Biblioteksdebat

Biblioteket et det helt oplagte sted at skabe den folkelige forankring i FN Verdensmål. På bibliotekerne har vi arbejdet med målene, allerede inden de blev vedtaget. I vores verdensorganisation IFLA arbejdede vi målrettet på at få bibliotekernes rolle skrevet ind. Det lykkedes flere steder, og særligt med mål 16.10 om at sikre alle adgang til information som en forudsætning for udvikling.    Men bibliotekets rolle er mangfoldig i målet om en bedre verden.  Det vil vi vise med "Verdens Bedste Løsninger" på onsdag den 30. september klokken 9-15 i Ballerup, hvor du kan deltage digitalt , hvis ikke du er blandt de få, der har fået en fysisk billet - du kan tilmelde dig her og få mulighed for at deltage aktivt. Eller se med på  YouTube   - (du kan dog ikke deltage med kommentarer på YouTube.) Konferencen har fokus på , at bibliotekets rolle er meget mere end adgangen til information og verdensmål 16.10. Biblioteket som vidensinstitution er en in...

Hele morgenen har DRs morgensendeflade har været fyldt med perspektiverne i at skabe en FOLKESUNDHEDSOV og det har fået mig til at stille spørgsmålet om kulturens betydning for sundheden. Anledningen er at Danske Regioner i dag holder DIGITAL CAMP OM EN FOLKESUNDHEDSLOV og formanden for Danske Regioner Karin Friis Bach i sit oplæg netop nødvendigheden for at tænke på tværs, hvis vi skal skabe bedre sundhed for alle . Det glæder jeg mig til at skulle deltage i. For mig er folkebibliotekerne nemlig en naturlig del af en fremtidig folkesundhedslov. Det handler nemlig om at skabe en helt anderledes sundhedskultur i Danmark som på mange parametre halter bagud i forhold til sammenlignelige lande f.eks. i forhold til gennemsnitslevealder hvor vi ligger i bund, men også generelt i forhold til "ulighed i sundhed".  En ændret sundhedskultur kræver naturligvis involvering fra kultursektoren, og her står folkebiblioteket stærkt som et af de mest benyttede kulturtilbud og derfor påhviler ...

Forventningspresset på børn og unge har aldrig været større. Presset kommer mange steder fra og for nogle børn og unge medfører det stress, skriver Børns Vilkår som sammen med TrygFonden har undersøgt, hvordan forventninger og krav til krop, køn og digitalt liv har indflydelse på stress hos børn og unge. Se hele rapporten " Krop, køn og digital adfærd " Jeg kom til at tænke på en overskrift Politiken lavede for nogle år siden, da Tænketanken Fremtidens Biblioteker offentlliggjorde den hidtilstørste undersøgelse af børns læsevaner.  "Sociale medier stjæler tid fra børns læring: Piger dropper bøgerne og chatter i stedet En stor gruppe af piger læser ikke længere bøger jævnligt, viser ny undersøgelse. Eksperter giver sociale medier skylden" skrev avisen dengang. Det er måske lidt skarpt skåret i en journalistisk vinkel, men det er klart en del af læseundersøgelsen resultater, at de sociale medier spiller en ikke uvæsentlig rolle i den dalende læselyst, særligt blandt p...

Jeg er tilbøjelig til at give Dagbladet information ret, når de i dag på lederplan skriver at "Det er en helt forkert beslutning at udelukke Saszeline fra Instagram". For grundlæggende er der er nok ikke nogen vej udenom at insistere på vedblivende , at lære folk at være kildekritiske. En fælle opgave for uddannelsesinstitutioner, medier og de der skaber adgang til information som biblioteker. Misinformation er et reelt samfundsproblem, og censur kan virke som en hurtig måde at behandle det på, men risikoen for store samfundsmæssige bivirkninger er høj. Det er hårdt og surt arbejde, men misinformation tackles på lang sigt bedst med argumenter, tålmodighed og et vist mål af overbærenhed som Information skriver om Influencer Saszeline Dreyer der er blevet udelukket fra Instagram efter at have delt konspirationsteorier om Corona. I hvert fald er det nødvendigt at diskutterer og tage seriøst hvordan de sociale platforme agerer i forhold til at censurer i kampen mod misinformation...

Den Svenske regering investerer nu omkring 200 millioner i en såkaldt læsepakke, der vil styrke forældre, skoler og biblioteker, skriver Dagens Nyheter i dag. Det kunne den danske regering godt tage inspiration fra, for udfordringerne er de samme i Danmark.   Spørgsmålet om unges faldende læseevne og læselyst er blevet rejst mange gange i de senere år i hele den vestlige verden. I foråret præsenterede det svenske mediaråd en rapport, der viste, at andelen af ​​unge, der læser i fritiden, er halveret på bare ti år. En rapport som har gjort politisk indtryk. I Danmark præsenterede Tænketanken Fremtidens Biblioteker tilbage i 2017 en rapport i Danmark, som viste et fald i de danske børn og unges læselyst i fritiden. I Danmark har man arbejdet en del med resultaterne og en bred kreds af branchens folk har lavet et oplæg til en National Læsestrategi , uden det har givet anledning til anden politisk handling end et par mindre projektpuljer på folkeskole og folkebiblioteksområdet  I...

Lystlæsning øger anbragtes trivsel og uddannelsesmuligheder skriver Egmont fonden i dag på baggrund af to nye analyser, der viser at jo oftere anbragte børn og unge læser af lyst, jo større er sandsynligheden for, at de trives bedre og er i gang eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld! Det synes jeg er særdeles interessant. Fonden skriver i deres gennemgang af de to analyser fra Socialt Udviklingscenter (SUS) og VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at hvert tredje anbragt barn og ung læser aldrig en bog for fornøjelsens skyld, selvom netop lystlæsning har en positiv betydning for deres trivsel, og hvordan de klarer sig i skolen. Analyserne viser, at lystlæsning kan lette vejen til trivsel og uddannelse: 54 pct. af de anbragte unge, som ofte læser en bog for fornøjelsens skyld, har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse – mod 38 pct. af anbragte, der aldrig lystlæser. A...

Det er en ny oplevelse for mig at skulle arbejde sammen med en influencer fra YouTube, med det fromme formål at få flere børn og unge til at læse og skrive bålhistorier – se www.baalhistorier.dk . Spændt på, om det virker. Da vi begyndte at planlægge konkurrencen "Danmarks Vildested Bålhistorie", var der én, der spurgte, om vi vidste, at Youtuberen Lakserytteren havde været spejder i mange år og måske kunne være interesseret i at være med. Det skulle da prøves, så jeg tog kontakt og spurgte, om han ville være med i den dommerkomité, der skulle vælge Danmarks vildeste bålhistorie. Det ville han gerne, og han blev faktisk så tændt på idéen, at han gerne ville være med i hele kampagnen. Så var der lige pludselig 100.000 følgere på Instagram og over 60.000 abonnenter på YouTube, der kunne blive inspireret til at skrive og læse bålhistorier. Som YouTuber er Laksen jo historiefortæller, og når han også er professionel tegne-tosse, der elsker at opfinde nye figurer og universer (så...