Gå videre til hovedindholdet

Må man lege på biblioteket?

Er kommunebiblioteket et sted for stilhed og fordybelse, eller for leg og udforskning?

Det spørgsmål stiller Legebloggen i dag og går på opdagelse mellem de støvede hylder og ser på de rum, vi leger i.

Stine Liv Johansen har skrivet en fin artikel om det på videnskab.dk

Hun slår fast at biblioteker er ikke, hvad de har været. Ændringer i mediesystemet og de dermed ændrede forventninger fra brugerne betyder, at bibliotekerne bliver nødt til at redefinere deres formål og selvforståelse.

I sin artikel skriver hun:
"Blandt andet derfor anbefaler en ny rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, at fremtidens biblioteksbetjening af børn indebærer et tilbud om leg og legende oplevelser.
Og på den baggrund deltager Center for Playware i et projekt, der i samarbejde med tre biblioteker undersøger og udforsker, hvordan legen kan komme ind i bibliotekerne, og hvad det betyder for dem, der har deres gang der - ikke bare brugere, men også personalet. Dette indebærer blandt andet et opgør med den tanke, som i mange år har været en central del i det dannelsesprojekt, der har fundet sted på biblioteket som institution, nemlig at læring med fordel kan leges ind. Når der tales om leg i dette projekt handler det om leg for legens egen skyld - leg, der bærer sit formål i sig selv.

Leg er kendetegnet ved at være en grundlæggende menneskelig tilstand, som vi opsøger med det ene formål at komme i leg. Og som regel leger vi med noget - med ting og sager, artefakter og teknologier.

På de tre deltagende biblioteker har disse tanker foreløbig udmøntet sig i tre konkrete projekter. I Aalborg er et helt lokalbibliotek ved at blive omdannet til ét stort sørøverskib, i Randers kan besøgende prøve kræfter med en musiktidsmaskine, hvor børn, forældre og bedsteforældre sammen kan gå på oplevelse i musikhistorien og lytte til musik fra da far var dreng. "

Særligt fremhæver hun Århus hvor man i forhallen på Hovedbiblioteket været omdannet til et rodet, hyggeligt og meget hjemligt pulterkammer, hvor børn og voksne sammen kan spille Mario på en gammel Nintendo, klæde sig ud, se lysbilleder, læse historier, slappe af og bare lege. Udenfor pulterkammeret har man kunnet hoppe på hoppebolde, sjippe og lege med andre udendørs legeredskaber.

"På mange måder repræsenterer rummet en modsætning til traditionel institutionsæstetik. Typisk vil man i institutioner - herunder i biblioteker - finde legetøj af en mere holdbar (og dyrere) kvalitet, fordi det skal kunne tåle at blive brugt af mange mennesker. "


Stine Liv Johansen slutter sin artikel med at slå fast at rummet har bragt nye former for leg ind i biblioteket.

Bibliotekspersonalet har brugt deres personligheder på nye måder og har dermed været i berøring med andre sider af deres faglighed.

Til sidst stiller hun spørgsmålet:

Hvorfor skal bibliotekerne tilbyde leg?
Og svare selv, at biblioteket skal tilbyde en mangfoldighed af kulturelle oplevelser, både til børn, unge, voksne og ældre, og at leg er en sådan oplevelse, fuldstændig på linje med eksempelvis skønlitteratur. Og at biblioteket skal bevæge sig i takt med samfundet og skal derfor blandt andet afsøge anderledes måder at formidle kultur - herunder leg - på.

Se hele artiklen på http://videnskab.dk/composite-2668.htm

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte