tirsdag den 16. juni 2020

Når biblioteket har succes koster det - men der er mulighed for ekstra støtte

Corona-krisen har ændret utroligt meget, ikke blot i hele vores samfund, men også i folks adfærd. Én ting har den frygtelige virus dog ikke ændret på nemlig vores lyst til at læse og bruge bibliotekerne.

Det er kun positivt at folk bruger biblioteket, og selvom det koster, kan man ikke lave hjælpepakker for alt. Det ligger så også i en offentlige institutions som biblioteks natur, at når de laver succesfulde tilbud som tiltrække mange nye brugere, så er det en udgift for institutionen fordi borgerne ikke skal betale for tilbudene, men regningen betales af bibliotekets trængte budget.

Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne har under coronatiden vist deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling.

Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.

En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen.

Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer og mange nye brugere. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor har Danmarks Biblioteksforening opfordret til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.

Fra både statsligt hold og ude i kommunerne skal man være opmærksomme på at borgerne bruger bibliotekernes digitale materiale stadig mere, og det koster, samtidig med at langt de fleste stadig efterspørger de fysiske bøger. 

En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle - men nødvendigt i et oplyst demokrati.

Muligheder for støtte til bibliotekerne
Der er ikke lavet specifikke hjælpepakker målrettet bibliotekerne, men der er muligheder, hvis man holder sig til. 

Sommerferieaktiviteter
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er enige om en sommerpakke målrettet børn og unge. Den kan søges af kommunerne og dermed de biblioteker som byder ind med sommerferieaktiviteter. Se mere her

En sommerpakke skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen. Der er afsat 200 mio. kr. til et partnerskab med Kommunernes Landsforening, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. Mange børn og unge oplever at stå tilbage med problemer, der kan påvirke deres skolegang. De kan for eksempel være bagud fagligt efter en lang periode med nødundervisning eller stå uden fællesskaber, når vennerne fra skolen holder sommerferie med familien.
SE OGSÅ Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen
Den pakke kan søges af bibliotekerne, og jeg ved der allerede er biblioteker, der har fået tilskud, men det kræver at man er oppe på tærene og finde de rigtige samarbejdsparter i sin kommune.

Den enkelte kommune har ansvaret for sommeraktiviteternes gennemførsel. Disse kan gennemføres i et samarbejde mellem lokale grundskoler, herunder SFO og klubtilbud, kulturinstitutioner som f.eks. museer og biblioteker, idrætsforeninger, fritidsforeninger og civilsamfundsaktører og hvem der ellers er af lokale samarbejdsparter.

Se mere om hvordan du søger her 
Økonomiaftale med KL dækker coronaregning og kan sparke gang i væksten
Sidst i maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021.

Bibliotekerne og andre institutioner er  ikke specifikt nævnt i den aftale, men også her gælder at de kan få del i den, hvis kommunen prioriterer det. Derfor gælder også i den forbindelse om at være på tærene og være tydelig i det kommunale landskab. Læs mere om aftalen her

Oversigt over hovedelementer i aftalen

  • Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,3 mia. kr. i 2021.
  • Prioriteringen består af et løft af den kommunale serviceramme på 1,5 mia. kr., reduceret forbrug af eksterne konsulenter på 0,5 mia. kr. samt en velfærdsprioritering på 0,25 mia. kr.
  • Kommunernes anlægsniveau i 2021 løftes til 21,6 mia. kr. Det sikrer gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden og giver mulighed for at understøtte beskæftigelsen.
  • Kommunerne kompenseres for de allerede opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 for i alt 2,6 mia. kr. i 2020. Regeringen og KL er enige om, at der kan være behov for at revidere økonomien senere i 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

Danmarks Biblioteksforening arbejder også på at skabe opmærksomhed og en direkte dialog med beslutningstagerne om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen for den succes som bibliotekerne har oplevet ved bl.a. at få mange flere nye digitale brugere, samtidig med at de fysiske besøgende nu vender tilbage til deres biblioteker. 


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar