lørdag den 29. oktober 2011

Kommunerne skærer på bibliotekernes budgetter igen i 2012

- alligevel viser bibliotekerne stor omstillingsparathed og får flere brugere.

Jeg er egentlig forundret over, at bibliotekerne kan blive ved med at udvikle sig så kraftigt og blive ved med at finde på nye services der imødekommer borgernes behov, når de bliver skåret så kraftigt som er tilfældet i de seneste år.

I Danmarks Biblioteksforening har vi lige lavet en større undersøgelse af kommunernes budgetter på biblioteksområdet. Den kan du se mere om her.
 
"Besparelser er endnu en gang realiteten for en stor del landets folkebiblioteker i 2012, viser Danmarks Biblioteksforenings store landsdækkende undersøgelse af bibliotekernes budgetter for 2012. Op imod 60 % af landets kommuner giver et reduceret budget til deres biblioteker i 2012, mens ca. 30 % ender på status quo. Hele 92 af landets 98 kommuner har indtil nu svaret på undersøgelsen, heraf har fire endnu ikke tal på budgettet for 2012.

”Det er temmelig paradoksalt, at så mange kommuner fortsat vælger at nedprioritere folkebibliotekerne, når tidligere undersøgelser klart viser, at biblioteker som tiltrækker unge brugere, også er med til at øge sandsynligheden for at de unge får en uddannelse senere i livet. Det virker meget underligt at beskære noget der giver så gode resultater, og som alle sætter stor pris på” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen, og henviser til den undersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening lavede i sommeren 2011

Besparelserne i den store pulje af kommuner, som reducerer biblioteksbudgetterne næste år, ligger først og fremmest på personale, materiale og åbningstider og atter i 2012 må der lukkes filialer. Her er der dog lidt grøde i luften, idet enkelte får tilført anlægsmidler til filialerne.

Tendensen med reducerede biblioteksbudgetter fra de seneste fem år har altså bidt sig fast selv om der, som undersøgelsen også peger på, måske er grundlag for en forsigtig optimisme.

Trods gentagne besparelser i en årrække udviser bibliotekerne nemlig fortsat en imponerende omstillingsparathed i udviklingen af nye tilbud til borgerne. Målt på fysiske besøgstal og på brugen af digitale tilbud fra bibliotekerne ses det tydeligt, at borgerne fortsat bruger bibliotekernes tilbud i meget stort omfang.

Længere åbningstider

De få budgetforøgelser som undersøgelsen har registreret, sker stort set alle i forbindelse med nyanskaffelser på IT-området, på anlægsudgifter samt i forbindelse med at etablere længere åbningstider. Hele syv kommuner oplyser således, at hovedbibliotekets åbningstid næste år øges med differentieret betjening, dvs. med et reduceret personale i ydertimerne, mens 26 filial- og lokalbiblioteker landet over øger også åbningstiden, dog kun med fuld bemanding to steder.

”Jeg håber virkelig, at kommunerne ikke overser det store potentiale, som bibliotekerne har i forhold til uddannelse og digital service overfor borgerne” siger Vagn Ytte Larsen, og fortsætter
”Med 36 millioner årlige brugere og en eksplosiv vækst i borgernes brug af bibliotekernes digitale tilbud må både kommuner og staten kunne se, at fortsatte nedskæringer på biblioteksområdet blot er at skyde sig selv i foden. Hvorfor ikke i stedet udnytte borgernes store tillid til bibliotekernes produkter og kompetencer, og løfte kommunens service overfor borgerne via bibliotekerne?” slutter formanden for Danmarks Biblioteksforening."

Se undersøgelsens hovedtal på http://www.dbf.dk/budget2012

torsdag den 27. oktober 2011

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses?

Er Kultur og Fritid et arrangeret ægteskab, der bør opløses? Fordi kulturen hører til, hvor værdierne skabes og fritid blot er noget rekreativ. At vi derfor skal sikre, at den kulturelle sektor skifte fra rekreative oplevelser til økonomisk værdiskabende entreprenørskab?


Det er mine spørgsmål til debat når "Fritidssamrådet i Danmark", der organiserer kommunalt ansatte inden for fritidsforvaltningerne holder årsmøde i Vejen i dag. 

Jeg skal lave debat indlæg på en times tid underoverskriften ”Biblioteket i vidensamfundet”, hvor de har bedt mig have fokus på bibliotekerne og de tanker man gør sig for fremtiden og samarbejdsrelationer til folkeoplysningsområdet.

Min indgangvinkel til debatten (når jeg har præsenteret min opfattelse af de moderne bibliotek) er at kultur og biblioteker ikke nødvendigvis hænger så snævert sammen med fritidsområdet, som mange kommuners organisering ellers lægger op til. Min inspiration er hentet hos Peter Hanke og hans bog “Kulturens Skjulte Styrker”. I den definition er biblioteket en videns- og læringsinstitution adskilt fra den rekreative fritidsoplevelse. En institution, der skaber vækst gennem viden og gerne skulle bidrage til en oplevelsesøkonomisk vækst.

Jeg tror man skal passe på med at skabe så skarpe skel som Peter Hanke kommer til i sin udmærkede bog, men han har nogle fede pointer som lægger godt op til debat på et årsmøde, hvor jeg som repræsentant fra bibliotekssektoren skal spille op til fritidssektoren.  Jeg tror man skal lægge vægt på at biblioteket har nogle styrker som fritidsbibliotek, hvor folk kommer af lyst for at udnytte de rekreative kvaliteter, men biblioteket har så også den styrke, at der i institutionen er en kraftig sammenhæng mellem det rekreative, kultur, information, viden og læring. En sammenhæng som jeg tror bidrager med stor værdiforøgelse, både på det menneskelige plan, som dannelse og til økonomisk vækst.


onsdag den 26. oktober 2011

E-bogs-koncert til Spil Dansk dagen 27. okt.

Danmarks Biblioteksforening er en af de mange foreninger der er med i Spil Dansk dagen i morgen.

Forfatter Lone Hørslev er med i E-bogs-koncerten. Fotograf: Thomas A.
I år er en af nyskabelserne en E-bogs-koncert, der sætter fokus på tværmedialite. Det synes jeg bliver spændende og udfordrende. Både fordi det giver mulighed for at udfordre hvad en bog traditionelt er, hvor det bliver muligt at udvide det med levende billeder og lyd og så in real time. Vores forestilling om, hvad en bog er, bliver for alvor udfordret med fremkomsten af e-bogen, hvor vi kun har set starten, specielt i forhold til anderledes formater med film og direkte kommunikation, samt brugerbidrag. De heftigt lancerede elektroniske bøger er for længst blevet et forbruger-hit i USA. 

Mange mener, at danskerne snart for alvor hopper med på dillen og begynder at læse masser af bøger på f.eks. iPads eller avancerede mobiltelefoner. Den digitale udgave af Gutenbergs gode gammeldags bog giver nye og uanede muligheder for indhold og interaktivitet. For med en elektronisk bog er læseren kun et klik fra at kunne supplere med yderligere info på nettet eller se illustrationer og billeder - og f.eks. lytte til musik. Den tværmedialite bliver udfordret i morgen. Oplev det selv http://www.spildansk.dk/index.php?id=949

mandag den 24. oktober 2011

Danmarks videnøkonomi skal op i gear - har du en ide til det?

påpeger Mandag Morgen. Har du et bud på hvordan vi gør det?

De skriver at fødekæden til "Danmarks vidensamfund er ved at løbe tør for næring - Nye generationer af danskere er ikke motiverede for at videreuddanne sig - Der er et presserende behov for opgradering og internationalisering af danske uddannelses- og forskningsinstitutioner"

En af de institutioner der biddrager til vidensinnovation er vidensvælfærdsinstitutionen BIBLIOTEKET. Stedet der sikre tilgængelighed til information og viden for alle, på alle niveauer. Faktorer som er nødvendige for at sikre grundlaget for både opgradering og internationalisering af danske uddannelses- og forskningsinstitutioner. Men jeg tror biblioteket kan spille en meget mere aktiv rolle i det danske uddannelsessystem.

Har du et bud på den rolle, så skriv til mig. Her eller på msh@db.dk 

Så samler vi op med gode bud og viderebringer dem.

Mandag morgen har lavet temanummer om udfordringerne, hvor deres pointe er at fremtidens vækst skabes ikke i lukkede nationale systemer men i internationale innovationsnetværk. Og skal Danmark have del i væksten, skal vi blive meget bedre til at bidrage til og lukrere på verdens samlede videnkapital. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af Danmarks vidensudfordring, der er baseret på en række rapporter og analyser samt samtaler med eksperter. Selv om Danmark stadigvæk er en af verdens mest videntunge nationer, er vi langsomt ved at blive kørt agterud. Fødekæden til Danmarks vidensamfund – uddannelsen af kommende generationer – er ved at løbe tør for næring. Og fortællingen om, at vi er en nation af kreative enere, har gjort os selvfede og taget tempoet ud af vores udvikling. Der er ifølge kilderne hårdt brug for at hæve ambitionsniveauet i alle dele af uddannelsessystemet.

Som en lille økonomi har Danmark ikke en chance for at konkurrere inden for alle forskningsområder. I stedet bør vi fokusere indsatsen der, hvor vi i forvejen har styrkepositioner, og ikke mindst hvor der tegner sig et globalt marked. Danskerne er et godt sammenkoblet folkefærd, vi tænker tværdisciplinært og er vant til at arbejde tæt sammen på tværs af fag- og sektorskel. Det er de værdier, vi skal bygge videre på, hvis Danmark skal bringes op i verdensklassen.

lørdag den 8. oktober 2011

Kære regering Det Digitale Danmark kræver en massiv uddannelsesindsats overfor IT-svage borgere

Når landet får ny regering er der et momentum til at sætte en ny dagsorden. Det vil Danmarks Biblioteksforening gerne i forhold til udviklingen af Det Digitale Danmark og den læring der skal til for at alle borgere har en chance for at deltage. 

I skrivende stund er det lidt svært at gennemskue i hvilket ministerium opgaven med digitalisering bliver placeret. Derfor har vi taget kontakt til finansministeriet, uddannelsesministeriet og økonoministeriet for at gøre dem opmærksomme på, at der skal en betydelig læringsindsats til, hvis alle borgere skal have mulighed for at deltage når Danmarks bliver stadig mere digitalt. Det kræver at man styrker bibliotekerne og den læringsindsats der er her. Det er ikke gratis, men en god investering. Vores regnestykke er egentlig ret enkelt, hvis man bruger 1/10 af de besparelser de offentlige opnår gennem digitalisering, så kan vi sikre at de IT-svage også får en chance for at være med. 

Danmarks Biblioteksforening har sammen med Ældresagen og Dansk Folkeoplysnings Samråd i en fælles henvendelse opfordret regeringen til, at der afsættes en national søgepulje, som skal styrke den helt nødvendige uddannelsesindsats overfor de it svage, som kræves, hvis målet om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi skal nås til 2015.

Vi skriver fordi vore 3 organisationer gerne vil medvirke til at gennemføre den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, så den bliver en succes for såvel det offentlige som for borgerne.


På dette felt supplerer vores 3 organisationer hinanden godt. Fælles for os alle er, at vores tilgang tager udgangspunkt i de forudsætninger den enkelte ældre har.

Vi støtter, at der arbejdes med digitale løsninger, der kan forbedre servicen for borgerne og spare udgifter til administration. Det er dog vigtigt at tage hensyn til de grupper – bl.a. ældre – der ikke er på nettet.


Hvis målene i digitaliseringsstrategien skal nås inden 2015 er det efter vores opfattelse nødvendigt, at der afsættes økonomiske ressourcer til at gennemføre strategien – ellers når vi ikke de mange it svage.

Vore 3 organisationer har i en årrække været en del af IT og Telestyrelsens netværk ”Lær mere om it” og dette netværk har på fortrinlig vis bidraget til vidensdeling og erfaringsudveksling mellem de forskellige aktører, der søger at nå de målgrupper, der ikke er digitaliserede. Arbejdet i netværket har bl.a. resulteret i, at It og Telestyrelsen har iværksat en antropologisk undersøgelse af motiver og barrierer blandt it fremmede i forhold til brug af it. Undersøgelse fokuserer på 3 – 4 målgrupper, hvoraf ældre er en af dem. Det bliver spændende at se resultaterne, som forventes at foreligge i slutningen af 2011 og som vi må forvente kan give anledning til at igangsætte nye initiativer.

Vi ved allerede i dag, at der er mere end 500.000, der ikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. . Vi ved også, jf. tal fra Danmarks Statistik, at den del af de 65+årige, der har internetadgang har ca. 50% højere bruttoindkomst, end del der ikke har internetadgang.

Vi er parate til i samarbejde med hinanden og som enkeltorganisationer at påtage os vores del af den store samfundsmæssige opgave det er at få den store gruppe ikke-digitaliserede borgere gjort fortrolige med at kommunikere digitalt med det offentlige. Vi er allerede godt i gang med denne opgave:

Dansk Folkeoplysnings Samråd – aftenskoler mv.

  • Der findes ca. 1.500 folkeoplysende foreninger, der modtager tilskud under folkeoplysningsloven, dvs. aftenskoler
  • Aftenskolerne tilbyder hundredvis af it-kurser inden for forskellige emner
  • Aftenskolernes it-kurser dækker hele landet
  • Mange aftenskolekurser inden for it er målrettet ældre og seniorer
  • Hvert år har aftenskolerne op mod 1 mio. deltagere. Når man først er deltager i en aftenskole er skridtet videre til andre kurser ikke stort
  • Aftenskolerne benytter en folkeoplysende pædagogik, som møder den enkelte hvor vedkommende er og sætter læring ind i en social ramme. Det er særligt velegnet for målgrupper hvor stoffet er meget fremmed
Danmarks Biblioteksforening – De Danske folkebiblioteker prioriterer It-Læring højt
  • I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID
  • Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter. I alt 482 betjeningssteder
  • 2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket
  • 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek
  • 21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen
  • Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier f.eks. er 69 procent af bibliotekerne aktive på Facebook
  • Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde og læringssted meget højt. Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige
Ældre Sagen har følgende frivillige aktiviteter på it-området
  • Mere end 500 frivillige it undervisere, der laver undervisningstilbud målrettet ældre, ofte i samarbejde med forskellige lokale aktører, fx biblioteker, skoler og oplysningsforbund
  • Mere end 40 datastuer, hvor der er både undervisningstilbud og mulighed for blot at ”komme forbi”
  • 50 frivillige Senior PC supportere, der bemander ovennævnte telefon hotline
  • Ældre har mulighed for at komme forbi et Ældre Sags kontor med egen bærbar PC og få hjælp (der er 217 lokalområder i Ældre Sagen, men dog ikke alle med eget kontor)
  • 400 frivillige PC hjælpere, der kommer ud i immobile ældres hjem
  • Alt i alt når Ældre Sagen ud til mere end 10.000 ældre årligt med ovenstående tilbud
Vi må dog konstatere, at hvis den del af borgerne, der ikke er digitale, skal have mulighed for at blive det inden 2015, så vil det kræve en massiv uddannelsesindsats.
 
Denne indsats kan ikke gennemføres uden en tilførsel af ressourcer.
Vi skal derfor opfordre Ministeren til, at der afsættes en national søgepulje, der kan styrke den helt nødvendige uddannelsesindsats overfor de it svage, som kræver en ekstraordinær indsats, hvis målet skal nås. Endvidere må det forventes, at resultatet af IT og Telestyrelsens antropologiske undersøgelse vil give anledning til, at der skal sættes nye tiltag i gang. Også disse tiltag bør kunne støttes af en sådan pulje.
 

torsdag den 6. oktober 2011

Kære Kulturminister - Bibliotekerne har en spændende udfordring til dig

Det er altid spændende med ny regering. I Danmarks Biblioteksforening vil vi gerne være med til at udvikle landet og synes at bibliotekerne skal spille en fremtrædende rolle i fremtidens vidensvælfærd. Derfor har vi skrevet den nye kulturminister.

Kære Uffe Elbæk
Velkommen og tillykke med posten. Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde med dig!

Danmarks Biblioteksforening har et stort ønske om, at du tager initiativ til, at vi i Danmark får lavet en national biblioteksstrategi.  En politisk vedtaget strategi, der vil sikre, at alle borgere har et godt bibliotekstilbud, der sikrer fri og lige adgang til viden og kulturoplevelser – også i den digitale tidsalder. En strategi, der kan føre til, at vi fortsat får udviklet gode fysiske biblioteker og at vi nationalt kan få opbygget det digitale bibliotek.
En national strategi skal tydeliggøre bibliotekernes rolle og betydning i det danske samfund og dets udvikling imod et stærkt og velfungerede innovativt videns- og velfærdssamfund. Folkebiblioteket understøtter løbende demokratiudvikling og bidrager til almen dannelse, den enkeltes personlige udvikling og læring, og dermed til udvikling af det danske samfund.
Som det sikkert er dig bekendt, er bibliotekerne jo landets suverænt mest benyttede kultur- og læringsinstitution. Lad os sammen få det bedste ud af dette faktum!

I Danmarks Biblioteksforening har vi fokus på
·  Hvilke fælles nationale tiltag skal der tages for at sikre, at alle borgerne har et kvalitativt bibliotekstilbud?
- og hvad kan kulturminister og folketing gøre for at understøtte dette?
·  Bibliotekerne har i de seneste år været i en rivende udvikling. Det beskrives bl.a. i rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet”.
o   Hvilke politiske overvejelser giver den og dens anbefalinger anledning til?
o   Hvordan sikrer vi at der fortsat vil være fysiske biblioteker i lokalområdet?
o   Hvordan skaber vi fri og lige adgang i en verden hvor stadig mere bliver digitalt?
o   Kan vi lave fælles nationale løsninger, der sikrer alle borgere adgang til ”Danskernes Digitale Bibliotek?

·  At der skabes en national strategi, der sikrer anbefalingerne i rapporten


Borgerne og biblioteket
·      Der er nu 482 betjeningssteder i Danmark
En halvering siden 1980, men der er oprettet 40 servicepunkter f.eks. afhentning i butikker

·      I alt 36 millioner personer besøgte bibliotekerne i 2010
En stigning på 100.000 fra 2009 til 2010 og bibliotekerne er dermed den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker)

·      I 2010 udlånte bibliotekerne 76 mio. materialer
Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 67,5 % af de samlede udlån. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7 %

·      Digitale udlån: 11.178.757
Over 50 % stigning fra 2009 til 2010 og året før en fordobling

·      Digital Brug
26,4 mio. besøg på bibliotekernes websteder




Det Digitale Danmarks Bibliotek
I Rapporten ”Folkebibliotekerne i vidensamfundet” opstilles visionen om Danskernes Digitale Bibliotek. Det arbejdes der med i et samarbejde mellem Kulturministeriet, KL og landets biblioteker. Men hvordan understøtter vi at den fri og lige adgang til al information, sikres som et grundvilkår i videnssamfundet, når informationen bliver digital. 


IT-Læring på biblioteket

·      I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID

·      Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter

·      2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket

·      50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek

·      21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen

·      Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier

·      Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde- og læringssted meget højt.
Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige



I Danmarks Biblioteksforening mener vi at:

·        Der bør opstilles modeller, der sikrer at alle kommuner og biblioteker kan deltage i Danskernes Digitale Bibliotek

·        Der skal skabes sammenhæng mellem forsknings-, skole og folkebiblioteker i den nationale løsning

·        Det er vigtigt at indtænke digitalisering af kulturarven for at sikre fri og lige adgang for alle

·        Der skal skabes en ny model for adgangen til digitale materialer, så som licensbelagte databaser, e-bøger, netlydbøger, film, musik m.m. for at sikre fri og lige adgang til information

·        Der skal skabes samarbejdsmodeller mellem udgivere/forlag og biblioteker

·        Bibliotekerne kan spille en aktiv rolle som den fælles lokale indgang til den offentlige sektor, når stadig flere løsninger bliver digitale

·        Bibliotekerne kan sikre, at visionen om digitaliseringen af det offentlige Danmark bliver realiseret gennem massiv læringsindsats målrettet de IT svage borgere, hvis de fornødne midler til undervisning er til stede

Vi håber du kan være med til at sikre at kulturen får en mere fremtrædende placering på den politiske dagsorden.
At vi bruger bibliotekerne til at gøre Danmark klogere, og støtter op om en fælles strategi for at udvikle vidensvelfærden. 

Danmarks Biblioteksforening ser frem til samarbejdet med dig og alle de andre gode kræfter, der finder bibliotekerne vigtige. Held og lykke med opgaven som kulturminister! 

Næstved og Det Digitale Danmarks Bibliotek

I dag går turen til Næstved, hvor vi skal diskutere Danskernes Digitale Bibliotek, som stadig er arbejdstitlen for det digitale bibliotek, som vi snakker så meget om i bibliotekskredse.


Jeg synes det er berigende at komme rundt i kommunerne og hører hvilke tanker man gør sig på bibliotekerne om hvordan vi skaber ét samlet digitalt bibliotek og hvad det egentlig er der er brug for. Hvordan vi får en fælles national løsning til at spille sammen med den kommunale udvikling og de lokale behov.


Idag sætter vi det til debat sammen med alle medarbejderne på Næstved Bibliotekerne. Vi skal bl.a. drøfte

Danskernes Digitale Bibliotek
Hvad DDB betyder for brugerne og bibliotekerne?
Hvilke krav det stiller til organisationen? 

Samarbejdsformer, om generelle og målrettede indsatser?
Hvordan er billede af fremtidens digitale bibliotek? 




Der udspandt sig en spændende debat om hvordan bibliotekerne ruster sig til at spille en vigtig rolle i videnssamfundet. At man lokalt skal være bevidste om grænserne om hvilke fælles nationale tiltag man laver og hvordan man så lokalt tilpasser det og får det fysiske bibliotek til at spille sammen med alt det digitale.

At man laver fælles nationale løsninger på digital infrastruktur, fælles licenser og adgang til de digitale materialer. Mens man lokal møder borgerne i det fysiske rum (hvad enten det er i biblioteket eller alle de andre steder hvor biblioteket er som f.eks. indkøbscentret, sportsarenaen, stationen eller på gaden). Hjælper og lærer borgerne med at bruge alle de digitale løsninger uanset om det er den digitale bog, musik, film eller alt den digitale borgerservice. Empowerment kan man kalde det. Bibliotekerne møder borgerne og borgerne møder biblioteket, derfor er det en naturlig indgang til samfundet.

Men medarbejderne havde mange flere spændende konkrete forslag og måske spiller de ind med dem her på bloggen



onsdag den 5. oktober 2011

E for endelig

Det trykte bogmedie har som teknologi eksisteret i snart 600 år. Om lidt vil trykketeknologien som massedistributionsform vige for de digitale formater, og bøger vil i e-bogsform cirkulere frit, som musikfiler, filmbidder og tweets i forvejen gør det. Det kan sagtens betyde et endeligt for den masseproducerede bog, på samme måde som CD’en og DVD’en synger på sidste vers. Men det behøver ikke betyde et endeligt for forfattere. Tværtimod.

Det er pointen i en kronik af Mads Thimmers fra Innovationlab han skriver ud fra at vi skal se muligheden i digitaliseringen, frem for begrænsningen.

Da trykkekunsten blev udbredt i Europa, var den genstand for opstandelse ikke ulig den, man ser e-bogen blive modtaget med. Et monopol bliver brudt. En spredning sker. En demokratisering af tilgang.

Måske er det frygt for at miste, der er grobunden for den danske e-bogsskepsis. Tænk hvis det var omvendt. Hvis vi kastede os efter at udforske alle de nye, digitale muligheder for at demokratisere viden, opdyrke nye læsenicher, fremædle nye værksformer og fremfor alt udvide markedet for at læse......
Læs selv Mads Thimmers kronik

tirsdag den 4. oktober 2011

Regeringens kulturpolitik

Spændende hvad den nye regering har at byde på kulturelt og hvordan den nye kulturminister vil udleve regere.  I valgkampen spillede Uffe Elbæk ud med en kulturel Mashallplan som har mange interessante elementer. Meeeeen en ting er at være politiker, noget andet er at være kulturminister som han konkluderer i Politiken i dag. Så nu venter vi spændt på hvordan den nye sprælske kulturminister vil præcisere sine visioner for hele Danmark.

Den nye regering har lavet et regeringsgrundlag, her har de skrevet et par sider direkte rettet mod kulturpolitikken, det bliver så interessant at se hvordan det bliver udmøntet.  Jeg har hurtigt løbet det igennem og finder en del interessante ting, også på de tværgående politikområder, hvilket kan være svært at gennemskue konsekvenserne af, men det vender jeg tilbage til. Politiken har så været rigtig hurtig til at tale hele regeringsgrundlaget på kulturområdet ned. I dag skriver de Ny kulturministers regeringsgrundlag er dybt ukonkret. Vel det er jo ikke ligefrem de konkretevisioner der vælter frem, men vi kan jo håbe at ministeren inddrager alle de kulturelle kræfter i landet som vil være med til at få 1000 blomstre til at blomstre.

Men bedøm selv regeringsgrundlagets kulturafsnit:

Citat:

KULTURPOLTIK: KULTUR, KUNST OG IDRÆT
Kultur er oplevelse, oplysning, indsigt, udsyn og kreativitet. Et rigt kunst- og kultur- og
idrætsliv er en væsentlig forudsætning for den menneskelige og samfundsmæssige
udvikling i Danmark. Det er blandt andet gennem medierne, teatret, filmen, billedkunsten,
idrætten og musikken, at vi skaber vores identitet som mennesker, som samfund og som
nation. Derfor skal vi have gode rammer for idræt samt kulturel og kunstnerisk udvikling i
hele landet.

Regeringen vil føre en kulturpolitik, som har særligt fokus på at fremme internationalisering, økonomisk vækst og demokrati.
Internationalisering fordi dansk kunst, kultur og idræt har vigtige perspektiver at byde på,
og fordi al vores udvikling sker i samspil med verden omkring os. De kreative industrier er
en økonomisk vækstfaktor. Demokratiet fremmes og udvikles, fordi kulturpolitikken er
med til at bane vejen for en friere menneskelighed. Både i kunstens kritiske blik og i
samværet om idræt udbygges demokratiet.

Med disse tre fokusområder ønsker regeringen at sikre, at kulturpolitikken stimulerer
skabelsen af stor kunst og åndelig udvikling, skaber forbindelseslinjer mellem Danmark og
omverdenen, og tilskynder til økonomisk vækst baseret på det danske samfunds værdier,
vores sociale forståelse og kulturelle horisont.

SAMARBEJDE FOR KULTUREN
Regeringen lægger op til et bredt samarbejde med kommuner, regioner, institutioner og
foreninger i bredeste forstand samt kunstnere og kulturinstitutioner om kulturpolitikken.
Ligeledes ønsker vi at samarbejde med blandt andet organisationer og arbejdsmarkedets
parter om at udbrede kulturtilbuddene til flere og skabe gode rammebetingelser for
kulturerhvervene i oplevelsesøkonomien, herunder med fokus på kulturtilbuddene i
yderområder.

