Gå videre til hovedindholdet

Danmarks Biblioteksforening - Biblioteksbudget 2010

Mindre reduktioner i budgetterne og bibliotekslukningerne er stort set stoppet
- men budgetreduktionerne rammer især personalet!

Som man har kunnet se af enkelte historier i medierne de senere måneder bliver også 2010 et år med besparelser på biblioteksbudgetterne. Det bekræftes nu af Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse 2010, som samtlige landets 98 kommuner har svaret på.

Undersøgelsen af 2010-budgetterne viser, at 61 af landets 98 kommuner reducerer biblioteksbudgetterne. For disse 61 kommuner er den gennemsnitlige reduktion på ca. 2 %.
14 af de 61 kommuner forventer reduktioner på mindst 3 % og en enkelt er helt oppe på 14,4 %.

Det samlede gennemsnitlige fald for samtlige 98 kommuner er på 0,4 % i forhold til 2009.
En del kommuner meddeler, at budgetterne endnu ikke er endeligt vedtaget, og en del kommuner forventer muligvis større budgetreduktioner end dem der p.t. er oplyst til undersøgelsen.

Se undersøgelsen på oversigtsform på www.dbf.dk/budget2010


Hovedtal for bibliotekernes budgetudvikling i 2010
Budgetstigning ventes i 7 kommuner (7,1 %)
Status quo ventes i 30 kommuner (30,6 %)
Budgetreduktion ventes i 61 kommuner (62,3 %)

Spurgt mere ind til konsekvenserne af budgetterne for 2010 meddeler bibliotekerne, at tendensen med filiallukninger stort set er stoppet. Hovedtendensen er i øvrigt småreduktioner og manglende fremskrivning. Reduktionerne berører især personale, men også åbningstiderne og materialeindløb påvirkes. Næsten halvdelen af de 61 biblioteker, som får reduceret budgettet i 2010, oplyser, at det vil gå ud over personalekontoen.

”Det er godt at høre, at filiallukningerne ser ud til at have toppet, og at de få kommuner, der lukker filialer i stedet etablerer mobile tilbud og andet. At over halvdelen af landets kommuner så alligevel sparer på servicen, især på personalesiden, er desværre helt ude af trit med samfundets behov”, siger Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen, der finder tendensen problematisk af mange grunde men ikke mindst fordi ”- det harmonerer rigtig dårligt med regeringens erklærede mål om Danmark som førende aktør i det globale vidensamfund”.

En Gallupundersøgelse lavet tidligere på året af blandt andre Danmarks Biblioteksforening viser, at borgerne sætter meget stor pris på muligheden for personlig hjælp fra bibliotekarerne, se http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5920


Ikke flere filiallukninger i denne omgang
Umiddelbart ser det ud til, at kommunerne har lyttet til kritikken og valgt ikke at fortsætte de sidste mange års filiallukninger. I årets tendensundersøgelse oplyser kun to kommuner, at man lukker filialer. Esbjerg lukker således tre helt små filialer men øger åbningstiden på de større filialer og køber en ny bogbus. Langeland lukker også filialer men oplyser samtidig, at disse erstattes af mobil service, nemlig en bogbil.
I følge sidste års budgetundersøgelse blev der i 2009 lukket omkring 20 filialer på landsplan, som skal ses i sammenhæng med de seneste 10 års udvikling, hvor antallet af betjeningssteder stødt og roligt faldt fra 849 i 1998 til 510 samlet set i 2008. (jf. Statistik 2008 fra Styrelsen fra Bibliotek og Medier, juli 2009).
Om filiallukninger i 2010 kun rammer de to nævnte kommuner er dog endnu uvist, for en lille håndfuld kommuners budgetbesparelser er endnu ikke udmøntede, og enkelte, bl.a. Kerteminde oplyser, at man måske også kommer til at lukke filialer, når besparelserne skal udmøntes.


Øgninger (7 biblioteker)
De øgede budgetter i 7 kommuner vil især udmønte sig i midler til materialeindkøb, udvidet åbningstid og personale, ligesom det i flere tilfælde handler om øgede driftsudgifter i forbindelse med anlægsinvesteringer. Der er på anlægssiden bl.a. tale om etablering af nyt hovedbibliotek, bydelsbiblioteker, bogbus eller andre nye tilbud.

Status quo (30 biblioteker)
For de biblioteker som fastholder status quo, dvs. at budgettet alene er øget med KL’s fremskrivningsprocent, er billedet noget varieret. Nogle biblioteker oplyser således, at fremskrivningsprocenten alene er givet på personale og for eks. husleje. Altså er der i denne gruppe i flere tilfælde tale om en forringet købekraft på materialer og anden service mv. set i forhold til 2009 selv om svaret er ’status quo’.

Reduktioner (61 biblioteker)
Blandt de biblioteker som angiver at der er tale om et reduceret budget varierer besparelsesniveauet meget og nogle er afledt af effektivisering.
Reduktionerne falder på servicen. Først og fremmest på personalet (48 % af de berørte biblioteker) men også på åbningstiden (15 %) samt på anskaffelse af materialer og på licenser vedr. digitale ressourcer mv. (26 %)

Tendenserne fra undersøgelsen inkl. oversigt over de enkelte kommuner kan studeres nærmere på http://www.dbf.dk/budget2010

Danske Kommuner omtaler i dag også Danmarks Biblioteksforenings budgetundersøgerle, og det virker jo som om at kommunalpolitikerne erkender at der ikke kan spares på bibliotekerne.....at de er en af grundsetnene i udviklingen af vidensamfundet

Berlingske Tidende skriver "Bølgen af bibliotekslukninger standser
Bibliotekslukningerne landet over ser ud til at standse. Men den kommunale sparekniv rammer stadig personale og åbningstider. Det viser nye tal fra kommunerne."

Kristeligt Dagblad, Information og en række provinsaviser skriver også om at Bølgen af bibliotekslukninger standser

Kommentarer

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte