Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekernes udviklingsmidler beskæres med 33 % i finanslovsforslaget

"Fattige og elendige er vi. Lad os nu blive dumme til, så kan vi gerne høre op at være en stat" prins Christian Frederik 1814
Et yndet citat i kultursektoren, når vi rammes af nedskæringerne. Men det har jo også sin iboende sandhed, selvom det stammer fra en anden tid, hvor Danmark var gået bankerot i 1813. Samtlige udgiftsposter på finansloven blev beskåret på det voldsomste.  Det var i den anledning akademiets formand, prins Christian Frederik (den senere Christian VIII), udtalte de kloge ord og det lykkedes at skåne Kunstakademiet for besparelse, men det tvært imod blev reorganiseret og fik bevillingen forøget.

Desværre er der ikke samme udsyn og vision hos nutidens politikere, når de laver sparebudgetter. Af den nys forelagte finanslov 2016 kan man se, at der skal spares voldsomt på kulturen, særligt bibliotekernes udviklingsmidler som beskæres med 33%
Se Kulturlivet skal spare 600 millioner - Kultur | www.b.dk
I Berlingske kan man læse om at Kulturministeriets budget skal beskæres med 600 mio. kroner de næste fire år, som det fremgår af regeringens finanslovsudspil. Det kommer til at ske med grønthøstermetoden, og det er næsten det største problem, mener iagttagere.

Kulturministeriets budget for i år er på cirka 6,5 mia. kroner. Det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betyder besparelse på to procent årligt de næste fire år omfatter i hovedtræk alle driftsudgifter til statsinstitutioner og tilskud til drift af selvejende institutioner, herunder teatre, museer, de kunstneriske uddannelser, folkehøjskoler, forskningsbiblioteker og landsdelsorkestrene – tilsammen 4,4 mia. kroner af ministeriets budget.

Udover omprioriteringsbidraget gennemføres også en række andre besparelser, hvoraf de væsentligste er en 33 procents nedskæring i to centrale udviklingspuljer til hhv. biblioteker og museer.

Godt nok er det statslige tilskud til folkebibliotekerne i Danmark meget begrænset, men at skære 33 % i udviklingspuljerne er i den grad et skridt i den forkerte retning. Specielt set i forhold til hvor få midler kulturministeriet giver til folkebibliotekerne virker det mærkværdigt, at det er på udvikling man vælger at skære så voldsomt.

Langt hovedparten af udgifterne til folkebibliotekerne finansieres af kommunerne, men staten og kulturministeriet har traditionelt spillet en vigtig rolle i at være med til at skabe en fælles og nødvendig udvikling. Hvert har man i fællesskab med KL og Danmarks Biblioteksforening udpeget nogle indsatsmål, som bibliotekerne har kunne søge udviklingsmidler til. Se mere på Udviklingspuljen: Kulturstyrelsen

Selvom det har været en forholdsvis lille pulje på 20 mio. kr har det været et godt sigtepunkt for de 98 kommuners biblioteks- og skolevæsner, når der har skulle tænkes i fælles udviklingsprojekter. Det er den pulje der nu beskæres med 7 mio. kr. eller i alt 33 %



Det synes måske ikke af meget når den samlede udgift til bibliotekerne ude i kommunerne er over 2,5 mia. kroner, men netop det, at staten viser det nytter at udvikle i fællesskab har været et vigtigt signal, som har startet mange af de innovative løsninger vi kender fra bibliotekssektoren i dag. Både i de mange digitale løsninger og i udviklingen af de rum og services, som Danmarks mest besøgte kulturinstitution biblioteket har udviklet. Derfor er der også så ærgerligt at man vælger at beskære en i forvejen meget lille pulje med en tredjedel.

Den gamle konges ord bliver på den vis yderst aktuelle, når man ser en finanslov som i den grad beskærer vidensinstitutionerne som universiteter og uddannelsesinstitutioner og altså nu også folkebibliotekernes udvikling. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte