Biblioteksdebat

Langt om længe har regeringen fået øjnene op for bibliotekernes uforløste kulturpolitiske potentiale skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen i dag og fortsætter "Intet sted kan der realiseres en større regional- og kulturpolitisk gevinst end ved at styrke de biblioteker, som regeringen fra 2023 årligt vil donere 10 mio. kr. til" hvorfor det så absolut skal pakkes ind i endnu en kritik af mediernes evige regerings prygelknabe Joy Mogensen må stå for han egen regning, men han har så evig ret når han skriver "REGERINGEN genopdager dermed den kulturpolitiske vision, som den socialdemokratiske minister og forfatter Hartvig Frisch var blandt de første til at identificere i velfærdsstatens tidlige fase. For den socialdemokratiske kamp handlede ikke blot om at give anstændig løn og ordentlige arbejdsvilkår på fabrikkerne. Det handlede også om at løfte uddannelsesniveauet og den kulturelle bevidsthed, hvilket biblioteket var som skabt til. Men er det ikke opl...

I disse dage er der gang i debatten om regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund". Debatten er lige nu centreret er den del af forslaget som handler om at flytte på uddannelsestrukturen for at styrke lokalsamfundene, men i udspillet er der faktisk også flere kulturpolitiske elementer. Jeg hæfter mig særligt ved at regeringen lægger op til at styrke biblioteker i bymidten og afsætter en pulje på 30. mio. kr. til det. Man får naturligvis ikke flyttet meget bibliotek for det beløb, men nok så vigtig er signalet til de der finansierer folkebibliotekerne, nemlig kommunerne og deres politikere om at biblioteket er en bylivsgenerator. Det er et af tre kulturpolitiske udspil i regeringsudspillet "Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og et særlig målrettet bibliotekerne . Kulturminister Joy Mogensen siger i en pressemeddelelse i den anledning: " Endelig skal vi styrke bibliotekerne i bymidten. Bibliotekerne er ikke l...

Mange taler om FN’s Verdensmål og de fleste kender piktogrammer for målene, men hvordan kan man som boger være med til at realiserer verdensmålene og hvordan kan bibliotekerne være med til at faciliterer det. Kort sagt hvordan skaber vi en bedre verden. LÆS OGSÅ  kultyrens betydning for at skabe en bedre verden   Det er i dag omdrejningspunktet for et møde, hvor BCF og DB har sat fokus på, hvordan bibliotekslederne kan målrette bæredygtighedsdagsorden på folkebibliotekerne, samt hvordan arbejdet med brugerinddragelse kan styrke fællesskabet omkring verdensmålene. Derudover vil der være bud på, hvilke kompetencer der er behov for at udvikle, både hos ledere og medarbejdere, for at få skabt et vellykket ejerskab til verdensmålene og for at gøre verden til et bedre sted at være. Danmarks Biblioteksforening har sat fokus på bæredygtighed og folkebiblioteker og står bag netværket DB2030 . Jeg skal på mødet fortælle om hvordan vi har skabt DB2030 som et agilt netværk for biblioteke...

5,2 pct. af debatten på de danske medier og politikeres Facebook-sider indeholder sproglige angreb. Det viser ny undersøgelse baseret på algoritmer og big data TrygFonden står bag en interessant analyse af vores adfærd i debatterne på de sociale medier, som de lige har udsendt en pressemeddelelse om. Af den fremgår at "F lere end nogensinde før deltager i den digitale samfundsdebat, hvilket er et klart demokratisk fremskridt. Samtidigt er der udbredt enighed om, at der er store problemer med tonen i debatten. Der er mange voldsomme eller decideret hadefulde angreb. Den hårde tone kan resultere i, at de, som står for skud, trækker sig fra dele af den offentlige debat. To ud af tre afholder sig ifølge en undersøgelse fra Megafon fra at deltage i debatten på sociale medier, fordi tonen er for rå. Det udgør et demokratisk problem. Der bruges allerede i dag mange kræfter på at moderere debatter, og der diskuteres løbende forskellige former for regulering. En forudsætning for at det...

Vi skal investere i børn og unges læselyst, så alle får mulighed for at omfavne litteraturen hedder overskriften i dag i en kronik i Dagbladet Information. Pointen er at hvis politikerne reelt vil løfte læsningen i Danmark, er det ikke nok at købe bøger uden en medfølgende bevilling til daginstitutionerne og i grundskolen, der skaber tid til, at voksne kan læse sammen med børnene, skriver medlemmer af Legatudvalget for Litteratur og Projektstøtteudvalget for Litteratur i Statens Kunstfond i denne kronik. Forfatterne fremhæver at vi i hele uddannelsessystemet lægger alt for lidt vægt på at skabe lyst til at læse. Hvor de skriver "Litteraturen burde have sin egen lille plads i skemaet i vores børn og unges dagligdag. En enkelt dobbeltlektion om ugen reserveret til samværet omkring skønlitteratur, hvor der læses på elevernes og teksternes præmisser. Et sted, hvor eleverne kan opleve både de tekster, der allerede er en kanoniseret del af vores fællesskab, og de tekster, der er skrevet...

For et par år siden tog Danmarks Biblioteksforening initiativ til DB2030  som er et agilt netværk for biblioteker og aktører, der arbejder med FN’s Verdensmål og som vil være med til at skabe en bedre verden i en folkelig forankring gennem bibliotekerne.  Læs mere om netværket her på db2030.dk  I dag starter vi i samarbejde med Forbundet Kultur og Information række gratis, kompetencegivende arrangementer for biblioteksansatte, der ønsker at arbejde med FN’s verdensmål. Modulerne består af en række korte oplæg, hvor du som deltager lytter, hvorefter der afsluttes med frivillligt netværk, sparring og videndeling i breakout-rooms. Modul 1: deltagelse, partnerskaber og målgrupper 19. maj 2021 Få redskaber til, hvordan du som biblioteksansat kan arbejde med verdensmålene via partnerskaber og frivillige, og få viden om, hvordan du aktiverer unge og ældre. Mere information samt tilmelding til kurset Modul 2: ligestilling og ulighed 9. juni 2021 Få inspiration til, hvordan du som...

Bibliotekerne er en af de kulturinstitutioner som flest forskellige mennesker bruger. Over halvdelen af borgerne kommer der med jævne mellemrum , og der er knap 38 mio. fysiske besøg om året, samtidig med der er en enorm brug af de digitale bibliotek, ikke kun for at hente e-bøger, men også i forhold til at deltage i digitale arrangementer af forskellige karakter. I sandhed en hverdagskultur, som folk ofte bruger uden at tænke over at det er en af samfundets institutioner.  Det forpligter folkebibliotekerne til få folk til at deltage i samfundet og demokratiet. Jeg blev igen i går erindret om vigtigheden, da jeg sad og så TV2 Fyns fantastiske tema "RESPEKT" som netop handler om det at give folk en stemme og at skabe respekt mellem de der tager del i debatten. Se det  her . Her fortæller den socialdemokratiske borgmesterkandidat fra Nyborg, Sonja Marie Jensen, om nogle af de kommentarer, hun er udsat for på de sociale medier, men i denne forbindelse er det mest interessa...

Middelalderens pest førte til store ændringer, for samfund såvel som for individ. Den sorte død muliggjorde den kulturelle eksplosion Renæssancen  - hvad mon Corona pandemien fører til? Det var et af hovedbudskaberne fra den italienske Pierluigi Sacco professor i kulturøkonomi ved IULM Universitetet i Milano og seniorrådgiver i OECD på KL Kultur- og fritidskonference i dag. Det håber jeg da også på. Men med under 200 deltagere, hvor det ser ud til at under halvdelen er politikere fra kommunerne, kan jeg frygte at der ikke er den store politiske fokus på kulturen. Men det kan måske også skyldes at temaet om genstart fylder meget i i det digitale konferencedanmark, f.eks. blev en del af de samme temaer drøftet på Det Bibliotekspolitiske Topmøde for en månedstid siden, hvor der godt nok var over 800 deltagere.  Så det kan være svært at dømme om det er digital træthed eller manglende fokus. Men på debatten kan vi heldigvis opleve borgmestre fortælle om at de under nedlu...

  EU-Kommissionen er netop kommet med et nyt udspil der lægger op til mere ansvarlig brug af data og samtidig  stiller  krav til brug af den moderne teknologi, særligt i forhold til brug af kunstig intelligens . For mange er det noget fjernt og får en til at tænke på science fiction film, men det er i den grad noget af vores alle sammens hverdag. Den totale overvågning er faktisk mulig (tænk bare på hvad du har sagt ja til Google må overvåge af din hverdag), men vil medføre utryghed og mistillid, hvis ikke vi som samfund sætter grænser, for både stat og private aktører aktøres brug af kunstig intelligens. Det skal vi både som samfundsburgere og særligt i bibliotekerne forholde os til, både i forhold til at kunne vejlede borgerne og hvordan bibliotekerne bruger de mange teknologier. Jeg er dykket lidt ned i hvad forslaget indeholde og konsekvenserne af det.   Jeg har i en del år holdt oplæg med baggrund i IFLA Trend Report med udgangspunkt i at nye teknologier...

Der er mange holdninger til arbejdernes Internationale Kampdags  1. maj betydning i det moderne samfund, men dagen har om ikke andet en stor symbolsk betydning i kampen for at skabe en mere lige verden og den kamp går dybest set på tværs af klasser og kulturer.  Det er også et af FN's verdensmål, hvor stort set samtlige lande i verden har erkendt at en stadig stigende ulighed blokerer for kampen om at skabe en bedre og mere bære dygtig verden. Som det beskrives i Verdensmål 10 sigtes der både mod at nedsætte den generelle ulighed mellem rige og fattige lande, og mellem mennesker internt i hvert land.  FN's verdensmål står også centralt i bibliotekernes virke og ikke kun symbolsk. For bibliotekerne er i sin natur en demokratisk institution, der skal sikre alle fri og lige adgang til viden og kultur. På den vis er biblioteket også en del af den cirkulære økonomi, da man låner, afleverer og bringer den viden videre, hvad enten der er fysiske materialer som bøger eller i den ...