Biblioteksdebat

Tænk, hvis vores relativt velfungerende nordiske demokratier skyldes, at både vi, der stemmer og betaler skat og de, der bestemmer og fordeler pengene, er vokset op med forbilleder som antiautoritære Pippi, nysgerrige Lille Virgil og har fået lov at spejle os i umulige Bamse og ængstelige Kylling skriver de fire kronikører i morgendagens kronik i Politiken​  Er der så ikke et voldsomt behov for at fremtidssikre nordisk børnekultur, så det ikke bliver kvalt i udenlandske alternativer? Jo der er og de argumenterer så fremragende for det. Public Service for børn, så det er til at forstå.  Læs den hele her i Politiken. Det håber jeg også de toneangivende kulturpolitikere med kulturminister Joy Mogensen​ i spidsen gør. For der er masser af muligheder for at handle. Som de skriver i kronikken "Sagen peger på, at det, der før var klassisk kulturpolitik – adgang til dansksproget indhold i Danmark – nu også må forholde sig til erhvervs- og konkurrencepolitiske reguleringer og ikke min...

For en månedstid siden skrev jeg " Kan man forestille sig en folkesundhedslov uden folkebiblioteker? i anledning af at Danske Regioner foreslog at skabe en FOLKESUNDHEDSLOV. Mit budskab var at kultur i almindelighed og biblioteker i særdeleshed kan mindske ulighed i sundhed. I Danske Regioner kunne men heldigvis heller ikke forestille sig en FOLKESUNDHEDSLOV uden kultur, så derfor indledte de en aktiv dialog. Det har ført til at Danmarks Biblioteksforening er medunderskriver på den fælles appel, der i dag overrækkes til Sundheds- og Ældreministeren Magnus Heunicke. I Danmarks Biblioteksforening sætter vi pris på den dialog vi har haft med Danske Regioner om kulturens betydning for folkesundheden, hvor vi sammen med Forbundet Kultur og Information er dem der repræsenterer kulturen i appellen til regeringen. Jeg er sikker på at netop en folkesundhedslov, kan sætte fokus på at en ændret sundhedskultur kræver involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et ...

H vis det amerikansk præsidentvalg bliver til en folkeafstemning om personen Trump, ender vi ifølge den albanskfødte, britiske filosof Lea Ypi med at ignorere alt det, han repræsenterer, og som kan dukke op igen om fire år i en ny skikkelse er et af  hendes hovedudskaber i en samtale med Rune Lykkeberg, som er ret tanketækkende nu mens vi venter på valgresultatet - hør hele podcasten her »Når vi bliver så besat af Trumps person, og når vi forvandler valget til en slags folkeafstemning om Trump, så ender vi med at retfærdiggøre det, som Trump hele tiden selv har gjort, hvilket er personaliseringen af magt.  Hvis vi fokuserer på manden Trump i stedet for det fænomen, som han repræsenterer, risikerer vi, at vi bliver ude af stand til at forstå fænomenet, hvis det dukker op igen om fire år. Muligvis fra én, der er endnu værre eller endnu farligere. Det er min bekymring. Valget bliver mere og mere præsenteret, som var det forbundet med selve skæbnen for demokratiet. Vi får at vide,...

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål. På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling.    Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden.  Det vil vi vise med "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt , hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt. Eller se med på  YouTube   - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.) Konferencen har fokus på , at bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til information og verdensmål 16.10. Biblioteket som vidensinstitution er en in...

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle . Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed".  En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler ...

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge. Se hele rapporten " Krop, køn og digital adfærd " Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner.  "Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden" skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt p...

Jeg er tilbøjelig til at give Dagbladet information ret, når de i dag på lederplan skriver at "Det er en helt forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram". For grundlæggende er der er nok ikke nogen vej udenom at insistere på vedblivende , at lære folk at være kildekritiske. En fælle opgave for uddannelsesinstitutioner, medier og de der skaber adgang til information som biblioteker. Misinformation er et reelt samfundsproblem, og censur kan virke som en hurtig måde at behandle det på, men risikoen for store samfundsmæssige bivirkninger er høj. Det er hårdt og surt arbejde, men misinformation tackles på lang sigt bedst med argumenter, tålmodighed og et vist mål af overbærenhed som Information skriver om Influencer Saszeline Dreyer der er blevet udelukket fra Instagram efter at have delt konspirationsteorier om Corona. I hvert fald er det nødvendigt at diskutterer og tage seriøst hvordan de sociale platforme agerer i forhold til at censurer i kampen mod misinformation...