Biblioteksdebat

I den offentlige debat hører man ofte kritiske røster fra forfattere, som ikke mener at bibliotekerne formidler deres bøger på den rigtige måde eller køber nok af deres bøger. Eller at bibliotekerne bruger for meget tid på at formidle frem for bare at stille bøgerne op på reoler - og ofte er det Københavns Hovedbibliotek der må stå for skud, måske ud fra devisen "herfra hvor jeg stå kan jeg se mig omkring..." På den baggrund blev jeg i dag rigtig glad for at læse i en pressemeddelelse fra Danske forfatterforening, at de fremhæver biblioteket og specifikt Københavns Hovedbibliotek, som ét litterært knudepunkter. Det gør de i forbindelse med at  litteratursalonen Den Røde Sofa i efteråret skifter location fra byens helt små kroge til "ét af hovedstadens store litterære knudepunkter: Københavns Hovedbibliotek" som de skriver. Det er jeg glad for, både at de fremhæver biblioteket som det litterære knudepunkt, men også at Den Røde Sofa kommer til at stå på Ho...

”Facebook er ikke en medievirksomhed. Det er en teknologivirksomhed,« konstaterede Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i august. Det er svært at se udtalelsen som meget andet end en ansvarsunddragelse. Den åbenlyse forklaring på denne unddragelse er, at Zuckerberg vitterlig ikke ønsker at påtage sig det ansvar, som så naturligt kan placeres på Facebooks skuldre. Han ønsker ikke at være hele verdens chefredaktør. Christian Have har skrevet en bog om Corporate Cultural Responsibility  er en virksomheds  (eller en organisations eller en fonds)  aktive medansvar for udviklingen,  genopbygningen, aktiveringen,  driften eller tilpasningen af et samfunds kulturelle identifikationsfaktorer  såsom sproget, musikken, kunsten,  litteraturen, troen –  fra det talte ord til den nyeste kunst/media. Vi er også ved at starte en netværk op, som skal arbejde med hvordan CCR udvikles i Danmark Problemet er blot, at det er han allerede...

I går skrev Metroexpress at bøgerne topper listen over ting danskerne helst vil leje ud, samtidig kom regeringen med udspil til at styrke deleøkonomien. I over 100 år har vi købt bøger i fællesskab og delt dem med hinanden - vi har kaldt det biblioteker, men en deleøkonomisk succes af dimensioner - så mon ikke vi kan regne med en saltvandsindsprøjtning. Deleøkonomien skaber vækst, og derfor skal den udbredes, lyder det fra regeringen . - Deleøkonomien er fremtiden, og vi kan se, at forbrugerne efterspørger de deleøkonomiske tjenester. Det er kommet for at blive, og det bliver kun større. Vi skal styrke deleøkonomien, for den kommer til at skabe vækst, og hvis vi ikke omfavner den, så kommer det helt sikkert til at koste vækst, siger Troels Lund Poulsen og fastslår, at han vil gøre de deleøkonomiske tjenester til en mere integreret del af dansk økonomi. - Der er et kæmpe potentiale i deleøkonomien, og det synes jeg, at vi skal være bedre til at omfavne som samfu...

I dag er det KLASSIKERDAG rundt om i de danske biblioteker - i år er det Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen er begge udpeget som årets danske klassikere. Vi åbner den i dag kl. 17 på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15 - se mere på klassikerdagen.dk Men hvorfor egentlig holde en speciel dag for en klassiker og hvad er en klassiker egentlig? Det er historien der afgør hvilke værker der bliver klassikere, dvs. et værk der er blevet værdsat af skiftende perioders litteraturhistorikere samt af klassiker-seriers forlæggere og redaktører. Som hovedregel er en klassiker således et betydeligt værk, der er ældre end 50 år, men omfatter tillige moderne klassikere af indiskutabel international betydning. Men klassikerbegrebet er ikke mejslet i sten, og nogle gange er der en klar opfattelse at noget er en klassiker allerede før den næste generation tager over, men oftes viser klassikerne sig ført, hvis værker også i næste generation bliver opfattet som klassiker. For tiden diskutteres...

"Er det stadig bibliotekernes kerneopgave at stille bøger til rådighed, som Bertel Haarder fastslog tidligere på året? Eller vil andre medier og opgaver få den bærende rolle? Vil der overhovedet findes fysiske biblioteker om 10 år, når det meste kan fås digitalt? Hvad mener DU, at fremtidens bibliotek skal kunne? " Sådan lyder det i invitationen når Mona Madsen fra Lokallisten i Birkerød og Danmarks Biblioteksforening i aften inviterer til debat. Det foregår kl. 19.30 i Store Sal ved Birkerød Bibliotek, og såvel op til mødet som i en pause undervejs kan du kigge indenfor på dette moderne og veludstyrede bibliotek. På mødet vil du kunne høre markante synspunkter fra blandt andre Københavns bibliotekschef Jakob Heide Petersen – Gyldendals direktør Johannes Riis - bibliotekarforbundets forkvinde Tine Jørgensen – Jakob Scharff fra Dansk Erhverv, mig alias Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening – og måske fra dig? Mona Madsen fra Lokallisten lover i pres...

Den digitale og teknologiske udvikling sker i et tempo, vi ikke tidligere har set. Overgangen til fremtidens økonomi vil ikke tage 100 år, men muligvis blot en generation. Der er tale om teknologier, der definerer magtstrukturer, overvågningsmuligheder samt økonomiske interesser, der gennemsyrer eller kommer til at gennemsyre alle aspekter af vores liv, som professor Steen Rasmussen og økonom og fremtidsforsker Lene Rachel Andersen skriver i deres artikelserie om, hvordan den teknologiske udvikling påvirker samfundet. Ikke blot i Danmark, men i hele verden. Spørgsmålet er nu, hvad denne udvikling gør ved os som samfund? Hvordan sikrer vi, at den kommer flest muligt til gavn? Hvordan sikrer vi et fortsat velfærdssamfund, hvor mange traditionelle arbejdspladser givet vis vil forsvinde? Hvordan sikrer vi bærende fællesskaber, når disse ikke længere er givet på forhånd? Ja, hvordan sikrer vi fundamentale demokratiske rettigheder? Det er nogle af de spørgsmål som Grundtvig-Akademiet...

Blot fordi flere og flere har fået adgang til internettet og de sociale medier, betyder det ikke, at demokratiet har bedre mulighedsbetingelser. Det største aktiv, der handles med online, er folksopmærksomhed – og den er der en begrænset mængde af det skriver BUDTZ PEDERSEN & VINCENT HENDRICKS om i dagens kronik i Politiken, hvor de skriver om det såkaldte postfaktuelle samfund og truslen for demokratiet. De henleder også opmærksomheden på at "man måske kunne tro, at opmærksomhed online er normalfordelt således, at langt de fleste brugere stort set har lige stor adgang til at blive hørt og dermed få lige dele opmærksomhed, viser forskning entydigt, at opmærksomhed på nettet ikke udgør en normalfordeling, men derimod en potensfordeling. Det betyder, at en håndfuld store aktører, primært virksomheder, løber med nærmest hele trafikken og opmærksomheden på nettet, mens alle andre brugere, herunder den etablerede presse, borgere og politikere, kæmper om den meget begr...