Biblioteksdebat

 CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Deres konklusion er, at bibliotekerne bevæger sig væk fra det klassiske bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. I det politiske landskab har debatten bevæget sig et interessant sted hen: Flere partier peger nu på behovet for en ny bibliotekslov, der kan understøtte bibliotekernes mange potentialer og den udvikling, de allerede er midt i. Se oplæg om behovet HER Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men vi bliver nødt til at have nuancerne med. Folkebiblioteket er ikke en tilfældig kommunal service. Det er et politisk projekt. Ifølge loven skal det fremme “oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet” – og det skal ske med afsæt i det enkelte lokalsamfunds behov. Det betyder, at biblioteket formes 98 forskellige sted...

CEPOS har med en ny analyse sat fokus på bibliotekernes udvikling. Analysen blev blandt andet omtalt i Kristeligt Dagblad under overskriften om, at bibliotekerne bevæger sig væk fra bogudlån og i stigende grad fungerer som kulturhuse. Det er i sig selv positivt, at bibliotekernes rolle diskuteres. Bibliotekerne er ikke en perifer institution. De er en del af vores demokratiske infrastruktur. Derfor skal de også kunne tåle at blive analyseret og udfordret. Men jeg savner nuancerne. Ja, men… CEPOS peger på, at antallet af arrangementer er steget markant siden 2011. Det er korrekt. Men det er også korrekt, at det er sket, fordi det er efterspurgt lokalt. Bibliotekerne udvikler sig ikke i et vakuum. De reagerer på behov i lokalsamfundene. CEPOS fremhæver også, at udlånet af fysiske bøger over en længere årrække har været faldende. Det er rigtigt. Men de seneste tre år er udlånet steget igen – særligt blandt børn og unge. Samtidig vokser udlånet af e-bøger og lydbøger markant. Det s...

I dag deltager jeg i konferencen Biblioteket fremmer trivsel, hvor resultaterne af det store toårige projekt med samme navn bliver fremlagt. Senere på dagen debatterer vi, hvad resultaterne bør betyde – ikke kun for bibliotekerne, men for den måde, vi som samfund tænker forebyggelse, sundhed og velfærd på. Se undersøgelsen  her. Projektet bygger på et tæt samarbejde mellem biblioteker og forskningsmiljøer og er fulgt af Hans Henrik Knoop, lektor ved Aarhus Universitet og tilknyttet Det Nationale Videnscenter for Positiv Psykologi. Det samlede vidensgrundlag er både solidt og tankevækkende. Budskabet er klart : Trivsel er ikke en luksus. Det er en nødvendighed og biblioteket bidrager positivt.  Trivsel er sundhed Som Knoop formulerer det i sit oplæg, kan trivsel i praksis forstås som et synonym for sundhed. Trivsel er et udtryk for, at mennesker har det godt og fungerer godt – og den fremmes, når grundlæggende menneskelige behov bliver mødt på en meningsfuld måde. Alligevel er ...

Det er tiden for nytårskure. Jeg har ikke været i pingvintøj hos kongen og taget selfies, men til gengæld været hos nogle af dem, der har reel betydning for det oplyste folkestyre. I denne uge har Lex.dk, Demokratigaragen og Grundtvig Forum inviteret. I sidste uge var jeg til nytårskur hos DR, hvor påklædningen også var ret casual. Det mest interessante var at DR strategien frem mod 2030 præsenteret. Ikke som en teknisk øvelse i platforme, reach og formater, men som et tydeligt værdipolitisk projekt. DR vil styrke demokratiet ved at samle danskerne på tværs af forskelle. Der stod vi. Mange mennesker samlet i et rum. Blikket rettet mod scenen, hvor DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, præsenterede strategien. Ambitionen var ikke til at tage fejl af: DR vil være verdens mest troværdige informationskilde. Og hvis nogen ville udfordre den ambition, var de velkomne, sluttede Corydon. Da jeg talte med ham bagefter, sagde jeg, at jeg – på bibliotekernes vegne – gerne ville udford...

Bogpanelets årsrapport 2025 kan ved første øjekast læses som en succeshistorie for bibliotekerne. Udlånet er højere end i ti år. Materialeudgifterne til bøger er steget. Danskerne læser og lytter – både fysisk og digitalt. Men det er afgørende at sige det klart: Bibliotekernes succes er skabt på trods af – ikke på grund af – de vilkår, de arbejder under. I en årrække har mange kommuner gennemført betydelige nedskæringer på biblioteksområdet. Filialer er lukket. Åbningstider reduceret. Personalet beskåret. Samtidig er kravene til bibliotekerne vokset: mere formidling, flere arrangementer, stærkere digital understøttelse, større socialt ansvar. At udlånet alligevel stiger, og at bibliotekerne formår at nå nye brugergrupper, vidner om en massiv faglig indsats og en målrettet prioritering af formidling – ikke om et system i balance. Stigende efterspørgsel – ulige muligheder Bogpanelets rapport dokumenterer, at folkebibliotekernes samlede udlån – inklusive eReolen – er på sit højeste nivea...

Når verdens største klimakonference, COP30, begynder i dag 6. november i Brasilien, vil der blive kigget mod de danske biblioteker, sådan skriver Kulturmonitor i dag. Danmarks Biblioteksforening er nemlig blevet udpeget som en del af FN’s ’Granary of Solutions’, der fremhæver gode klimainitiativer rundt om i verden, for den landsdækkende kampagne ’Uge17’ og som det eneste danske eksempel. Kampagnen har siden 2023 haft til formål at skabe dialog, debat og viden på tværs af biblioteker, foreninger og lokale partnere  om FN’s 17 verdensmål  – mål, der alle kredser om bæredygtig udvikling. Siden har initiativet bredt sig til resten af Norden, og også flere lande i Europa og enkelte steder i Asien og Nordamerika har taget kampagnen til sig, fortæller biblioteksforeningens direktør, Michel Steen-Hansen, til Kulturmonitor. I går fik UGE17 så oven i hatten   ’ Verdensmålprisen’ på Christiansborg onsdag 5. november . Så forperson for Danmarks Biblioteksforening Paw Østerg...

Selv i Danmark er der tydelige sociale skel, når det handler om kulturforbrug og kulturelle præferencer. I en ny artikel har Ea Hoppe Blaabæk (sociolog og forsker i ROCKWOOL Fonden) undersøgt, hvordan forskellige grupper bruger folkebibliotekerne. Og billedet er ret klart: Danskere med høj uddannelse og høj formue bruger bibliotekerne mere. Alle elsker krimier! Men dem med høj uddannelse og høj formue læser også mere af de ”finkulturelle” genrer. Som Ea selv skriver på LinkedIn: Er det overhovedet vigtigt? I et samfund med øget politisk polarisering er det relevant, om vi kan finde fællesslag på tværs af sociale skel. Selvom der er forskelle i læsepræferencer, er det også tydeligt, at de fleste elsker krimier – så dér kan vi mødes.   Link til tidsskrift: https://lnkd.in/d4Z4CBUj Gratis version: https://lnkd.in/dEXMuPyf Biblioteket er for alle – men er det det i virkeligheden? Bibliotekerne er – og skal være – for alle. Men det kræver, at vi hele tiden forholder os...