Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Litteraturen lever i bedste velgående på biblioteket - også i København

...."også i København", er min tilføjelse til overskriften på et aktuelt læserbrev i Politiken. Det er et svar på en række artikler i det Københavnske dagblad om, at man nu også på Københavns Hovedbibliotek reducerer antallet af bøger man har stående fremme på reolerne, fordi man vil formidle på en ny og mere moderne vis, for at øge udlånet og læselysten.  Det er en nødvendig og relevant diskussion og den har vi løbende på alle biblioteker, kassation er nemlig et vigtigt redskab, hvis man vil formidle på samme vis som redigering er det for en avis. Det handler ikke om at smide ud, med om at være relevant. Som udgangspunkt kommer jeg som direktør i en landsdækkende interesseorganisation ikke med kommentarer til, hvordan de enkelte kommuner og deres biblioteker driver deres biblioteker eller hvordan de opstiller deres bøger på reolerne. MEN jeg kan ikke lade være at bemærke, at det er påfaldende hvor meget spalteplads Politiken pludselig bruger på, at man på København...

Danmarks som verdens bedste......

Dagens læserbrev må være dette fra Information . Jeg kender ikke Kasper Rud, men han rammer ganske godt noget af det der kan ske, hvis ikke man er bevidst om hvad der skal til for at vi kan være myndige borgere, der kan tage del.... Verdens bedste bibliotekar Kasper Rud, Virum Skiftende regeringer har stræbt efter at få verdens bedste sundhedsvæsen, uddannelsessystem og så videre. Danmark havde ifølge fagfolk i ind- og udland verdens bedste biblioteksvæsen, hvor borgere i en lille flække blev betjent lige så godt som i hovedstaden. Folkebiblioteket er gratis, politisk pluralistisk og frivilligt at besøge, altså en sjælden demokratisk institution, som flertallet af befolkningen stadig bruger. Nu er politikerne desværre ved at ødelægge verdens bedste bibliotek: Mange hundrede biblioteker er nedlagt, og personalet bliver reduceret. Personalet støtter ellers læselysten hos ordblinde og børn med læseproblemer, ligesom de støtter oprettelsen af læsekredse. De formidler litteratur...

Kampen i kultur - Kærlighed og kapital

Dejlig poetisk at KÆRLIGHED indgår i titlen på dagens konference, omend den vist handler mere om kamp, kultur og kapital end kærlighed. Konferencen endte i øvrigt med at jeg i "P1 eftermiddag" skulle debattere "udkantskultur"  (hvad det så end måtte være) Lyt I dag afholdes kulturstøttekonference på Designmuseet Danmark Altinget rejser i dag det store spørgsmål om, hvordan kulturstøtten skal fordeles. Det gør de på designmuseet Danmark i København på en større konference, hvor en lang række politikere, virksomheder, foreninger, forbund og institutioner deltager. Vores reporter Rasmus Friis er til stede på kulturstøttekonferencen. Medvirkende: Rasmus Friis; reporter Michel Steen Hansen; direktør i Danmarks biblioteksforening Gitta Malling, Formand for Teatrenes Interesseorganisation og direktør i Limfjordsteatret Hvordan foregår fordelingen af kulturstøtte, og ud fra hvilke parametre uddeles den? Er der en skævvridning i kulturstøtte? Og kan kultur overhoved...

”Sjælens Apotek” er vel et bibliotek

I bibliotekernes funktion finder man således en grundlæggende og ældgammel forståelse for, at man i litteraturen kan finde lindring, indsigt og forståelse for det levede liv. På denne måde bygges bro mellem fortid og nutid; mellem tidligere tiders visdom og nutidens stigende opmærksomhed  på, at litteratur – og andre kunstarter og kulturelle aktiviteter – vil kunne fremme menneskers trivsel  og livskvalitet.  I bibliotekernes funktion finder man således en grundlæggende og ældgammel forståelse for, at  man i litteraturen kan finde lindring, indsigt og forståelse for det levede liv. På denne måde bygges   bro mellem fortid og nutid; mellem tidligere tiders visdom og nutidens stigende opmærksomhed   på, at litteratur – og andre kunstarter og kulturelle aktiviteter – vil kunne fremme menneskers trivsel   og livskvalitet.   Faldt over denne indledning til en rapport om kulturens betydning for sundhed, som er skrevet af Sundhedsi...

Bibliotekernes udviklingsmidler beskæres med 33 % i finanslovsforslaget

"Fattige og elendige er vi. Lad os nu blive dumme til, så kan vi gerne høre op at være en stat"  prins Christian Frederik 1814 Et yndet citat i kultursektoren, når vi rammes af nedskæringerne. Men det har jo også sin iboende sandhed, selvom det stammer fra en anden tid, hvor Danmark var gået bankerot i 1813. Samtlige udgiftsposter på finansloven blev beskåret på det voldsomste.  Det var i den anledning akademiets formand, prins Christian Frederik (den senere Christian VIII), udtalte de kloge ord og det lykkedes at skåne Kunstakademiet for besparelse, men det tvært imod blev reorganiseret og fik bevillingen forøget. Desværre er der ikke samme udsyn og vision hos nutidens politikere, når de laver sparebudgetter. Af den nys forelagte finanslov 2016 kan man se, at der skal spares voldsomt på kulturen, særligt bibliotekernes udviklingsmidler som beskæres med 33% Se Kulturlivet skal spare 600 millioner - Kultur | www.b.dk I Berlingske kan man læse om at Kulturministeriets...

Hvad er op og ned på et uigennemskueligt bogmarked?

I dag offentliggøres en større analyse af Bogmarkedet - se den her  Bogen og litteraturens vilkår 2015 Bogmarkedet har det godt, for danskerne køber bøger, men i bogbranchen går det alligevel alt andet end strygende. Forlagene har det skidt, og det har boghandlerne også. Så meget kunne Folketingets Kulturudvalg ifølge Politiken blive enige med daværende kulturminister Marianne Jelved (R) om ved et åbent samråd i 2013. Debatten handlede dengang, lige som i dag, om hvor meget man tjener på bøger. Kulturministerens udmelding var at I får masser af støtte og bogbranchen ønskede sig tilbage til de gode gamle dage med svaret vi vil have de faste priser tilbage . Nogle ret fastlåste og kendte positioner, hvor det gerne fyger med tal om manglende avance, men det ikke ligefrem driver med offentlig tilgængelige data. Det førte bl.a. til at Kulturministeren oprettede et bog- og litteraturpanel som skulle følge udviklingen på bogmarkedet, gennem: Årligt at samle tilgængelig statis...

Hvornår holder et bibliotek op med at være bibliotek?

I den forløbne uge har der igen været debat om hvor meget man kan skære ned på biblioteket og stadig kalde det et bibliotek. I Danmarks Radio fik det denne vinkel I Bogmarkedet kan man i dag  læse denne Aktuelt er det den årlige biblioteksstatistik der er udkommet som rapport fra Kulturstyrelsen der giver anledning til diskussionen, og jeg må sige at den da også giver anledning til en vis bekymring. For godt nok er Folkebibliotekerne stadig langt den mest populære kulturinstitution med 36 mio. besøg om året. Det skal vi selvfølgelig være stolte af, fordi det viser at bibliotekerne forstår at tilbyde service, der tilpasser sig nye behov hos brugerne. Det dokumenterer ”Folkebiblioteker i tal 2014”, som også viser, at der er plads til viden og fordybelse, uden at bøgerne nødvendigvis er sikret en automatisk plads i forreste række, for der er nemlig forsat fald i bibliotekernes fysiske udlån. Der var i 2014 en stigning på næsten 10 pct. i udlånet af e-bøger til 1,6 mio. Men ...