Mathiesen fra Helsingør Kommune "men selvfølgelig skal de ikke lave nøjagtig de samme aktiviteter som aftenskolerne" men de skal samarbejde. 

Moderator Henrik Brandt "om den konkurrence skyldtes, at når panelet fra start var så enige om at bibliotekerne havde moderniseret sig så meget, så var der måske andre der ikke havde"

Per Paludan fra Dansk Folkeoplysnings Samråd udtrykte at bibliotekerne ikke skal gøre det som andre gør godt i dag. F.eks. skal bibliotekerne ikke tilbyde et foredrag gratis som bliver udbudt som betalingsforedrag af aftenskolerne. Bibliotekerne skal ikke tilbyde yoga i konkurrence til aftenskolerne (han blev så sjovt nok ikke spurgt om Yoga var en kerneopgave for aftenskolerne).

Generelt var der en opbakning til at det er lokalt man skal sikre dialogen, og skabe det samarbejde der skal til mellem de kommunale tiltag, de offentlige støttede aktiviteter i aftenskoler og i resten af civilsamfundet. Skabe balancen mellem at facilitere andre aktiviteter og når der i kommuner var behov for det selv iværksætte aktiviteterne. 

"Hvis der i område er masser af forfatterforedrag i aftenskoleregi, så skal bibliotekerne måske bruge deres ressourcer til noget andet, men i de områder hvor der ikke er skal bibliotekerne løbe det i gang. Men det skal ske i samarbejde" udtrykte 
Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune det. I de to sydlige kommuner har man forsøgt at imødegå tendensen med at der bliver længere mellem bibliotekerne. I et samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund har de udviklet en Dannelsesrygsæk, som er en gratis og obligatorisk pakke, der skal sikre at alle kommunale dagtilbud og skoler får lige muligheder for at benytte lokale kunst-, kultur- og naturtilbud. 

Hun understreger at bibliotekerne lokalt har udviklet sig; "bibliotekerne har i virkeligheden udviklet sig til en pop-up restaurant, der stiller en buffet op og der skal alle der vil, være med" mens Michael Mathiesen, næstformand i Kultur- og Turisme- udvalget i Helsingør Kommune understreger at I Helsingør kommune "er der ikke ret mange foreninger som ikke bruger bibliotekerne til deres aktiviteter, f.eks. er vores nystartede ungdomsråd startet på biblioteket". Men biblioteket skal ikke bare være et festlokale der lægger lokaler til aktiviteter. ”I Helsingør kan vi i hvert fald mærke at rigtig mange foreninger tænker biblioteket aktivt ind i deres egne aktiviteter. Det skal jo netop ske i samarbejde."

Alt sammen noget som de mener understreger, at bibliotekerne for længe siden har indtaget den rolle som man kan forvente af en moderne kulturinstitution. 

Formanden for biblioteksforeningen Steen Bording Andersen perspektiverede i den forbindelse at bibliotekerne, ud over at være en af de kulturinstitutioner hvor der er sparet mest i de seneste år, også er den kulturinstitution der har omstillet sig mest og åbnet sig mest mod borgerne. Vel også derfor at over 60 % af befolkningen jævnligt bruger dem, og stadig flere kommer til.

Med andre ord har ”bibliotekerne levet med disruption, længe før ordet blev et modeord. De har udviklet sig og tilpasset sig den foranderlige virkelighed, de lever i, både digitalt og økonomisk - og hele tiden med et skarpt øje for behovet hos deres meget forskelligartede målgrupper." Som chefredaktør Gudrun Pedersen har skrevet i Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Egentlig var det rigtig opløftende at opleve debatten med opfordring til bruge bibliotekerne til at skabe mere fællesskab og samarbejde ude i kommunerne.

Danmarks Biblioteksforening sluttede med at komme med en opfordring til sammen at skabe fælles debatter, for at få endnu flere borgere i tale og give dem lyst til at tage del i både kultur, læsning, livslang læring og i sidste ende i demokratiet. Det er det, bibliotekerne er der for.

Men i de fremtidige rammer skal vi tænke dem som mere end blot institutioner der stiller bøger til rådighed. Uanset om der kommer en ny lov eller ej, er det vigtigt at tænke biblioteket og dets funktioner som en institution, der kan skabe udvikling og sammenhængskraft.

Og alt der skal selvfølgelig gøres i samarbejde med lokalsamfundets aktører, både foreninger, de kommercielle og kommunale og ikke mindst alle borgerne. Det er jo dem det hele handler om.

---------------------------------------------
 Jeg har valgt også at ligge hele teksten på hvad KL mener i deres papir om "Fremtidens Biblioteker"  ind her:

KL mener, at folkebiblioteket skal have et stærkt digitalt tilbud for at følge med tiden og for at fremtidssikre biblioteket
     Der er brug for mere fokus og fart på udviklingen af det digitale bibliotek, men KL er også opmærksom på, at der er stor tilfredshed med biblioteket som fysisk adgang til medierne.
     En mere fokuseret fremdrift af det digitale bibliotek og en mere konsekvent kanalstrategi vil være i overensstemmelse med kommunernes arbejde med digitaliseringen på andre velfærdsområder.
     Faldende udlånstal for fysiske materialer medfører et stigende behov for nytænkning af det fysiske bibliotek. KL ser behov for, at der frigøres økonomi og evt. fysiske rammer til andre formål.
     Der er et øget behov for digitale løsninger på tværs af kommuner og institutioner. Muligheder for fælles data, fælles funktioner og fælles maskinrum skal udnyttes optimalt. 
     KL forfølger mulighederne for en optimal og omkostningseffektiv udvikling og drift af metadata, søgesystemer mv. gennem sit ejerskab til DBC A/S kombineret med en afbalanceret flerleverandørstrategi samt en styrket bestillerfunktion i KOMBIT.
KL mener, at der er et potentiale i, at folkebibliotekerne bruges som det lokale mødested, og at dette skal bruges til at få tiltrukket nye brugere med fokus på dannelse og oplysning.
     Det er helt afgørende, at folkebiblioteket følger med tiden og udvikler sig. Nogle formater og opgaver må slippes til fordel for, at andre formater og opgaver kan tages ind.
     KL anerkender og glæder sig over, at folkebiblioteket kan have et stærkt potentiale som kulturhus eller fristed til eksempelvis at samle borgere op, der har det svært med læsning, integration, venskaber eller det digitale.
     Hovedfokus for folkebiblioteket er oplysning og dannelse af den brede befolkning, hvorfor nye og anderledes roller såsom at fungere som kulturhus aktivt bør bruges til at få tiltrukket nye brugere med fokus på dannelse og oplysning.
     Den massive digitale udvikling af samfundet gør, at folkebibliotekerne har en vigtig rolle i forhold til digital dannelse.



KL mener, at folkebiblioteket ikke kan eller skal konkurrere mod de kommercielle underholdningsprægede og populære medier og tjenester.
     Det er bekymrende, at diverse undersøgelser viser, at læsningen er nødlidende i samfundet, og KL ser derfor læsningen som én af de vigtige opgaver for biblioteket. Folkebiblioteket skal sikre, at det er muligt for alle at få adgang til at læse/lytte til bøger og skaffe sig viden via diverse medier.
     Folkebiblioteket skal finde sin egen placering i mediebilledet og give plads til markedet og de kommercielle kræfter i kultur- og forlæggerbranchen. Det er hverken muligt eller ønskeligt, at konkurrere med udviklingen af kommercielle e-bogstjenester eller streamingtjenester.
KL mener, at kommunerne skal udnytte de synergier og samarbejdsmuligheder i forhold til folkebiblioteket, der giver mest mening lokalt.
     Folkebiblioteket har mange muligheder for at løfte andre områder i den kommunale verden – eksempelvis at være med til at skabe levende og trygge bymidter og lokalsamfund, der er afgørende for vækst og bosætning.
     Der er ligeledes god grund til at samtænke og samlokalisere folkebiblioteket med andre funktioner. Specifikt bakker KL op om et tæt samarbejde mellem bibliotek og borgerservice og et tæt og forpligtende samarbejde mellem bibliotek og folkeskole.
     Nogle synenergier giver bedre mening end andre, og KL vil derfor inspirere kommunerne med en samling af de bedste eksempler på, hvor samtænkning af bibliotek med et andet kommunalt fagområde har givet særlig værdi.
KL mener, at folkebibliotekerne skal spille en aktiv rolle i forhold til børns sprogudvikling og læsefærdigheder.
     Kommunalbestyrelserne skal have et skærpet fokus på at indfri potentialet i samarbejdet mellem folkebibliotek og dagtilbud, skole, pædagogiske læringscentre og fritidstilbud.
KL mener, at det er afgørende, at folkebiblioteket holder fokus og ser sine opgaver i lyset af bibliotekslovens formålsparagraf om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.
     Der skal skabes rum til et bredt og pulserende kulturliv med aftenskoler, frivillighedscentre mv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar