Gå videre til hovedindholdet

Muligheder for støtte til bibliotekerne og deres aktiviteter

Der er ikke lavet specifikke hjælpepakker målrettet bibliotekerne, men der er muligheder, hvis man som bibliotek holder sig til, det har jeg skrevet uddybende om.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en sommerpakke målrettet børn og unges sommerferieaktiviteter.

Også i forhold til de de generelle omkostninger, forbundet med corona er der mulighed for at få dækket. I maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021. For institutioner som bibliotekerne, der i mange år har haft digitale strategier og derfor kunne fortsætte deres kerneyderlser i en digital form, uden at skulle genopfinde sig selv, som mange andre har skulle, har det betydet et voldsomt forøget brug af de digitale tilbud og mange nye brugere. Det er fedt, men det har kostet, og det er vigtigt at være opmærksom på det, både politisk og fagligt.

Men der er altså muligheder, som du kan læse om her.

Sommerferieaktiviteter
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er enige om en sommerpakke målrettet børn og unge. Den kan søges af kommunerne og dermed de biblioteker som byder ind med sommerferieaktiviteter. Se mere her

En sommerpakke skal sikre, at børn og unge får en god sommerferie trods coronakrisen. Der er afsat 200 mio. kr. til et partnerskab med Kommunernes Landsforening, som skal sørge for en bred vifte af sommeraktiviteter til børn og unge mellem 6 og 17 år. Mange børn og unge oplever at stå tilbage med problemer, der kan påvirke deres skolegang. De kan for eksempel være bagud fagligt efter en lang periode med nødundervisning eller stå uden fællesskaber, når vennerne fra skolen holder sommerferie med familien.
SE OGSÅ Nye partnerskaber blomstre under Coronakrisen
Den pakke kan søges af bibliotekerne, og jeg ved der allerede er biblioteker, der har fået tilskud, men det kræver at man er oppe på tærene og finde de rigtige samarbejdsparter i sin kommune.



Den enkelte kommune har ansvaret for sommeraktiviteternes gennemførsel. Disse kan gennemføres i et samarbejde mellem lokale grundskoler, herunder SFO og klubtilbud, kulturinstitutioner som f.eks. museer og biblioteker, idrætsforeninger, fritidsforeninger og civilsamfundsaktører og hvem der ellers er af lokale samarbejdsparter.

Se mere om hvordan du søger her

Regeringen og et stort flertal af Folketingets partier blev den 19. juni enige om at afsætte i alt 700 mio. kr. til en sommerpakke, der bl.a. skal give danskerne bedre mulighed for at dyrke kultur- og naturoplevelser i sommermånederne. Her kan bibliotekerne også søge

  • Flere forenings- og idrætsoplevelser for danskerne: Der oprettes en pulje på 50 mio. kr., som forenings- og idrætsverdenen kan søge til at skabe aktiviteter og oplevelser for danskerne i sommeren 2020. Det kan fx være mindre lokale motionsløb, sangaftner, foredrag mv. Midlerne fordeles af DIF, DGI og DUF.



  • Aktivitetspulje til kunstneriske aktiviteter: I 2020 afsættes der 30 mio. kr. til projekter med bred folkelig appel, som udføres af professionelle kunstnere og kunstnergrupper til at lave nytænkende optrædener, udstillinger mv. i en corona-tid.



  • Ekstra håndsrækning til idrætsklubberne og foreningslivet: Regeringen og partierne bag aftalen udvider nu den eksisterende hjælpepakke til lokale idræts- og ungdomsforeninger med 50 mio. kr. Fordelingen af midlerne sker til DIF, DGI, DUF og Firmaidrætten.
Der kommer hurtigst muligt mere information om de fem initiativer på www.slks.dk. Kulturministeriet afholder orienteringsmøde om sommerpakken i den kommende uge.



Økonomiaftale med KL dækker coronaregning og kan sparke gang i væksten
Sidst i maj måned indgik Regeringen en aftale med KL om at dække de ekstra omkostninger i år som følge af coronaepidemien og løfter kommunernes serviceramme i 2021.

Bibliotekerne og andre institutioner er ikke specifikt nævnt i den aftale, men også her gælder at de kan få del i den, hvis kommunen prioriterer det. Derfor gælder også i den forbindelse om at være på tærene og være tydelig i det kommunale landskab. Læs mere om aftalen her

Det digitale forbrug eksploderende og det koster
Bibliotekerne har under coronatiden vist deres omstillingsparathed og evne til at navigere også i krisetider. Bibliotekssektoren viste også, at den har udviklet klare digitale strategier og skulle ikke – i modsætning til flere andre sektorer – til at genopfinde sig selv i en digital formidling.

Allerede den første uge efter Danmarks nedlukning kunne bibliotekerne melde om en fordobling af de digitale udlån, og mange biblioteker hævede grænsen for, hvor mange e-bøger og lydbøger borgerne kunne låne.

En sådan succes kan kun lade sig gøre, fordi bibliotekerne er parate og har udviklet det væsentlige digitale tilbud, der ligger i filmstriben og eReolen.

Naturligvis er der også udfordringer og en pris, der skal betales i forhold til en så voldsom stigning af de digitale materialer og mange nye brugere. Det koster nemlig mere at udlåne digitale materialer end fysiske. Derfor har Danmarks Biblioteksforening opfordret til at være opmærksom på, at der er finansiering til indkøb af både digitale og fysiske materialer, sådan at borgerne til enhver tid har en rimelig adgang til viden og kultur via de danske folkebiblioteker.

Fra både statsligt hold og ude i kommunerne skal man være opmærksomme på at borgerne bruger bibliotekernes digitale materiale stadig mere, og det koster, samtidig med at langt de fleste stadig efterspørger de fysiske bøger. 

En opfordring som både skal ses i en faglig sammenhæng og i en politisk, for det er ikke omkostningsfrit at udvikle et videnssamfund – med adgang for alle - men nødvendigt i et oplyst demokrati.

Oversigt over hovedelementer i aftalen

  • Samlet prioritering af velfærden for i alt 2,3 mia. kr. i 2021.
  • Prioriteringen består af et løft af den kommunale serviceramme på 1,5 mia. kr., reduceret forbrug af eksterne konsulenter på 0,5 mia. kr. samt en velfærdsprioritering på 0,25 mia. kr.
  • Kommunernes anlægsniveau i 2021 løftes til 21,6 mia. kr. Det sikrer gode muligheder for at investere i de fysiske rammer for velfærden og giver mulighed for at understøtte beskæftigelsen.
  • Kommunerne kompenseres for de allerede opgjorte mer- og mindreudgifter til håndtering af COVID-19 for i alt 2,6 mia. kr. i 2020. Regeringen og KL er enige om, at der kan være behov for at revidere økonomien senere i 2020, når der er større klarhed over det videre forløb.

Danmarks Biblioteksforening arbejder også på at skabe opmærksomhed og en direkte dialog med beslutningstagerne om de økonomiske konsekvenser af coronakrisen for den succes som bibliotekerne har oplevet ved bl.a. at få mange flere nye digitale brugere, samtidig med at de fysiske besøgende nu vender tilbage til deres biblioteker. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe