torsdag den 27. september 2012

FILMSTRIBEN.DK er SO EIN DING vi er vilde med

DR's So ein ding tog i går bibliotekernes digitale filmtjeneste FILMSTRIBEN.DK under kærlig behandling, som er lavet sammen med Det danske filminstitut (DFI) og DBC

Marie Høst havde afprøvet filmstriben og anmeldte den i aftenens udsendelse. Den var en positiv oplevelse, hun var glad for det enkle og overskuelige tekniske setup og fremhævede specielt filmstribens store sektion af dokumentarfilm. F.eks. er alle novelle- og dokumentarfilm fra DFI tilgængelig på filmstriben.dk 

OG selvom filmstriben fra bibliotekernes siden skal ses som et supplement til de kommercielle udbydere af film er der efterhånden en rimelig stor sektion af storfilm, primært i den genre man vil kalde klassikere. 

Dog synes hun, at de begrænsninger som bibliotekerne har i de forskellige kommuner , typisk at man som borger kun kan se fem film om måneden. Men kære Marie, det handler om penge. Det er skatteborgerne der betaler og film er dyre, så derfor er bibliotekerne nødt til at prioritere og derfor er der lagt disse begrænsninger ind. Men fedt nok at den førende gadgetsudsendelse i Danmark synes at bibliotekernes filmtjeneste er cool. 

SE PROGRAMMET I BEDSTE SPRØDE HD KVALITET - KLIK HER !

So ein Ding
So ein ding skriver på deres hjemmeside:
"Der er jo masser af gratis film på nettet, så hvorfor ikke tage et kig på nogle af dem der lovlige osse.

Høst kaster et anvisende blik på filmstriben.dk, med en del godt fra filmhavet betalt over skatten. Den er værd at bruge wwwtid på, hvis ikke du bor på Ærø og en enkelt anden kommune i Dk, der ikke har aftalen på plads med bibliotekerne.

Udvalget tilbyder niche-film der er svære at finde andre steder, mens blockbusterrepetoiret er langt fra hvad større tjennester globalt tilbyder. Men Filmstriben konkurrerer ikke men supplerer, siger de, …tjek selv her… de voksende og invaderende film-stream-tjenester. ."

onsdag den 26. september 2012

Medborgercentret – et naturligt udgangspunkt for lokal inklusion

Medborgercentre – et fremtidigt bibliotekskoncept er temaet for dagens konference i Vollsmose. Mit budskab i debatten er at bibliotekerne naturligt udvikler sig som medborgercentre i forlængelse af alle de andre opgaver som bibliotekerne løser, fordi det giver mening for borgerne.

At bibliotekerne som medborgercentre er centrale for at skabe lokal inklusion på alle planer. At man på tværs af økonomiske, etniske, religiøse og sociale klasseskel udgør borgernes sidste folkeinstitution, hvor man bare kan komme uden at skulle betale eller være medlem eller opfylde andre betingelser.

At biblioteket skabes i samspil med borgerne og dermed kun er i kraft af borgernes ønsker, behov og vilje til at deltage. Bibliotekerne er borgernes indgang til samfundet.

En fælles indsats og resultaterne
Siden 2008 har 16 biblioteker arbejdet med at etablere og udvikle biblioteksbaserede medborgercentre. Det er den fælles indsats som er omdrejningspunktet for konference i dag i Vollsmose Kulturhus. Alle disse forskellige projekter samles og en skal være en del af evalueringen af arbejde med at etablere biblioteksbaserede medborgercentre i udsatte boligområder siden 2008 med støtte fra satspuljemidlerne på i alt 18 millioner kroner.
Der er gang i mange forskellige aktiviteter i Vollsmose Kulturhus
Det biblioteksbaserede medborgercenter kan beskrives som en hybrid af kultur- og folkeoplysningsinstitution, frivillighedsbase samt fremskudt offentlig service og rådgivning.

Målet er nu at finde ud af, hvordan erfaringerne fra de 16 biblioteker med at etablere medborgercentre kan danne inspiration for andre kommuner i deres arbejde med at udvikle fremtidens folkebiblioteker.

Det vokser
Jeg glæder mig til at høre om alle erfaringerne og jeg tror kun det er begyndelsen på et koncept som vil udvikle sig hastigt.

Biblioteket er borgernes indgang til samfundet. Sådan har det altid været og den udvikling synes jeg vi skal gøre alt for at fortsætte, og for min skyld kan vi godt kalde dem medborgercentre, hvis det giver mening for borgerne.


EVALUERING AF MEDBORGERCENTRE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

onsdag den 19. september 2012

De digitale bibliotekstjenesters fremtid til debat

Dialog fører til forståelse er mantraet for Danmarks Biblioteksforening mange aktuelle initiativer for at sikre borgerne adgang til information, når verden bliver stadig mere digital.

F.eks. var jeg i den forløbne uge i Radio 24syv for at debattere de digitale bibliotekstjenesters fremtid, med Cliff Hansen fra Lindhardt & Ringhof.

Du kan høre det her:


Mit udgangspunkt er bibliotekernes vigtige samfundsmæssige rolle i fortsat, at sikre alle borgere adgang til information, også i en digital verden.

Danmarks Biblioteksforening er ikke en direkte forhandlingspart i forhold til at købe eller sælge digitale materialer til bibliotekerne, vores interesse er at sikre den fri og lige adgang til information og fortsat at udvikle videnssamfundet. Men Danmarks Biblioteksforening spiller en aktiv rolle i at skabe dialog mellem producenter, forlag, kunstnere, biblioteker, politikere og alle de der har interesser i området. Danmarks Biblioteksforening seneste initiativ på området er et:

DIALOGMØDE om DIGITALE BIBLIOTEKSTJENESTERS FREMTID, hvor Kulturministeren deltager og indledningsvis kommer med sit bud på udfordringerne.

Det møde har vi indbudt til på mandag den 24. september, og det er vist også med baggrund i det radio 24syv har sat mig og Cliff Hansen stævne. 

Der har været en del mediebevågenhed på mødet, som måske også er betinget af at pressen ikke er inviteret. Vores fokus er nemlig at skabe konstruktiv dialog og den fremmes ikke af at man kun kommunikerer gennem medierne.  Politiken havde søndag en artikel om mødet og har også kontaktet os for at komme med, men denne gang forsøger vi altså uden mediedækning af selve mødet. 

Hvorfor et dialogmøde?
I den seneste tid har medierne bragt en række indlæg om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester.
Indlæggende og den efterfølgende debat mellem de involverede parter viser, at der er behov for i fællesskab at få beskrevet nogle forretningsmodeller, så bibliotekerne også fremover kan leve op til deres forpligtelse om at stille materialer til rådighed for borgerne, samtidig med at de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening.
Man kan sige at vores hovedfokus er hvordan man skaber et for alle parter givende fremtidigt samarbejde om distribution af digitale medier via folkebibliotekerne?

Baggrunden for dialogmødet er altså at få afdækket udfordringerne, og skitseret mulige løsninger.
Til dialogmødet har vi inviteret en række repræsentanter fra en række centrale aktører på området; interesseorganisationer, folketingets kulturudvalg og biblioteker, samt kulturministeriet, hvor ministeren allerede har givet tilsagn om at deltage. Vi har altså valgt en rimelig snæver kreds af mennesker som repræsenterer købere og sælgere, samt enkelte politikere, da vi tror på at det fremmer den konstruktive dialog, at holde en snæver fokus.

Danmarks Biblioteksforening vil i efteråret forsat have fokus på emnet og arbejdet på en fortsat dialog mellem parterne, samt fortsat sikre den politiske opbakning til folkebibliotekerne rolle som indgangen til viden og information for alle borgerne også når verden bliver digital.

Vi har stor tiltro til at vi kan finde fælles løsninger, så bibliotekerne fortsat er en vigtig faktor i at skabe vidensvækst.

Biblioteker møder forlag, filmselskaber og musikbranchen


I den seneste tid har medierne bragt en række indlæg om nogle af folkebibliotekernes digitale tjenester.

Indlæggende og den efterfølgende debat mellem de involverede parter viser, at der er behov for i fællesskab at få beskrevet nogle forretningsmodeller, så bibliotekerne også fremover kan leve op til deres forpligtelse om at stille materialer til rådighed for borgerne, samtidig med at de kommercielle aktører sikres en rimelig indtjening. 

Danmarks Biblioteksforening er ikke en forhandlingspart i forhold til at købe eller sælge digitale materialer, vores interesse er blot at sikre den fri og lige adgang til information, for fortsat at udvikle videnssamfundet. Men Danmarks Biblioteksforening spiller en aktiv rolle i at skabe dialog mellem producenter, forlag, kunstnere, biblioteker, politikere og alle de der har interesser i området. Danmarks Biblioteksforening seneste initiativ, på området er et DIALOGMØDE om DIGITALE BIBLIOTEKSTJENESTERS FREMTID

Der har været en del mediebevågenhed på mødet, som måske også er betinget af at pressen ikke er inviteret. Vores fokus er nemlig at skabe konstruktiv dialog og den fremmes ikke af at man kun kommunikerer gennem medierne.  Politiken havde søndag en artikel om mødet og har også kontaktet os for at komme med, men denne gang forsøger vi altså uden mediedækning af selve mødet.

Journalisten Carsten Andersen har imidlertid lavet en fin artikel om ideen med mødet i søndagspolitiken, hvor han skriver:

"Bibliotekernes gratis udlån af film, bøger og musik udfordrer forlag, filmselskaber og musikindustrien, som prøver at finde digitale forretningsmodeller. Sagen er så følsom, at parterne mødes for lukkede døre.

Bibliotekerne forsøger nu sammen med bog-, musik-og filmindustrien at tage de første skridt frem mod en fælles forståelse af, hvordan man skal tackle den digitale fremtid. Det sker om godt en uge på et dialogmøde, som Danmarks Biblioteksforening har indbudt til - men for aldeles lukkede døre, for alle ved, at emnet er sprængfarligt.

»Det handler om, at vi på sigt finder nogle gode, digitale modeller, for i bibliotekerne er vi også interesseret i, at kunstnerne kan få nogle penge ud af det her. Ellers er der ikke noget at distribuere«, siger Michel Steen-Hansen, som er direktør i Danmarks Biblioteksforening .

Alle leder i dag efter nye, digitale forretningsmodeller, som sikrer, at både kunstnere og deres kommercielle partnere kan overleve økonomisk. Det kan imidlertid være svært at finde brugbare modeller, hvis bøger , film og musik kan hentes gratis med få klik påbibliotekerne .

Det er ikke svært at finde kommercielle interesser, som er stærkt skeptiske over for, hvordan det er gået hidtil. Lindhardt og Ringhof har uden tøven sagt, at det digitale udlån påbibliotekerne har skadet det kommercielle marked. Det var blandt andet frygten for denne effekt, der fik JP/Politikens Forlagshus til helt at sige nej tak til bibliotekernes tjeneste eReolen.

»Vi kan ikke deltage i et frit tagselvbord med e- bøger på bibliotekerne , samtidig med at vi forsøger at skabe et marked, hvor folk skal betale for varen. Der bliver nødt til at være en begrænsning«, siger forlagsdirektør Lene Juul fra JP/Politikens Forlagshus. Hun noterer sig også, at forlaget har haft en stigning i salg af e-bøger på 350 pct. det seneste år, og tilskriver det bl. a., at man ikke har været med i eReolen.

Indpakning eller indhold
Historien om eReolen viser ret tydeligt, hvor svært det er at finde modeller for distribution af digitalt materiale, som både biblioteker og industrien kan leve med.

Forsøgsordningen for udlån af e- bøger begyndte 1. november sidste år. Ordningen udløber om halvanden måned, men trods intense forhandlinger har man ikke fundet en permanent løsning for forsøgsordningen.
Danmarks Biblioteksforening mener, at debatten lige nu burde handle om, at bibliotekernehar en lovbestemt, demokratisk forpligtelse til at give borgerne lige adgang til kultur, uddannelse og oplevelser, men at debatten i stedet kommer til at handle om de nye medier som sådan. Ifølge foreningen har de danske folkebiblioteker altid levet fint side om side med kommercielle udbydere, forlag og udøvende, og man mener også, det er helt naturligt, at bibliotekernes tilbud skal være tilgængelige i en digital virkelighed.
»Derfor er det også på tide, at vi dropper debatten om fysiske bøger kontra e- bøger , cd'er kontra digitale musikfiler og så videre. Det er reelt kun et spørgsmål om indpakning, ikke indhold«, mener Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening .

Kulturminister Uffe Elbæk er inviteret til mødet 24. september, hvor han holder det indledende oplæg. Forlæggerforeningen, Ifpi fra musikbranchen og filmbranchens producentforening er repræsenteret til at tage debatten med bibliotekerne .




tirsdag den 11. september 2012

Den nye kulturpolitiske dagsorden

Under denne overskrift skriver Kulturminister Uffe Elbæk i dag kronik i Politiken. Hans overordnede pointe er, at digitaliseringen er det vigtigste sigtepunkt i den kulturpolitiske horisont.

Det tror jeg han har ret i og det er også det væsentligste indsatsområde for Danmarks Biblioteksforening og for bibliotekerne i det hele taget. Jeg hilser det velkomment, at kulturministeren holder dette fokus, og synes, det er en interessant analyse han laver af den digitale udvikling. 

Jeg ser frem til at hans næste og forhåbentligt mere konkrete udspil kommer. Jeg tror nemlig, det er nødvendigt med en meget bredere debat og dialog med alle aktører for at få udfoldet den fulde konsekvens af digitaliseringen. Han slutter da også med at skrive: "Denne kronik skal derfor ses som første skridt i en konstruktiv dialog med kulturinstitutionerne og kulturpolitikerne – dels på Christiansborg, men også regionalt og lokalt, og selvfølgelig også med alle danskerne"

Han starter til gengæld som vanligt med at fortælle, at der ikke bliver tilført kulturen penge i hans tid, som han fra dag et har understreget, og det er da en klar melding. "Krisen kommer også i fremtiden til at sætte begrænsninger for de offentlige budgetter. Derfor kommer en progressiv kulturpolitik til at handle om, hvilke organisatoriske rammer vi udstikker, og hvilke samarbejdsrelationer vi ansporer til. Der står med andre ord ikke noget pengetræ i gården i Nybrogade 2, og hvis dansk kulturliv skal finde ny fremdrift, er det nødvendigt, at vi omstiller os. "

Men jeg mangler hans stillingtagen til elementer i kulturpolitikken. F.eks. navigerer han behændigt uden om bibliotekernes rolle i musikformidlingen, og nævner overhovedet ikke den satsning, som bibliotekerne har skabt for at sikre nem og lovlig musikformidling via bibzoom.dk. En tjeneste som i Danmark var startskuddet til digital musikformidling via nettet. Den trives fint, omend den er overhalet i størrelse af flere af de kommercielle tjenester, hvilket er fint nok fordi den skal fungere som et supplement, så borgerne har adgang til lovlig musik. Men synes kulturministeren stadig det er en biblioteksopgave at stille digital musik til rådighed? I dag er der nemlig en del kommuner, der vælger ikke at gøre det.

Kulturministeren forholder sig blot til de kommercielle tilbud:
"Musikindustrien blev ramt først og hurtigst af den nye internetbaserede delekultur. Den digitale musik er godt på vej til at overhale det fysiske salg, og i 2011 stod salg af digital musik i Danmark for 39,1 procent af markedets samlede omsætning. 
Mens den enkelte musikelsker har fået flere tilbud, har musikerne, pladeselskaberne og butikkerne kæmpe udfordringer, fordi digitaliseringen stiller store krav til deres forretningsmodeller. Imidlertid er der tegn på, at musikindustrien er ved at finde fodfæste igen efter nogle omvæltende år, og de nye lovlige streaming tjenester som f.eks. Spotify og WiMP tilbyder det bedste af den digitale verden, samtidig med at kunstnerne får penge. 
Streaming er ikke nødvendigvis svar på alle udfordringer, og jeg skal med det samme sige, at jeg altid vil forsvare kunsternes ophavsret. Det er allerede forbudt i Danmark at distribuere piratmateriale, og der er allerede mulighed for at retsforfølge de værste syndere."




Bibzoom tilbyder for nuværende ikke streaming, men den stiller musikken til rådighed til download, så borgeren har adgang, omend det måske ikke er den nyeste og mest brugte metode. Men for mig at se handler det for bibliotekerne om at adgangen er der. Synes ministeren også det?

Kulturministeren forholder sig også til den såkaldte biblioteksafgift, som er en kulturpolitisk støtte til forfatterne i Danmark. Den udmøntes efter hvor mange eksemplarer de danske biblioteker har stående på hylderne. Den kulturpolitiske størrelse er givetvis også årsagen til, at man på bibliotekerne i dag har mulighed for at indkøbe bøger og låne dem ud til de er slidt op, uden at skulle betale ekstra til forfatterne.
Men sådan er det ikke med e-bøger. Der betaler bibliotekerne omkring 15 kr. hver gang en borger låner en bog. Det er en dyr og svært håndtérbar model i en offentlig driftsøkonomi. 



Derfor er jeg også begejstret for, at Kulturministeren nu udviser mod til at tage hul på denne svære debat. Og i Danmarks Biblioteksforening er vi glade for at være indbudt til at deltage i arbejdet med at finde løsninger på disse udfordringer. Vi er glade for at skulle deltage i det udvalg, som kulturministeren beskriver i sin kronik.

Kulturministeren beskriver problematikken på udmærket vis:

"En konkret udløber af mine overvejelser om digitaliseringen bliver en justering af biblioteksafgiften, så den svarer til de digitale tider. Jeg nedsætter nu et udvalg, der skal se på mulighederne for at reformere biblioteksafgiften, så den kommer til at afspejle bibliotekernes brug af e-bøger. Biblioteksafgiften på omkring 170 mio. kr. årligt er en vigtig del af finansieringen af de danske forfattere, og den er dermed samfundets kontrakt med forfatterne om støtte til gengæld for udlån. Men biblioteksafgiften er ikke tidssvarende. Den gælder kun de fysiske eksemplarer af bøger på bibliotekerne, og hvad sker der så, når bibliotekerne begynder at udlåne e-bøger?


På biblioteksområdet er Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) et samarbejde mellem staten, Kommunernes Landsforening og (forhåbentlig) alle de danske folkebiblioteker. DDB skal sikre gode indkøbsaftaler og et mangfoldigt tilbud af e-bøger og andet digitalt materiale hos alle landets kommuner. 

Som det er i dag, kan én kommune have ét sæt af elektroniske bøger, mens en anden kommune har helt andre tilbud eller meget få. Det er slet ikke i tråd med det, som digitaliseringen burde handle om, nemlig at alle har nem og hurtig adgang til mest muligt indhold, selvfølgelig i det omfang aftalerne med de kommercielle spillere kan falde på plads."

Det her understreger, at digitalisering også handler om demokratisering, hvor bibliotekerne kan være med til at skabe adgang for borgerne til alle de digitale materialer. Bibliotekernes opgave er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, og det er det også i en digital verden.

Danmarks Biblioteksforening vil gerne være en aktiv medspiller i kulturministerens kulturpolitiske horisont, og være med til at sikre at bibliotekerne forsat sikrer borgerne en demokratisk adgang, også når verden bliver mere digital. 
Vi tror på, at vi via dialog og forhandlinger mellem alle parter kan sikre gode løsninger for SAMFUNDET og BORGERNE som biblioteket er sat i verden for.
Derfor er vi også glade for den massive opbakning fra både minister og brancherne til det dialogmøde, som vi afholder om et par uger, for at komme nærmere en fælles forståelse for nye forretningsmodeller i en digital verden.

Som formanden for Danmarks Biblioteksforening udtrykker det:
"De danske folkebiblioteker skal fortsat sikre borgerne et frit og varieret tilbud af informations- og kulturprodukter, og Danmarks Biblioteksforening vil naturligvis bidrage konstruktivt til, at den nationale vision om et konkurrencedygtigt videnssamfund holdes fast på sporet, også i en digital fremtid."


mandag den 10. september 2012

Den digitale udfordring for bibliotekerne - skal, skal ikke?

I dag har jeg fået mulighed for at afholde en gæsteforelæsning for en årgang på Det Informationsvidenskabelige Akademi.  Det glæder jeg mig til, specielt at opleve hvad der rør sig blandt de studerende lige nu.

Jeg skal tale under overskriften Aktuelle udfordringer for bibliotekerne, hvilket jo giver mig ret frie hænder og lige nu er der mange udfordringer og mange mulige udviklingsveje.

Jeg vil tage udgangspunkt i en aktuel debat som rummer et krydsfelt af forskellige udviklingsønsker, hvor jeg sætter to synspunkter over for hinanden. Det vil være udgangspunktet for en debat med de studerende. 

De to synspunkter er:

Hvis vi spørger bibliotekarernes fagforening BF

dr.dk 6. sep 2012
Bibliotekarernes formand, Pernille Drost, er skeptisk overfor de nye centrale digitale bibliotekstilbud, hvor bibliotekerne stiller e-bøger, musik og film til rådighed på nettet og endda markedsfører sig som et gratis tilbud i direkte konkurrence med de kommercielle udbydere.
- ”Det ender med at blive for dyrt og for holdningsløst, siger Pernille Drost, der vil have selvbestemmelsen tilbage til det enkelte bibliotek”. 

Synspunktet kom også til udtryk i Politiken 10 juni 2012
»Vi har at gøre med en i forvejen hårdt trængt musikbranche; bibliotekerne skal ikke konkurrere med det kommercielle marked«

Hvis vi spørger biblioteksforeningen?

Stop den digitale panik!



Bibliotekernes tilbud i en digital verden
”Der er vel næppe den store uenighed om, at udbuddet af digitale tilbud vil vokse fremover, og hvis bibliotekerne fortsat skal være et relevant tilbud for borgerne, er det bydende nødvendigt, at der også fremover forefindes et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud til borgerne. Et tilbud som naturligvis skal fungere på fornuftige vilkår som supplement til de kommercielle tilbud på markedet - nøjagtig som det allerede har været tilfældet i mange år i forhold til fysiske bøger, hvor bibliotekerne og boghandlerne har suppleret hinandens tilbud på udmærket vis” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Jeg tror der vil være god energi i den diskussion, og jeg ved godt hvem jeg er mest enig med.

Du kan se hele mig oplæg her