Det har affødt forskellige reaktioner bl.a. på facebook. En af de mere gennemarbejdede reaktioner på hendes indlæg er et indlæg fra Jeppe Bjørn bibliotekschef
i Lyngby-Taarbæk kommune, som har været bragt i Information i forkortet udgave. Jeg synes I fortjener den uforkortede udgave, så den bringer jeg her:
Karen Syberg efterlyser under overskriften ”Biblioteket
forfalder” en debat om bibliotekernes forhold i Information den 3. januar 2014.
Anledningen er, at de fleste af landets kommuner fra 2010 – 2013 har gennemført
besparelser på biblioteksområdet. Det er trist for både bibliotekerne og
danskerne og som bibliotekschef kan jeg kun give Karen Syberg ret i, at
besparelserne bør give anledning til debat. Hvad jeg dog ikke kan være enig i,
er at tilbuddet om længere åbningstid og selvbetjening er et tegn på forfald i
kølvandet på besparelserne. Tværtimod er der tale om en positiv udvikling, hvor
bibliotekerne kommer brugerne i møde og følger med udviklingen i samfundet.
Sandheden er nemlig den, at rigtig mange danskere
efterspørger længere åbningstider og muligheden for selvbetjening på deres
lokale biblioteker. Det er et behov, som er helt løsrevet fra besparelser og
politiske prioriteringer i landets kommuner. I 2013 gennemførte tænketanken
Fremtidens Biblioteker en landsdækkende undersøgelse af danskernes kendskab
til, og brug af bibliotekerne. Undersøgelsen havde blandt andet til formål at
afdække, hvad der ville kunne få danskerne til at bruge bibliotekerne noget
mere. Et overvældende flertal af de adspurgte svarede længere åbningstid! Det
er altså i høj grad øget tilgængelighed som efterspørges, og det er
bibliotekerne heldigvis allerede i gang med at introducere i de fleste af
landets kommuner. Samtidig har mange danskere vænnet sig til selvbetjening på
en lang række områder, som tidligere krævede at man stod i kø ved en skranke,
på tidspunkter som kun dårligt kunne passes ind i en travl hverdag.
Den øgede åbningstid og muligheden for selvbetjening er
derfor helt centrale udviklingstiltag på biblioteksområdet, og absolut ikke et
symptom på besparelser. Karen Syberg skiver med beklagelse, at bibliotekerne i
dag mest bruges som et sted, hvor man afhenter og afleverer de bøger man selv
har fundet på at læse. Det er der sådan set ikke noget nyt i, og de fleste
biblioteksbrugere bestemmer selv hvad de vil læse. På mange måder giver Karen
Sybergs indlæg påmindelser om den debat, som opstod i forbindelse med
introduktionen af det selvbetjente supermarked i slutningen af 50'erne. De fleste
oplevede det som et fremskridt, men enkelte savnede kontakten med den flinke
købmand.
De fleste biblioteker tilbyder heldigvis stadig
specialiseret biblioteksfaglig vejledning i en stor del af åbningstiden. Det er
en vigtig service, som er med til at gøre folkebibliotekerne til landets mest
brugte kulturinstitutioner. Men hvis vi fortsat skal bestå, skal vi følge med
tiden og være så tilgængelige som overhovedet muligt. Uanset om der spares
eller ej.
------------
For fuldstændighedens skyld vil jeg også nævne, at der i dagens Information er et svar på Jeppe Bjørns indlæg og selvom jeg ikke helt forstår budskabet, så bringer jeg også dette:
------------
For fuldstændighedens skyld vil jeg også nævne, at der i dagens Information er et svar på Jeppe Bjørns indlæg og selvom jeg ikke helt forstår budskabet, så bringer jeg også dette:
Bibliotekerne er i frit fald
Ole Kløcker, Frederiksberg
Bibliotekschef Jeppe Bjørn broderer efter Karen Sybergs sympatiske oplæg på, at bibliotekernes nedskæringer ikke er et forfald, men en omprioritering for at følge op på folks behov. Hermed fortolkes det biblioteksmæssige forfald til et fremskridt.
Det er ikke et ukendt politisk trick at forsvare det beklagelige med, at det i virkeligheden er noget positivt, at man skærer i budgetterne. Bibliotekskulturen længe har blødt, og bløder fortsat, så længe de bibliotekarløse bibliotekers antal vokser. Man kunne lige så godt smide alle bøgerne på gulvet til fri afbenyttelse.
Det er sørgeligt, at den fortsat gældende bibliotekslov undergraves så flittigt, endda med politisk velsignelse.
Det varsler en meget tom og meningsløs fremtid, hvor muligheden for formidling og folkeoplysning for længst er frataget de få eksisterende folkebiblioteker.
Ole Kløcker hævder, at jeg i min støtte til de åbne biblioteker, tolker det biblioteksmæssige forfald til et fremskridt. Det er nok de færreste biblioteksansatte som vil betragte besparelser på biblioteksområdet som et fremskridt. Men det ikke er de åbne bibliotekers skyld, at der er blevet gennemført besparelser. Der er tale om politiske prioriteringer ude i kommunerne, og derfor bør diskussionen løftes et niveau op.
SvarSletNår Ole Kløcker og Karen Syberg kritiserer bibliotekernes nye udviklingstiltag udebliver den nødvendige kulturpolitiske diskussion.
Bibliotekernes brugere vil have længere åbningstider, og da de færreste af os får flere penge, må og skal der tænkes i alternative løsninger. Heldigvis kan man stadig få en god og professionel biblioteksbetjening i dag- og aftentimerne på mange biblioteker, som samtidig fungerer som åbne og delvist ubemandede på ydertidspunkterne.