Bibliotekernes udviklingsmidler beskæres med 33 % i finanslovsforslaget

"Fattige og elendige er vi. Lad os nu blive dumme til, så kan vi gerne høre op at være en stat" prins Christian Frederik 1814

Et yndet citat i kultursektoren, når vi rammes af nedskæringerne. Men det har jo også sin iboende sandhed, selvom det stammer fra en anden tid, hvor Danmark var gået bankerot i 1813. Samtlige udgiftsposter på finansloven blev beskåret på det voldsomste.  Det var i den anledning akademiets formand, prins Christian Frederik (den senere Christian VIII), udtalte de kloge ord og det lykkedes at skåne Kunstakademiet for besparelse, men det tvært imod blev reorganiseret og fik bevillingen forøget.

Desværre er der ikke samme udsyn og vision hos nutidens politikere, når de laver sparebudgetter. Af den nys forelagte finanslov 2016 kan man se, at der skal spares voldsomt på kulturen, særligt bibliotekernes udviklingsmidler som beskæres med 33%

Se Kulturlivet skal spare 600 millioner - Kultur | www.b.dk

I Berlingske kan man læse om at Kulturministeriets budget skal beskæres med 600 mio. kroner de næste fire år, som det fremgår af regeringens finanslovsudspil. Det kommer til at ske med grønthøstermetoden, og det er næsten det største problem, mener iagttagere.

Kulturministeriets budget for i år er på cirka 6,5 mia. kroner. Det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder besparelse på to procent årligt de næste fire år omfatter i hovedtræk alle driftsudgifter til statsinstitutioner og tilskud til drift af selvejende institutioner, herunder teatre, museer, de kunstneriske uddannelser, folkehøjskoler, forskningsbiblioteker og landsdelsorkestrene – tilsammen 4,4 mia. kroner af ministeriets budget.

Udover omprioriteringsbidraget gennemføres også en række andre besparelser, hvoraf de væsentligste er en 33 procents nedskæring i to centrale udviklingspuljer til hhv. biblioteker og museer.

Godt nok er det statslige tilskud til folkebibliotekerne i Danmark meget begrænset, men at skære 33 % i udviklingspuljerne er i den grad et skridt i den forkerte retning. Specielt set i forhold til hvor få midler kulturministeriet giver til folkebibliotekerne virker det mærkværdigt, at det er på udvikling man vælger at skære så voldsomt.

Langt hovedparten af udgifterne til folkebibliotekerne finansieres af kommunerne, men staten og kulturministeriet har traditionelt spillet en vigtig rolle i at være med til at skabe en fælles og nødvendig udvikling. Hvert har man i fællesskab med KL og Danmarks Biblioteksforening udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne har kunne søge udviklingsmidler til. Se mere på Udviklingspuljen: Kulturstyrelsen

Selvom det har været en forholdsvis lille pulje på 20 mio. kr har det været et godt sigtepunkt for de 98 kommuners biblioteks- og skolevæsner, når der har skulle tænkes i fælles udviklingsprojekter. Det er den pulje der nu beskæres med 7 mio. kr. eller i alt 33 %

Se pressemeddelelse fra Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen

Det synes måske ikke af meget når den samlede udgift til bibliotekerne ude i kommunerne er over 2,5 mia. kroner, men netop det, at staten viser det nytter at udvikle i fællesskab har været et vigtigt signal, som har startet mange af de innovative løsninger vi kender fra bibliotekssektoren i dag. Både i de mange digitale løsninger og i udviklingen af de rum og services, som Danmarks mest besøgte kulturinstitution biblioteket har udviklet. Derfor er der også så ærgerligt at man vælger at beskære en i forvejen meget lille pulje med en tredjedel.

Den gamle konges ord bliver på den vis yderst aktuelle, når man ser en finanslov som i den grad beskærer vidensinstitutionerne som universiteter og uddannelsesinstitutioner og altså nu også folkebibliotekernes udvikling.