Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Der er fokus på læsning og læselyst i regeringens ny folkeskoleaftale.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har i dag indgået en aftale med en række partier , Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om justeringer og udvikling af en mere åben og fleksibel folkeskole, hvor faglighed, dannelse og frihed er i fokus. Initiativ 5 handler om læsning og skal med en 3-årig læseindsats reducere antallet af svage læsere ved at øge læselysten , læseundervisning og faglig læsning fra 2.-9. klasse. ”Gode læseevner er en forudsætning for tilegnelse af viden og færdigheder i alle fag, og der er en sammenhæng mellem lysten til at læse, og hvor god man er til det ” som det udtrykkes i aftalen. Forældrenes rolle bliver også fremhævet i aftalen og det kan man kun hilse velkomment. Det var jo netop en vigtig pointe da Tænketanken Fremtidens Biblioteker lavede deres store undersøgelse om børns faldende læselyst i de senere år. Det er også et omdrejningspunkt for arbejdet i den Koalitionsgruppe , so...

Tønder Bibliotek og eReolen løb med Bibliotekernes Formidlingspris

Kulturminister Mette Bock overrakte fredag Bibliotekernes Formidlingspris på Tønder Bibliotek. Prisen gik til Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen, der med deres nyskabende formidlingstiltag er på forkant både digitalt og i det fysiske biblioteksrum.  Kulturminister Mette Bock sagde ved den lejlighed: ”Jeg vil gerne rose både Tønder Kommunes Biblioteker og eReolen, som i dag vinder Bibliotekernes Formidlingspris. De har begge vist bredden i bibliotekernes tilbud, og at biblioteker stadig er vigtige og relevante mødesteder for brugerne – både når det handler om det fysiske og digitale rum. Det er meget prisværdigt. I Tønder har projektet ’Mens vi venter’ skabt meningsfulde møder mellem asylansøgere og borgerne i lokalområdet. Man har etableret demokraticaféer, besøg på rådhuset og ture til lokale seværdigheder, så asylansøgerne har fået et indblik i dansk kultur, litteratur, demokrati og dannelse. Samtidig er danske unge også blevet klogere på andre kulturer. Bibliotekernes fæl...

Læsning på UNESCO dagsordenen

I dag offentliggøres den danske UNESCO nationalkommissions strategi for 2019-2022. I den bliver læsning fremhævet som et indsatsområde. Personligt er jeg selvfølgelig glad for at det er lykkedes at få netop det på dagsordenen, men mest af alt er jeg glad for at flere og flere anerkender den udfordring, der er med lysten til at læse og fordybe sig i længere tekster. Specielt set i lyset af vores arbejde med at skabe en National Læsestrategi . I UNESCO strategien er det udtrykt på denne vis: God uddannelse og globalt medborgerskab Læsning drevet af lyst og læsning som en færdighed går hånd i hånd. Der er behov for at skabe fokus på nødvendigheden af dybdelæsning i et stadig mere digitalt samfund og for at fremme initiativer, der skaber læselyst og kompetente læsere blandt alle uanset køn og alder. ” Verdensmålene er vor tids vigtigste samtale, og det glæder mig, at vi i det danske UNESCO-arbejde kan være med til at bære dette videre til en endnu større kreds,” sagde H.K.H. ...

Folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge

Fake news: Bedstemor og bedstefar spreder mest misinformation Amerikansk forskning viser, at folk over 65 deler falske nyhedshistorier langt oftere end unge, sådan skrev DR forleden.  Folk over 65 delte for eksempel falske historier fem gange oftere end dem på 30-44 år. (Foto: COLOURBOX)  Ældre er vant til gamle medier I følge artiklen som  NIS KIELGAST  skrev 11. JAN. 2019 er en af årsagerne at ældre er vant til gamle medier "Ifølge undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, er folk over 65 år langt mere tilbøjelige til at dele de falske nyhedshistorier end yngre aldersgrupper. - Ældre mennesker har gennem livet været vant til, at der har været en troværdig gatekeeper på deres nyheder. Altså på traditionelle medier, hvor journalister og redaktører har klaret kildekritikken. Men på sociale medier kan alle producere historier, også russiske troldefabrikker, og det ligger måske ikke så naturligt i rygraden for den generation at...

Alt for Damerne - Hjælp os, mor! Færre og færre børn læser bøge men vi kan få dem til at læse mere

Mange har nytårsforsætter og mål for det kommende år. Er af mine mål for 2019 er at få flere til at læse OG at komme i Alt for Damerne. Det sidste er lykkedes.... Færre og færre børn læser. Det vil bibliotekerne lave om på, og hvis den tendens skal ændres, kræver det, at forældrene – særligt mødrene - træder i karakter som læsende forbilleder. Det jeg siger til Alt for Damerne i den anledning er: Læsning bliver for mange børn ikke opfattet som en afstressende handling, men som en pligt, skolen eller forældrene pålægger barnet. Dér kan forældre især hjælpe deres børn med at få et andet forhold til læsning. Ifølge Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening, er det vigtigt at vise, at læsning også kan være sjovt og afslappende. -Forældre spiller en rigtig stor rolle. Det skal ikke kun være ’Du skal læse 20 minutter om dagen, for så bliver du bedre ovre i skolen’, men ved at vise børn, at det rent faktisk er sjovt, og det er fedt, at man kan få noget ...

Kulturministeren har en drøm...

"Borgerne tænker  ikke i regneark eller institutioner, men i indhold, oplevelser og erkendelser. Og meget har ændret sig i 2025. Først og fremmest på grund af et helt anderledes positivt engagement og vilje til andre måder at gøre tingene på.   Apropros Platons påpegning af betydningen af både de musiske fag og gymnastik og bevægelse som grundlæggende fag viser min forunderlige drøm mig, at det lykkes for de store idrætsorganisationer DIF og DGI at realisere visionen ’Bevæg dig for livet’, der blev formuleret helt tilbage i 2018. I et samarbejde med skoler og foreninger og ved at udbrede interessen også for de nye og mindre idrætsgrene er det i 2025 hele 75 procent af borgerne, der er idrætsaktive, mens 50 procent er det i foreningsregi. I min drøm er der mange eksempler på, at de frivillige fællesskaber og foreningslivet står midt i en renæssance.   Bibliotekerne kommer til at spille en central rolle i den udvikling. Efter den grundige biblioteksdebat tilbage i 20...

FN Verdensmål 2030 Hvad gør bibliotekerne for at nå dem?

Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv. I forlængelse af FN’s Millennium Goals med tidsbestemte mål for fattigdoms-, uddannelses- og sundhedsindsats vedtog FN i 2015 den såkaldte 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling inkl. de tilhørende 17 verdensmål. Målene ’Sustainable Development Goals’ (SDG) omhandler bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt og har både en national og en international dimension. De omhandler langt fra alene verdens udviklingslande. De gælder også på vore breddegrader. Og også lokalt. Der er flere veje at gå viser to aktuelle eksempler, som er beskrevet i det nyeste nummer af Danmarks Biblioteker. I Odense Kommune har man afsat flere hundrede tusinde kroner til en 2030-start. Bl.a. er biblioteket i gang med en foredragsrække og andre læseunderstøttende initiativer følger. I Gladsaxe Kommune har man indarbejdet sagen både i biblioteket men også på et overordnet plan. Praktisk i kommunens årshjul og med Gladsaxestrategi 2018-2022; m...