Litteraturen lever i bedste velgående på biblioteket - også i København

...."også i København", er min tilføjelse til overskriften på et aktuelt læserbrev i Politiken.
Det er et svar på en række artikler i det Københavnske dagblad om, at man nu også på Københavns Hovedbibliotek reducerer antallet af bøger man har stående fremme på reolerne, fordi man vil formidle på en ny og mere moderne vis, for at øge udlånet og læselysten. 

Det er en nødvendig og relevant diskussion og den har vi løbende på alle biblioteker, kassation er nemlig et vigtigt redskab, hvis man vil formidle på samme vis som redigering er det for en avis. Det handler ikke om at smide ud, med om at være relevant.

Som udgangspunkt kommer jeg som direktør i en landsdækkende interesseorganisation ikke med kommentarer til, hvordan de enkelte kommuner og deres biblioteker driver deres biblioteker eller hvordan de opstiller deres bøger på reolerne. MEN jeg kan ikke lade være at bemærke, at det er påfaldende hvor meget spalteplads Politiken pludselig bruger på, at man på Københavns Hovedbibliotek nu foretager ændringer i hvilke bøger der fremover skal stå på reolerne.

Jeg kan ikke lade være at tænke på hvor mange kommuner og biblioteker, der løbende laver laver disse ændringer. Jeg var f.eks. selv bibliotekschef i Slagelse i 2008, hvor vi på et par år reducerede vores samling med hele 50 % og samtidig faktisk øgede udlånet. 

Nu kan man ikke umiddelbart sammenligne med nutiden, hvor digitaliseringen og liberaliseringen af bogmarkedet spiller ind på det fysiske udlånstal, men rigtig mange biblioteker har altså reduceret deres bogsamlinger markant i de senere år.

Politiken skrev ikke om hvad vi gjorde i Slagelse dengang i 2008, selvom jeg faktisk kontaktede dem og også skrev et kronikforlag til dem. Men det skete jo også rigtig langt udenfor Valby bakke. 

Politiken var ellers allerede dengang interesseret i hvor mange og hvilke bøger der stod på bibliotekernes hylder. Avisen startede i hvert fald en debat tilbage i 2007, da den i en stort opsat forsideartikel på magasinet ’Kultur’ havde portrætteret en ny ung, kvindelige og ikke mindst jyske bibliotekschef som sagde ”Bøgerne skal have modstand”. Så interesseret var det, måske ikke mindst fordi det var på Københavns Hovedbibliotek hun blev chef.

Det første da også til en lang fejde om hvordan hovedstadens bibliotek skulle indrettes og ikke mindst hvilke bøger der skulle stå fremme på hylderne, en debat med samme argumenter som i dag. 

Både da og nu forstår jeg ikke helt, hvad den store forargelse skyldes. Om det er fordi man på biblioteket ville skabe plads til at lave flere arrangementer om f.eks. bøger, eller om det var fordi det gik op nostalgikerne at man kasserer bøger når de er slidt op eller ikke længere har borgernes interesse. 

Det har jo altid været sådan på alle landet biblioteker, at man må kasserer noget af samlingen hele tiden, om ikke andet pga. et simpelt indretningsspørgsmål, hvis ikke biblioteket hvert år skal bygge en ny etage. I København køber f.eks. 130.000 bøger hvert år, så dem skal der jo også skabes plads til. 

Man kunne også få den tanke at kritikerne mener at alle bøger skal stå på hvert enkelt bibliotek. Men den tanke må nok også afvises og ikke kun ud fra pladshensyn, men fordi sådan har det aldrig været. F.eks. er det forlagt som udgiver flest titler i Danmark (Harlequin) stort set ikke repræsenteret på bibliotekerne og det har jeg ikke hørt nogle af de kritiske skønånder have indvendinger mod.

Det tolker jeg som en accept af folkebibliotekernes indkøbskriterier der bygge ”kvalitet, alsidighed og aktualitet” og ud fra disse er der ikke plads til Harlequin udgivelser, forlaget er til gengæld rigt repræsenteret i koisker. I den forbindelse er det være relevant at bemærke at kassation bygger på samme kriterier. 

Så måske er forargelsen begrundet i at man makulerer de bøger, der ikke længere kunne lånes ud eller sælges for vi har jo alle avationer mod "bogbrændinger" (Men alle brugte bøger kan ikke sælges, prøv at spørge antikvaboghandlere eller loppemarkeder, og helt ærlig hvem vil købe "Hvad kan jeg blive" fra 2002)

I øvrigt er alle bøger jo stadig tilgængelige på biblioteket, men skal måske bestilles via bibliotek.dk, så den enkelte borger må vente lidt på at biblioteket sørger for den er sat frem til udlån.

Så måske er det bare dén fornemmelse vi alle kan få ind imellem, når der sker forandringer vi ikke helt kan gennemskue, at så må vi hellere være imod. Det er jo nok meget naturligt, men nu er biblioteket jo et Folkebibliotek og oven i købet finansieret af skatteborgerne, og derfor skal det også have en funktion for alle de borgere, også de som ikke dagligt læser Politiken og færdes hjemmevandt mellem tætpakkede reoler med bogrygge som udstråler alle bogens fortræffeligheder. Borgere hvis behov forandre sig. Folkebiblioteket skal også være noget for den halvdel af befolkningen som bruger bibliotekerne til noget andet end blot at låne bøger. 

Tilbage i 2008 skrev jeg sammen med Hørsholms Konservative Kulturudvalgsformand et kronikforslag til Politiken, om at den hedengangne debat om "hvor mange bøger et bibliotek skal indeholde og oven i købet hvilke slags, der skal stå på hylderne. Det er ingenlunde en ny debat, og det er nok heller ikke den mest frugtbare debat, hvis vi skal finde ud af, hvordan vi ønsker, de skatteborger betalte biblioteker skal udvikle sig.I stedet for at fortsætte den ørkensløse debat om hvorvidt biblioteket skal fortsættes som en klassisk bogsamling, som ét brugersegment efterspørger, eller om biblioteket skal formidle mange forskellige medier, som andre brugergrupper efterspørger, bør man diskuterer, hvorfor vi egentlig har valgt at have biblioteker. 

Folkebibliotekerne står altså overfor et dilemma: de traditionelle ydelser er de mest efterspurgte (både bøger, film og musik), men der må balanceres mellem den øjeblikkelige efterspørgsel og udvikling af andre og eksempelvis netbaserede, kulturelle eller sociale tilbud, der matcher fremtidige behov. Det er en udfordring både for biblioteker og for mange brugere. I fremtidens bibliotek skal der stadig være bøger, men efterspørgslen efter information, nye opholdssteder og andre medier skal også efterkommes, hvis de skal leve op til at være folkeoplysende og medvirke til dannelse af fremtidens samfundsborgere."

Læs kronikken som ikke blev bragt i Politiken, men i Frederiksborg Amtsavis i forkortet udgave Biblioteket og bøgerne 

Et forsøg på at nuancere debatten til kun at handle om antallet af bøger på reolerne til også at handle om formål, men den blev ikke bragt tilbage i 2008 og det er heller ikke den del der fylder i dag. Men det skyldes jo nok deres redaktionelle principper man kan sige bygger på  ”kvalitet, alsidighed og aktualitet”. For man kan vel næppe tro det skyldes at vi var jo også fra henholdsvis Hørsholm og Slagelse, der som ligger på den anden side af de volde som omkranser ibyen. For man kunne jo ikke kunne beskylde os (eller i hvert fald den ene af os) for ikke at være konservative (af conservare 'bevare').

Måske skulle man på Politikens kultur- og debatsider sande en anden kulturkonservativ i ånden, Per Stig Møllers, ord om at "det kræver forandring at bevare"

Med det in mente var jeg glad for at kunne læse et læserbrev som har fået plads på Politikens debatsider i denne uge om hvorfor hovedstaden ændre en smule på deres biblioteker. 

Litteraturen lever i bedste velgående

SANNE CAFT,

BIBLIOTEKAR OG VICECHEF,

KØBENHAVNS HOVEDBIBLIOTEK

MELLEM DE tætpakkede reoler i kælderen på Københavns Hovedbibliotek bliver en gammel brun bog fundet frem og lagt oven i en stak andre brune bøger. De skal udstilles på 1. sal.

I den modsatte ende af kælderen bliver andre gamle brune bøger fundet frem. De skal kasseres og genanvendes til papir. Hvorvidt bøgerne lægges i den ene eller den anden bunke, afgøres af den biblioteksfaglige vurdering, som løbende gennemføres i arbejdet med samlingen.

I den sidste tid er der stillet mange spørgsmål til den kassation, vi er i gang med i Københavns Biblioteker, herunder Hovedbiblioteket.

Vi får næsten 130.000 nye bøger hvert år, og de købes, fordi borgerne ønsker at læse dem. Vi er nødsaget til at gøre plads til de nye bøger ved at fravælge noget af det, der ikke længere efterspørges.

Vi gennemgår løbende hele samlingen, det er en biblioteksfaglig kernekompetence.

Væk skal udtjente rejseguides og eksemplarer af ’Hvad kan jeg blive? – 2002’. Væk skal 30 eksemplarer af en roman, der havde sin storhedstid for 6 år siden. Væk skal 3. og 4. eksemplar af en dansk roman fra 2000, som ingen har hørt om.

Tilbage er bøger, som vi vurderer har interesse og læsere.

Smalle digtsamlinger, brede historiske romanserier, klassikere og krimier. Dygtige bibliotekarer har sat kriterierne for, hvad vi kasserer, så der tages særligt hensyn til det lave udlån af lyrik og den hurtige gennemstrømning af middelmådige krimier. Det er der ikke noget nyt i, det gør biblioteker hele tiden.

MÅLET ER ambitiøst: at vende faldende udlån til stigende. At få københavnere i alle aldre til at læse mere. Vi laver flerårige læsekampagner rettet mod børn og unge, for at få dem til at opdage litteraturen og læse i fritiden.

Vi vil afholde 500 årlige arrangementer, læseklubber, kurser og forfatterarrangementer på Hovedbiblioteket alene.

En veltrimmet samling med luft på hylderne, luft mellem reolerne og masser af udstilling låner beviseligt bedre ud. Det ville være uambitiøst at nøjes med at rulle et par reoler til side, når vi skulle have et forfatterarrangement.

Vores ambition for Hovedbiblioteket er, at der skal være udstilling på alle etager. Bøger udstillet i stueetagen låner ud 8 gange på 12 måneder mod 3 gange på 3. sal med tætpakkede reoler.

Vi vil have et lige så højt udlån på 3. sal, og det gør vi ved at sikre, at det er en indbydende, inspirerende og aktuel samling bøger, der står der.

Jeg kan forsikre om, at vi holder af litteratur og af bøger og arbejder hårdt for at give plads til inspiration og formidling, så borgerne får litteratur, som de har lyst til at læse, og opdager den litteratur, som de ikke vidste, at de burde læse.

Der vil efter frasorteringen fortsat være over 1 million materialer på Københavns Biblioteker.

Folkebibliotekerne skal fremme formidling og benyttelse af litteraturen, mens det er en del af nationalbibliotekernes opgave at fungere som lager eller museum for litteraturen.

Kassationen er kun en lille del af en ambitiøs strategi om at give københavnerne det bedste bibliotekstilbud. 1. oktober åbnede Biblioteket Online, hvor dygtige biblioteksmedarbejdere sidder klar til at svare på alle de biblioteksspørgsmål, som borgerne måtte have.

Litteraturen er fortsat i fokus på Københavns biblioteker. Det samme er borgerne.

Læs også: Bogen er ikke det vigtigste på fremtidens bibliotek
Mx.dk, 12. oktober 2015
Det samlede antal udlån er faldet drastisk på fem år, og det får bibliotekerne til at ændre sig. Københavnerne slæber mindre materiale med hjem fra byens 21 biblioteker. Fra 2009 til 2014 har det samlede antal udlån taget et drastisk fald på 29,5 procent, viser nøgletal fra Danmarks Statistik.
http://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/29714762