Regeringen vil sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag. Armslængdeprincippet skal
respekteres ved tildeling af midler til kunstnere, så vi sikrer, at der ikke sker politisk styring
af kunsten. Vi skal også undgå unødig detailstyring af kulturinstitutionerne. Regeringen vil
indkalde til forhandlinger om en ny 4-års-aftale for Det Kongelige Teater og udmøntning af
teateraftalen fra foråret 2011.
Danmark har et rigt og mangfoldigt musikliv. På alle niveauer bidrager musikken til dansk
kultur. Regeringen vil formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den
rytmiske musik.

KULTUR TIL ALLE – OGSÅ BØRN OG UNGE
Alle danskere skal have mulighed for at deltage i kulturlivet. Særligt børn og unges møde
med kunsten og kulturen skal prioriteres. Det er her, vi skaber fundamentet for kunstens
udbredelse og et kreativt og innovativt Danmark. Børn og unge skal både gennem
uddannelsesinstitutioner og i deres fritid møde kulturelle tilbud af høj kvalitet, både som 70
aktive deltagere og som kritiske kulturforbrugere – det gælder ikke mindst den kultur, som
børn og unge møder i medierne.

Samtidig er det et mål for regeringen, at endnu flere borgere kommer i kontakt med
kulturelle institutioner. Regeringen vil i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde
en fokuseret strategi herfor.

MEDIERNE
Uafhængige medier udgør en uundværlig del af det demokratiske samfund. Ytringsfrihed og
informationsfrihed er fundamentet for folkestyret. Mediebilledet er under hastig forandring
– teknologisk, socialt og markedsmæssigt.
Regeringen ønsker på baggrund af blandt andet Mediestøtteudvalgets arbejde at
modernisere den danske mediestøtte. Mediestøtten skal medvirke til at løfte den
demokratiske debat og fremme mangfoldigheden i medierne ved at understøtte nye former
for journalistik, nye medier og de trykte mediers omlægning til digital distribution samt
internetmedier i øvrigt. Mediestøtten skal fremme pluralisme, alsidighed, oplysning, kritisk
journalistik og kvalitet i bredeste forstand. Regeringen vil fastholde og udvikle Danmarks
public-service-medier DR, TV  2 og TV 2-regionerne. Dette indebærer, at der fortsat er
offentligt ejerskab af TV 2.

Regeringen vil indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger
om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og
TV 2-regionerne.

SPORT OG IDRÆT FOR ELITE OG BREDDE
Sport og idræt er en integreret del af dansk samfundsliv og kulturliv. Regeringen ønsker et
stærkt og dopingfrit sportsliv for både elite og bredde i Danmark. Breddeidrætten bidrager
til vores samfunds sammenhængskraft og folkesundheden. Regeringen lægger stor vægt på
at inddrage sport og idræt aktivt - herunder også den voksende selvorganiserede idræt og
motion  - når vi skal tackle problemer som manglende integration, dårlig folkesundhed og
ungdomskriminalitet.

Børn og unge bør være mere fysisk aktive end i dag  – gerne mindst én time om dagen.
Fysisk aktivitet kan fremme sundhed, indlæring, reducere frafald, og bidrage til sjovt.
Regeringen vil sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige
udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet.

Eliteidrætten bidrager med forbilleder for de unge og fælles oplevelser for hele
befolkningen. Regeringen vil arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere.
Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder til
Danmark. De vækker begejstring, skaber interesse for idræt og kan inspirere til fællesskab,
sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Og så styrker de Danmarks
internationale synlighed, øger kendskabet til Danmark og kan bidrage med øgede indtægter
til samfundet.

FORENINGSLIV OG FOLKEOPLYSNING
Det danske foreningsliv og det frivillige Danmark som sådan er en del af fundamentet for
vores demokrati. Regeringen vil give det frivillige foreningsliv og folkeoplysningen frie
udfoldelsesmuligheder og vil revitalisere chartret for samarbejde mellem det frivillige
Danmark og det offentlige.

DIGITALE KULTURTILBUD
Regeringen vil rette øget fokus på digitalt kulturforbrug. De digitale platforme giver helt nye
muligheder for deltagelse inden for såvel brugergenererede aktiviteter som mere
traditionelle kulturaktiviteter. Endvidere vil regeringen fremme digitalisering af den danske
kulturarv.