Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket fornyr sig


I går havde jeg en replik til Karen Syberg artikel fra Information under overskriften Biblioteket forfalder...

Det har affødt forskellige reaktioner bl.a. på facebook. En af de mere gennemarbejdede reaktioner på hendes indlæg er et indlæg fra Jeppe Bjørn bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk kommune, som har været bragt i Information i forkortet udgave. Jeg synes I fortjener den uforkortede udgave, så den bringer jeg her: 

Karen Syberg efterlyser under overskriften ”Biblioteket forfalder” en debat om bibliotekernes forhold i Information den 3. januar 2014. Anledningen er, at de fleste af landets kommuner fra 2010 – 2013 har gennemført besparelser på biblioteksområdet. Det er trist for både bibliotekerne og danskerne og som bibliotekschef kan jeg kun give Karen Syberg ret i, at besparelserne bør give anledning til debat. Hvad jeg dog ikke kan være enig i, er at tilbuddet om længere åbningstid og selvbetjening er et tegn på forfald i kølvandet på besparelserne. Tværtimod er der tale om en positiv udvikling, hvor bibliotekerne kommer brugerne i møde og følger med udviklingen i samfundet.

Sandheden er nemlig den, at rigtig mange danskere efterspørger længere åbningstider og muligheden for selvbetjening på deres lokale biblioteker. Det er et behov, som er helt løsrevet fra besparelser og politiske prioriteringer i landets kommuner. I 2013 gennemførte tænketanken Fremtidens Biblioteker en landsdækkende undersøgelse af danskernes kendskab til, og brug af bibliotekerne. Undersøgelsen havde blandt andet til formål at afdække, hvad der ville kunne få danskerne til at bruge bibliotekerne noget mere. Et overvældende flertal af de adspurgte svarede længere åbningstid! Det er altså i høj grad øget tilgængelighed som efterspørges, og det er bibliotekerne heldigvis allerede i gang med at introducere i de fleste af landets kommuner. Samtidig har mange danskere vænnet sig til selvbetjening på en lang række områder, som tidligere krævede at man stod i kø ved en skranke, på tidspunkter som kun dårligt kunne passes ind i en travl hverdag.

Den øgede åbningstid og muligheden for selvbetjening er derfor helt centrale udviklingstiltag på biblioteksområdet, og absolut ikke et symptom på besparelser. Karen Syberg skiver med beklagelse, at bibliotekerne i dag mest bruges som et sted, hvor man afhenter og afleverer de bøger man selv har fundet på at læse. Det er der sådan set ikke noget nyt i, og de fleste biblioteksbrugere bestemmer selv hvad de vil læse. På mange måder giver Karen Sybergs indlæg påmindelser om den debat, som opstod i forbindelse med introduktionen af det selvbetjente supermarked i slutningen af 50'erne. De fleste oplevede det som et fremskridt, men enkelte savnede kontakten med den flinke købmand.


De fleste biblioteker tilbyder heldigvis stadig specialiseret biblioteksfaglig vejledning i en stor del af åbningstiden. Det er en vigtig service, som er med til at gøre folkebibliotekerne til landets mest brugte kulturinstitutioner. Men hvis vi fortsat skal bestå, skal vi følge med tiden og være så tilgængelige som overhovedet muligt. Uanset om der spares eller ej.   

------------
For fuldstændighedens skyld vil jeg også nævne, at der i dagens Information er et svar på Jeppe Bjørns indlæg og selvom jeg ikke helt forstår budskabet, så bringer jeg også dette:

Bibliotekerne er i frit fald

Ole Kløcker, Frederiksberg
Bibliotekschef Jeppe Bjørn broderer efter Karen Sybergs sympatiske oplæg på, at bibliotekernes nedskæringer ikke er et forfald, men en omprioritering for at følge op på folks behov. Hermed fortolkes det biblioteksmæssige forfald til et fremskridt.
Det er ikke et ukendt politisk trick at forsvare det beklagelige med, at det i virkeligheden er noget positivt, at man skærer i budgetterne. Bibliotekskulturen længe har blødt, og bløder fortsat, så længe de bibliotekarløse bibliotekers antal vokser. Man kunne lige så godt smide alle bøgerne på gulvet til fri afbenyttelse.
Det er sørgeligt, at den fortsat gældende bibliotekslov undergraves så flittigt, endda med politisk velsignelse.
Det varsler en meget tom og meningsløs fremtid, hvor muligheden for formidling og folkeoplysning for længst er frataget de få eksisterende folkebiblioteker.

Kommentarer

  1. Ole Kløcker hævder, at jeg i min støtte til de åbne biblioteker, tolker det biblioteksmæssige forfald til et fremskridt. Det er nok de færreste biblioteksansatte som vil betragte besparelser på biblioteksområdet som et fremskridt. Men det ikke er de åbne bibliotekers skyld, at der er blevet gennemført besparelser. Der er tale om politiske prioriteringer ude i kommunerne, og derfor bør diskussionen løftes et niveau op.

    Når Ole Kløcker og Karen Syberg kritiserer bibliotekernes nye udviklingstiltag udebliver den nødvendige kulturpolitiske diskussion.

    Bibliotekernes brugere vil have længere åbningstider, og da de færreste af os får flere penge, må og skal der tænkes i alternative løsninger. Heldigvis kan man stadig få en god og professionel biblioteksbetjening i dag- og aftentimerne på mange biblioteker, som samtidig fungerer som åbne og delvist ubemandede på ydertidspunkterne.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte