Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket forfalder....

Føles biblioteket udspillet i en tid, hvor meget kan downloades, og de populæreste bøger købes billigt i supermarkedet?

Sådan spurgte Karen Syberg i Information den 3. januar 2014.
Hun giver selv svaret, men har hun ret eller er hendes lettere defaitistske svar som måske formet af, at hun ikke er bruger biblioteket eller ikke synes hun har brug for det de tilbyder? Eller måske har hun ikke fulgt med i timen, når hun tror der er kulturelle arrangementer eller langt til en medarbejder med faglig indsigt?  Eller måske er det et billede af hendes lokale bibliotek, hun giver (jeg ved ikke hvor hun bor!)?

Læs også BIBLIOTEKERNE ER KULTURELLE FIRST MOVERS

Er hun med i det kor af kulturkonserverende, der ikke synes biblioteket skal forandre sig og være bredere i sin appel end at stille bøger til rådighed til dem der kommer ind ad døren? Er udviklingen, på trods af besparelserne, et udtryk for at bibliotekerne har levet op til borgernes forventninger og behov? 

Eller har hun ret og er biblioteket gået for vidt i sin bestræbelser på at være et sted for alle mennesker med meget lange åbningstider og differentieret betjening og har de besparelser som politikerne har udsat bibliotekerne for de seneste, efterladt et bibliotek i forfald uden kulturel hukommelse? 

Jeg synes det er et interessant indlæg og hun har i hvert fald ret i sit første spørgsmål:

Hvorfor diskuterer vi ikke bibliotekernes rolle mere, end tilfældet er?
Hvorefter hun fortsætter 
"Biblioteket er den eneste kulturinstitution, som stort set alle landets kommuner sparer på. Fra 2010 til 2013 er kommunernes samlede biblioteksbudgetter faldet med 4,3 procent, mens udgifterne til musik, museer, teatre og biografer er steget. Hvorfor har det ikke vakt et ramaskrig? 
Føles biblioteket udspillet i en tid, hvor meget kan downloades, og de populæreste bøger købes billigt i supermarkedet? Eller er folk bare tilfredse med tingenes tilstand?
I dag kan man jo gå på biblioteket hele tiden, bare man har sit sygesikringsbevis og et login-nummer. Umiddelbart føles det som en ny frihed, og at man ikke har en bibliotekar med faglig indsigt ved hånden, men selv må klare ærterne, opvejes tilsyneladende af de opstillede pc’er, hvor man let kan finde frem til det, man søger. Er alt så ikke i den skønneste orden? 
Læs også Biblioteket giver børn lyst til at læse
Det mener jeg overhovedet ikke, for parallelt med opkomsten af de nye bekvemmeligheder forfalder folkebiblioteket som institution.
Den udvidede åbningstid har været en spareøvelse, og den har betydet en forarmelse af bibliotekets rolle. For det første svigtes en af folkebibliotekernes fornemste opgaver: at fungere som vores kulturelle hukommelse. En sammenhængende bibliotekspolitik kræver bibliotekarer med en kulturel horisont, som de videreformidler til bibliotekets brugere. Men i dag bruges biblioteket mest som et sted, hvor man afhenter og afleverer de bøger, man selv finder på at læse.
For det andet er bibliotekets funktion som kulturhus blevet besværliggjort af al den overvågning, der skal til, når huset overlades til publikum. Det er blevet vanskeligere for foreninger at låne bibliotekssalen til aftenarrangementer, tilbage står de (få) officielle arrangementer, bibliotekerne selv afholder. Kan vi være tilfredse med det?
I det mindste kunne vi tage stilling, inden vi opdager, at vi har mistet noget, vi ikke lagde mærke til, at vi manglede."
Hvad synes du, har hun ret? 

Kommentarer

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte