Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekar-skepsis over for terrorværn

I dag skriver DR på deres hjemmeside:

Internetbrugere på landets biblioteker skal måske have kørekortet op af lommen i fremtiden, hvis de vil komme til. Det kan blive det næste skridt i kampen mod terror. Det skriver justitsministeren i et høringssvar.

I dag kan man på de fleste danske biblioteker frit og kvit sætte sig ved en computer, eller logge på trådløst, og benyttet internettet. Men nu skal en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet og Videnskabsministeriet se på mulighederne for at indføre en egentlig brugerregistrering.
Det skal ske for at gøre det sværere for organiserede kriminelle og terrorister at kommunikere sammen.

Overordentlig bureaukratiskMen den udmelding vækker i ikke begejstring hos Danmarks Biblioteksforening. Direktør Michel Steen-Hansen mener at tanken er overordentlig bureaukratisk.

- For det første vil sådan en ordning kræve ekstra resurser og så tror jeg ikke den vil have den nødvendige effekt, fordi der er så mange andre steder i det offentlige rum kriminelle og potentielle terrorister vil kunne gå på internettet, siger han til DR Nyheder.
Flere biblioteker tilbyder i dag også trådløs adgang til internettet. Michel Steen-Hansen frygter at en eventuel tvungen brugerregistrering vil gøre op med ordningen.

Er gearet
Bliver registreringen et krav mener Michel Steen-Hansen godt, at bibliotekerne vil kunne håndtere opgaven.

- Det vil godt kunne lade sig gøre. Faktisk er der allerede i dag nogle biblioteker, som registrerer deres internetbrugere. Men spørgsmålet er, hvor langt vi skal gå? For terrorloven giver i dag allerede mulighed for, at politiet kan møde uanmeldt op og få indsigt i hvem der lige nu bruger nettet på biblioteket og hvad de laver, siger han.

Arbejdsgruppen der er nedsat af Justitsministeriet og Videnskabsministeriet ventes at komme med deres anbefaling til i foråret næste år.

KILDE http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/07/28/103819.htm

berlingske tidende er noget mere positive over for den omsiggribende registrering af borgerne, der lægges op til.

De skriver:
Af Jens Ejsing Mandag den 27. juli 2009, 22:06

Regeringen vil optrappe kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Det kan betyde, at danskerne skal til at identificere sig, hvis de vil bruge computere på biblioteker og internetcafeer eller logge på hotspots og købe taletidskort.

Bibliotekarer kan fremover blive inddraget i regeringens kamp mod international terror og organiseret kriminalitet.

Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Derfor nedsætter Justitsministeriet og Videnskabsministeriet nu en arbejdsgruppe, der i foråret 2010 »skal komme med anbefalinger om en mulig brugerregistreringsordning ved taletidskort, internetcafeer, gratis hotspots og internetadgang på biblioteker«.

Praktiske problemer
SFs Karina Lorentzen Dehnhardt har »ingen problemer med«, at der bliver indført krav om identifikation ved køb af taletidskort.
»Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at købe anonyme taletidskort,« siger hun.
Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at forlange pas eller sygesikringsbevis af computerbrugere på biblioteker.
»De, der bruger nettet til noget kriminelt, har formentlig ikke behov for at gå på det lokale bibliotek,« siger hun:
»Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.«
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er tilfreds med, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe. »Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder,« som han udtrykker det.

»Kontrollerer bibliotekaren nu også identiteten på låneren ordentligt? Er et sygesikringskort tilstrækkelig identifikation? Børn har f.eks. ikke andet. Der findes et utal af forsvundne sygesikringskort i omløb, som kan bruges som identifikation af kriminelle. Bør der ikke være mere præcise id-oplysninger på sygesikringskort? F.eks. foto,« lyder det fra Peter Skaarup:
»Men alt det må arbejdsgruppen nu undersøge, for fremvisning af id er bestemt et brugbart og nødvendigt initiativ i forbindelse med kampen mod terror og organiseret kriminalitet.«




Berlingske Tidende skriver så den 29. juli 2009, 1. sektion, side 4

Biblioteker tvivler på terror-overvågning

IDENTIFIKATION. Bibliotekerne er ikke begejstrede for, at de måske skal til at tjekke identiteteten på brugere, der anvender deres computere, som beskrevet i Berlingske Tidende i går. Registeringen af brugerne skal forbedre myndighedernes muligheder for at efterforske terror og organiseret kriminalitet. Ifølge direktøren for Danmarks Biblioteksforening , Michel Steen-Hansen, vil det »kræve ekstra resssourcer«, ligesom han ikke tror, at det »vil have den nødvendige effekt, fordi der er så mange andre steder i det offentlige rum, kriminelle og potentielle terrorister vil kunne gå på internettet«.

Kommentarer

  1. Ja, vi lever i et frit samfund!
    Ja, vi lever i en retsstat!

    Det vil og skal altid gøre det vanskeligere at overvåge det enkelte menneske.

    En totalitær stat undertrykker sine borgere ved at kontrollere og begrænse, men det gør en demokratisk stat ikke.

    Jeg synes, at det er fantastisk, at repræsentanter fra danske demokratiske partier bliver ved med at forsøge at overvåge og kontrollere befolkningen. Var det ikke det, vi vendte os mod i Østblokken? Er det ikke det vi vender os imod i Kina, i de muslimske diktaturstater.

    Har vi ikke lige glædet os vildt over at twitter gav os mulighed for at få viden om oprøret i Iran? Mon ikke herskerne dér ville have elsket mere kontrol med de folk, som de ville kalde terrorister, men som vi kalder frihedskæmpere.

    Angreb på vores frihedsrettigheder - også i terrorangstens skygge - er og bliver udemokratisk, og jeg fatter ikke, at en konservativ minister som Brian Mikkelsen går forrest!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte