Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket skal stå vagt om ytringsfriheden og det skriger til himlen, hvis ikke samfundet kan beskytte den ret

Biblioteket er et farligt sted for mennesker

Kopi af min klumme i Altinget.dk 14. januar 2014 kl. 4:40
DEBAT: Biblioteket skal stå vagt om ytringsfriheden, og det skreg til himlen, at politiet anbefalede at flytte Yahya Hassan-arrangement væk fra Vollsmose Bibliotek. Det skriver direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.

Biblioteket skal stå vagt om retten til at tale og ytre sig frit. Det slår Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, fast.
Af Michel Steen-HansenDirektør for Danmarks Biblioteksforening 

"Biblioteket kan være et farligt og forvirrende sted for mennesker, der i forvejen er i besiddelse af Sandheden. Det er derfor, vi sjældent ser nogen af dem. Her fortæller bødlen og offeret, vismanden og klovnen, romantikeren og kynikeren, hver sin historie. Mein Kampf lige i nærheden af Anne Franks dagbog.
Karl Marx lige før Adam Smith. Yahya Hassan et par bogstaver til venstre for Johannes V. Jensen. Bibelen få centimeter fra Koranen.
Trykkefrihedsselskabets udgivelser tæt på Hizb ut-Tahrirs skrifter. Det er ikke som bogreolen derhjemme, som bevidst eller ej vidner om din smag, dine interesser, din beskæftigelse.

Biblioteket handler ikke om, hvad du holder af. Det handler om, hvad du holder ud."
Sådan stod der at læse i Politikens kronikden 25. december.
Er det ikke netop det, biblioteket er – altså en forudsætning for demokratiet – og det er jo ikke ufarligt!?

Politikens kronik var et efterskrift til stormen om Yahya Hassans oplæsning på Vollsmose Bibliotek, der først blev aflyst og senere flyttet til en nærliggende skole.
Kronikken er skrevet af Georgios Skouros fra Vollsmose Bibliotek efter tingene var kommet lidt på afstand og de stærke følelser, udmattelsen, forventningerne, der blev og ikke blev indfriet. Nu er det ved at være hverdag igen.
Det har han reflekteret over og er nået frem til, at biblioteket er et farligt og forvirrende sted for mennesker.

Bibliotekets demokratiske funktionDanmarks Biblioteksforening pressede forud for arrangementet hårdt på, for at arrangementet skulle gennemføres, som det også fremgik af flere medier.
Det var ud fra argumentationen om, at biblioteket skal være farligt, hvis det skal udfylde sin demokratiske rolle.

Derfor må vi også forlange, at politiet kan sikre bibliotekernes arrangementer, også når der er risiko for, at arrangementerne bliver farlige.
Vi undrede os over, at politiet af sikkerhedsmæssige årsager frarådede at afholde arrangementet på biblioteket, mens politiet kan bruge store ressourcer på at sikre fodboldfans mod andre fodboldfans hver søndag.

Det fik da også provokeret Fyns Politis direktør, Poul Løhde, til at gå i medierne og sige at der var ”fuldstændig misforstået, hvis man tror, det bare er som en fodboldkamp. Det er 20 gange så meget,” sagde han.
Den udlægning stod han til gengæld ret alene med, og efter et massivt pres både fra politikerne og i medierne kunne politiet da også pludselig godt sørge for sikkerheden, hvis blot arrangementet blev flyttet til H. C. Andersen Skolen.
Ytringsfrihed ikke en selvfølge Tilbage står nu, at biblioteket tog initiativet til at få en kontroversiel digter ud i et område, hvor der med hans egne ord ”vil være tilsvininger, trusler og dårlig stemning, men det er derude, jeg er nødt til at få mit budskab ud og forklare, hvad jeg laver” frem for at læse op i Politikens foredragssal hvor ”300 hvide mennesker står og klapper?”

Så langt, så godt, men bør vi ikke alle blive bekymrede, hvis demokrati er afhængig af ressourcer til at sørge for sikkerhed?
Demokrati er ikke uden omkostninger, og ytringsfrihed er ikke en selvfølge. Det er biblioteket med til at erindre os om.
Yahya Hassan – og alle andre – har en demokratisk ret til at udgive digte og til at læse digtene op, hvor man vil, og det lægger biblioteket gerne hus til, faktisk har vi skabt det med netop det formål.
Om Hassan er en god digter og debattør, vil jeg lade andre om at bedømme. En kendsgerning er det, at Hassans digtsamling er en af de mest solgte nogensinde i Danmark.

Og arrangementet i Vollsmose har vel været et af de mest omtalte arrangementer i 2013.
Derfor er det også så interessant at læse det, Georgios Skouros fra Vollsmose skriver i sit efterskrift, som slutter med:
"Yahya er nu gået. Flere og flere skriver til ham, at han skal passe på sig selv. Det vil sige at holde sig lidt tilbage. Som jeg forestiller mig ham, er det at stå frem hans måde at passe på sig selv på.

Uanset hvad han gør, er én ting sikker: Han gør det ikke, bare fordi nogen sagde det til ham.
Men vi, biblioteket, er stadigvæk her. Og det er ved at blive hverdag igen. Med lektiehjælp, udlån af madopskrifter og julebøger, bogstart og bydelsmødre, udstedelser af pas, vejledning i digitale medier og meget, meget mere.

Men lad dig ikke narre. Dybest set er vi ret farlige. Du er vel ikke i tvivl om, hvor vi har bestemt os for, Yahyas bog skal stå?"

Nationen i hænderne på bibliotekerne
Som Berlingske Mads Kastrup efterfølgende skrev ”Nationens ve og vel samt bevarelse er i urolige tider åbenbart bedre lagt i hænderne på bibliotekarer end på politiet……
Og håbet dukker op, hvor man mindst venter det. Man bør ikke opgive hele den litterære verden som bolværk mod den officielle, nationale undvigeadfærd.

I sjældne tilfælde findes folk, som både er belæste og begavede. Hør blot formanden for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, der til sin egen forenings hjemmeside udtaler:
»Det er fuldstændig absurd, hvis vi som samfund accepterer det overgreb på ytringsfriheden, som det er, når politiet anbefaler at flytte et udsolgt arrangement med Yahya Hassan væk fra Vollsmose Bibliotek. At det netop er i demokratiets hus, biblioteket, man ikke kan garantere hans sikkerhed, skriger jo til himlen, for det er jo netop biblioteket, der om nogen står vagt om ytringsfrihed og fri og lige adgang til information.«

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte