Biblioteket forfalder....

Føles biblioteket udspillet i en tid, hvor meget kan downloades, og de populæreste bøger købes billigt i supermarkedet?

Sådan spurgte Karen Syberg i Information den 3. januar 2014.

Hun giver selv svaret, men har hun ret eller er hendes lettere defaitistske svar som måske formet af, at hun ikke er bruger biblioteket eller ikke synes hun har brug for det de tilbyder? Eller måske har hun ikke fulgt med i timen, når hun tror der er få kulturelle arrangementer eller langt til en medarbejder med faglig indsigt?  Eller måske er det et billede af hendes lokale bibliotek, hun giver (jeg ved ikke hvor hun bor!)?

Læs også BIBLIOTEKERNE ER KULTURELLE FIRST MOVERS

Er hun med i det kor af kulturkonserverende, der ikke synes biblioteket skal forandre sig og være bredere i sin appel end at stille bøger til rådighed til dem der kommer ind ad døren? Er udviklingen, på trods af besparelserne, et udtryk for at bibliotekerne har levet op til borgernes forventninger og behov? 

Eller har hun ret og er biblioteket gået for vidt i sin bestræbelser på at være et sted for alle mennesker med meget lange åbningstider og differentieret betjening og har de besparelser som politikerne har udsat bibliotekerne for de seneste, efterladt et bibliotek i forfald uden kulturel hukommelse? 

Jeg synes det er et interessant indlæg og hun har i hvert fald ret i sit første spørgsmål:

Hvorfor diskuterer vi ikke bibliotekernes rolle mere, end tilfældet er?

Hvorefter hun fortsætter 

"Biblioteket er den eneste kulturinstitution, som stort set alle landets kommuner sparer på. Fra 2010 til 2013 er kommunernes samlede biblioteksbudgetter faldet med 4,3 procent, mens udgifterne til musik, museer, teatre og biografer er steget. Hvorfor har det ikke vakt et ramaskrig? 

Føles biblioteket udspillet i en tid, hvor meget kan downloades, og de populæreste bøger købes billigt i supermarkedet? Eller er folk bare tilfredse med tingenes tilstand?
I dag kan man jo gå på biblioteket hele tiden, bare man har sit sygesikringsbevis og et login-nummer. Umiddelbart føles det som en ny frihed, og at man ikke har en bibliotekar med faglig indsigt ved hånden, men selv må klare ærterne, opvejes tilsyneladende af de opstillede pc’er, hvor man let kan finde frem til det, man søger. Er alt så ikke i den skønneste orden? 

Læs også Biblioteket giver børn lyst til at læse

Det mener jeg overhovedet ikke, for parallelt med opkomsten af de nye bekvemmeligheder forfalder folkebiblioteket som institution.

Den udvidede åbningstid har været en spareøvelse, og den har betydet en forarmelse af bibliotekets rolle. For det første svigtes en af folkebibliotekernes fornemste opgaver: at fungere som vores kulturelle hukommelse. En sammenhængende bibliotekspolitik kræver bibliotekarer med en kulturel horisont, som de videreformidler til bibliotekets brugere. Men i dag bruges biblioteket mest som et sted, hvor man afhenter og afleverer de bøger, man selv finder på at læse.

For det andet er bibliotekets funktion som kulturhus blevet besværliggjort af al den overvågning, der skal til, når huset overlades til publikum. Det er blevet vanskeligere for foreninger at låne bibliotekssalen til aftenarrangementer, tilbage står de (få) officielle arrangementer, bibliotekerne selv afholder. Kan vi være tilfredse med det?
I det mindste kunne vi tage stilling, inden vi opdager, at vi har mistet noget, vi ikke lagde mærke til, at vi manglede."

Hvad synes du, har hun ret?