Hvorfor mener nogen på parnaset, at kultur ikke er for alle? #DanmarkLæser

Det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker. 

Ofte ender kulturprogressive meningsdannere,  i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk. 

For eksempel havde Politiken i denne uge valgt at sætte Danmark Læser initiativet (der kulminerer med at uddele  bøger til helt almindelige mennesker, hvor de mindst venter det)på forsiden, men i en negativ kontekst. 

Når man læste den forside sad man tilbage med opfattelsen af, at det kan godt være der er lidt flere der læser bøger af sådan et initiativ, men det er at smide perler for svin, for de forstår det ikke aligevel.

Politiken havde nemlig valgt, at lave overskriften 100.000 bøger deles ud, men til hvilken nytte? 

Med underoverskriften Danmark Læser-kampagnen giver i dag tusindevis af bøger til folk, der ikke læser så ofte. Men bliver man også belæst af at læse? Ikke nødvendigvis, siger en professor i læsning. Det kræver nemlig lidt af en indsats at suge orderne til sig.

Så havde "organet for den højeste oplysning" ligesom sat scenen og forklaret, at det alligevel ikke nytter at danne pøblen ved at få dem til at læse skønlitteratur. Jeg synes det er ærgerligt, at man vælger denne indgang til at beskrive en kampagne, hvis erklærede formål, med kulturministerens ord, er at "litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog."

Læser man hele Nils Thorsens ellers udmærkede artikel, så er billedet knap så enkelt som forsiden. Der står nemlig ikke at læsning af skønlitteratur ikke har effekt. Det forskningsmæssige belæg går mere på at man ikke nødvendigvis bliver et bedre menneske at at være belæst, med det glimrende eksempel at Goebbels var yderst belæst og han ikke lige falder i kategori "godt menneske".

Den vinkel forfølges søndag, hvor der er endnu en artikel med overskriften "Kulturens svar på grøntsager" hvor Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen hælder sin fordomsfuldhed ud over os. Slutteligt tager hun saglig Rifbjerg som gidsel, for at ville mene noget om kampagnen, hvis han havde været i live. Hun slutter fortælle om hvad Rifbjergs mente om god litteratur i 1988. Her fremhæver Kizaja Rifbjerg mener at den gode litteratur forstyrrer os med sin anderledeshed.

Her rammer hun plet, for selvom hun sikkert vil bruge salig Rifbjerg til at nedgøre kampagnen, så er det kernen. Litteraturen forstyrrer os og giver indsigt i verdernen vi ellers ikke ville kende til - en forstyrrelse som i sidste ende kan skabe forståelse.

Men som sagt har det heller ikke været kampagnens mål at skabe gode mennesker. Men at skabe grobund for at deltagende samfundsborgere og at man gennem læsning får kendskab til både sig selv om andre. Ligesom læring ikke er en garant for at mennesker bliver gode, men en forudsætning for at man kan deltage, er at man kan lære. Det er hele det tænkesæt, der ligger bag initiativet Danmark Læser, hvis vi gør en ekstraordinær indsats, kan vi få flere til at læse og skabe et endnu mere oplyst folk, for lyset er ej blot for de lærde. En grundtanke som i gamle dage trives, selv bag de tykke murer rundt om politikens redaktionslokaler på Rådshuspladsen.

Politiken er ikke det eneste organ, der har været kritisk også evige Anne Sophia Hermansen, langer ud efter kampagnen, omend hun måske ikke helt har sat sig ind i detaljen, men sådan er det når det skal gå stærkt og man skal leve af at have at have meninger om alt.

Hun skriver på sin facebook: 

” I stedet for overfladiske kommunikationskampagner som ”Danmark Læser” skulle vi også tage at lukke flere af landets søvnige biblioteker og i stedet FORÆRE bøger til børn hvert eneste år.”

Jeg skrev med det samme til hende på Twitter 

Michel Steen-Hansen @saintmichels ·22 hours ago

Vil du med på #bibliotek @AnneSophiaHr? Vist lang tid siden du har været på moderne formidlings-inst.? #danmarklæser https://m.facebook.com/photo.php?fbid=10153249261758104&set=a.10150348340418104.371282.554153103&type=1&theater …

Og uddybede på Facebook

Men hun har ikke svaret, så hun vil nok hellere mene noget end lære. 

Hun fik også hurtig svar på tiltale fra vores Kulturminister Marianne Jelved, som på sin Facebook skrev 

Kære Anne Sophia Hermansen. 

Meningsdannere har stor indflydelse på, hvordan en given sag bliver opfattet. Med indflydelse følger en forpligtelse og et ansvar for, at man sætter sig ordentligt ind i tingene.

Danmark Læser er lavet i samarbejde med hele bogbranchen. Forlagene, boghandlerne, biblioteker og forfattere. Det er fx forlagene, der har doneret de 100.000 bøger, der bliver delt ud af 4000 borgere over hele landet. 6000 havde meldt sig som uddelere, så desværre er nogen blevet skuffede.

48 kommuner søgte om at blive læsekommuner, 12 blev udvalgt til pilotprojektet, der har kørt i halvandet år. Kampagnen løber i alt i fire år. Kommunerne har skullet stille med lokale samarbejdspartnere. Det har de haft i form af skoler, foreninger, ungdomsuddannelser, organisationer som FOA, arbejdspladser som Danish Crown, JSB Plast, Danfoss og eksterne sponsorer som f.eks. Danske Bank. I den kommende tid bliver projekterne evalueret, og de bedste og mest nytænkende tiltag vil så blive rullet ud i andre kommuner.

Dit forslag om at børn skal kunne recitere klassikere, når de går ud af folkeskolen er et slag i luften. Det skaber ikke læseglæde. Og hvorfor skulle en indsats i folkeskolen udelukke, at også voksne finder eller genfinder læseglæden? Og hvorfor må man ikke tage de teknologiske hjælpemidler i brug?

På Danish Crown begyndte en ordblind medarbejder fx at lytte til lydbøger på arbejdet og fik på den måde åbnet døren til litteraturen. Han har nu meldt sig på et læsekursus blandt andet for at kunne læse op for sin søn og hjælpe ham med lektierne. Som en af uddelelerne, Marlene, siger: Det er nok en af de sjoveste dage. Så mange snakke med mennesker som siger, de ikke læser, men som bliver så glade for bogen, at nu vil de i gang. 

Det forunderlige ved hele projektet er nemlig, at det har fået kontakt til så mange mennesker, som ellers ikke læser. Det projekt som Jelved nævner fra JSB Plast er gennemført af Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne og er netop indstillet til Magnet-prisen, som er en anerkendelse af det mest innovative og inspirerende partnerskab mellem kultur og erhverv.

Ringkjøbing-Skjern bibliotekerne er rykket direkte ind hos JSB Plast og har igennem læseklubber skabt lyst til litteratur og læseoplevelser. Biblioteket er rykket ud af vante rammer og har aktivt taget kontakt til en ny målgruppe. JSB Plast har skabt en helt ny atmosfære på arbejdspladsen igennem litteraturen.

Litteraturen er rykket ind hos JBS Plast for at vække de ansattes læselyst. Litteraturen styrker det interne sociale miljø samtidigt med at biblioteket møder en ny målgruppe. Denne aktive brobygning mellem virksomhedens ansatte og det lokale bibliotek er årsagen til, at JSB Plast og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nominerede til Magnet-prisen. Læs mere

Har man brug for bøger på kulturens højborg? 

Jeg deltog selv da Danmarks Læser kulminerede med uddelingen af de 100.000 bøger. 

Jeg delte  min ration ud på Vartov, som af mange opfattes som en kulturelitært højborg og rummer da også både Kirkegaardcenter, Grundtvigcenter og masser kulturelle foreninger. At jeg alligevel deler bøger ud her, er fordi jeg ved, at en masse mennesker i løbet af deres liv holder op med at læse skønlitteratur fordi de vælger at prioritere andre ting.

Jeg mødte faktisk også en del der ikke læser skønlitteratur. To grupper som ikke overraskede mig, nemlig mænd i deres bedste alder, som sagde "nej jeg har ikke tid til skønlitteratur p.g.a. arbejde" og en anden som sagde "Nej, jeg læser kun faglitteratur", men så også en grupper der overraskede mig. En gruppe bestående af yngre kvinder som svarede "Nej jeg læser ikke for tiden, for jeg har små børn"

Det synes jeg er ærgerligt for litteratur er med til at binde os sammen, at forstå os selv og andre, litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog.

Jeg har skrevet lidt om hvordan jeg gennem livet har oplevet mange ”kloge” mennesker fortælle om hvorfor de ikke læser, altså det der skønlitteratur- det kan du læse her http://farsunivers.dk/?p=262

Faktisk er der så også nogen der mener at kunne bevise at man bliver et bedre menneske af at læse, selvom det ikke er kampagnens formål, så synes jeg da ikke helt man skal se bort fra det. Heller ikke på parnaset, Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker, siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York

Gudskelov er der begejstring hos de fleste jeg møder over kampagnen. Og jeg blev skide glad da min kusine som har en frisørsalon ude i Taastrup kom og fortalte mig, at hun havde meldt som sin uddeler og ville dele alle bøgerne ud i hendes salon, for som hun sagde "når jeg begynder at tale om bøger, så sker der noget med vores samtale som bare får et andet liv, ud over det billedblad som kunderne ofte sidder og læser i."

I den forløbne uge rejste de radikales kulturordfører en debat, om at "Kulturområdet har udviklet sig til et elitært prestigeprojekt, der i manges øjne først og fremmest har status af noget lækkert pynt. Det er blevet en lukket klub. Og det udfolder dermed slet, slet ikke sit egentlige potentiale: at ændre livssynet og perspektivet for og hos mennesker". Nu er hun godt nok min kone, men det svækker jo ikke hendes argumentcx om at kultur kan blive en lukket klub, hvis ikke vi udvikler og erkender kulturens udviklende kraft for samfundet og det enkelte menneske, og at den kultur skal tage udgangspunkt mange andre steder end bag de tykke murer på Politiken, Vartov og Christiansborg.