Gå videre til hovedindholdet

Underklassen mangler moral - ikke penge?

For et stykke tid siden var der en debat i Politiken om, at underklassens moral er flosset? Det skete på baggrund af artikel, hvor Karina Pedersen, der selv var vokset op i et belastet kvarter og familie, gav udtryk for at der var klasseforskel i moralbegreberne. Hun er altså selv fra underklassen, men er nu gået i gang med en akademisk uddannelse og klummeskribent på den liberalistiske netavis 180 grader.

I sig selv en interessant debat, der kastede mange indlæg på Politikens Blog af sig, selvom hun er langt ude i sin argumentation. Det intressante er måske særligt, hvordan hun blev mønsterbryder.
Se hele indlægget på her

I artiklen kommer det nemlig frem, at folkebiblioteket er årsagen til at Karina blev mønsterbryder. I Danmarks Biblioteker skrev vores formand også en leder om det.

”Karina Pedersen fortæller, at hun i stedet for at gå efter førtidspensionen flygtede ind på det lokale folkebibliotek. Der – i bøgernes verden – blev hun præsenteret for en verden, der var større end den, hun kendte.”

Jeg tror ikke Karina har ret i sin markante holdning til, at underklassens moral er flosset. Men jeg synes der er grund til at fremhæve hendes erfaring med, at et velfungerende folkebibliotek, kan understøtte den sociale sammenhængskraft i lokalområdet. På biblioteket, har alle fri og lige adgang. Alle kan få støtte af personalet og alle har samme muligheder.

Det er sgu da fantastisk når en møsterbryder som Karina fremhæver, at hun ikke havde brudt det sociale mønster, hun var fanget i, hvis ikke det havde været for bibliotekerne. Sådan en historie kan ikke fortælle for tit.

Biblioteket gør en forskel – og kan hjælpe mange mennesker også med at bryde sociale mønstre.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte