Biblioteksdebat

Inspireret af kulturministerens Danmarkskanon har Danmarks Biblioteksforening siden august sammen med landets 430 biblioteker kørt kampagnen #HvadErDansk DR eftermiddag har fået lov at smugkigge i de mange forslag sammen med mig, det kan du høre  her .. Den 3. november fik kulturministeren overrakt flere end 2300 postkort med forslag til Danmarkskanonen, som borgere over hele landet har skrevet på deres bibliotek, som supplement til de ca. 2200 forslag, som kulturministeriet selv har indsamlet. Kulturminister Bertel Haarder sagde ved overrækkelsen: ”Jeg er begejstret for den iver og interesse for Danmarkskanonen, som bibliotekerne og deres brugere har lagt for dagen. Jeg vil gerne rette en stor tak til bibliotekerne og ikke mindst deres engagerede brugere for at være med til at kvalificere Danmarkskanonen.” Du kan se mere om hvad biblioteksbrugerne har angivet som værende dansk for dem i Danmarks Biblioteksforenings opsamling? #HvadErDansk? Tirsdag den 8. november delto

Nu blusser debatten om fremtidens Public Service igen op. Årsagen er denne gang, at kulturministerens Public Service Udvalg i dag barsler med en række scenarier  - disse anbefalinger er der grund til at være særdeles opmærksomme på i Danmarks største Public Serviceinstitution BIBLIOTEKET (i hvert fald størst hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøgende i de 430 biblioteker rundt om i landet) Dog er bibliotekerne ikke til behandling i udvalgets rapport, da anbefalingerne kun omfatter medierne , men public serviceforpligtelserne på bibliotekerne ligner medieverdenens og påvirkes også af hvordan "samfundet" definerer Public Service, samt af de samme markedsmekanismer og følger af den teknologiske udvikling som de øvrige formidlere. Public Service handler om folkets adgang til information som medborgere i et demokratisk samfund. Om at skabe adgang til dansk produceret indhold i et stadig mere globaliseret mediemarked, hvor giganter som Google, Faceboo

I dag svømmer medierne fra morgenstunden over med forventningerne til Statsministerens åbningstale, som givetvis vil indeholde samme pointer, som da han på egen facebookprofil præsenterede sin 2030 plan. Det vil ikke forhindre medierne i efterfølgende, at svømme over med forudsigelige reaktioner fra politiske mod- og medspillere, hvorefter samme mediers politiske kommentatorer vil fylde egne medier og træde vande med forunderlige analyser af forudsigelige mønstre. Man man kunne vælge at dykke dybere og flyve højere. På Vartov havde vi tre alternative åbningstaler - og de var knap så forudsigelige og måske endda mere fremtidsorienterede. ”Vi skal som samfund have en realistisk drøm eller vision med borgeren i centrum, når vi taler om at skabe bærende fællesskaber i den digitale og teknologiske tidsalder. Og her er det afgørende for demokratiet, at borgerne bliver hørt. At lytte er derfor en dyd enhver folkevalgt bør gøre til sit mål.” Det var nogle af de ting, der blev sagt

Kultur og sundhed er to uadskillelige elementer, da kultur er ret afgørende for vores sundhed, på samme vis som det er alment anerkendt at motion og sundhed hænger sammen. Det er mit budskab når jeg i dag deltager i konference om temaet "Kultur og sundhed – er det et umage par eller det perfekte match?" i Holstebro . Men sjovt nok skal der ofte argumenteres for sammenhængen, når man kommer til kulturens betydning for sundhed og livskvalitet. Mens sammenhængen mellem idræt og sundhed er en almengyldig sandhed. Eller man skal i hvert fald kunne dokumentere effekten,hvis man påstår der er sammenhæng mellem kultur og sundhed. Måske derfor er der til stadighed en stigning i antallet af idrætsanlæg, mens antallet af biblioteker er faldende.  Heldigvis er der også ved at være en del målinger som påviser sammenhængen mellem kultur og sundhed. Sammenhængen mellem kultur og sundhed er da også oppe i tiden. Folketinget har bevilget midler til  forsøg med ”kultur på rece

I dag kunne man i avisen læse at kun 26 procent af virksomheder, i følge en stor undersøgelse fra DI mener, at medarbejdere har de rette digitale kompetencer. Og det selv om tre ud af fire virksomheder peger på, at digitalisering i ’meget høj grad’, ’høj grad’ og ’nogen grad’ spiller en rolle for at skabe vækst og jobs. Det er en udfordring for det danske samfund, hvis ikke fremtiden arbejdskraft udstyres med rette kompetencer for at kunne få plads på arbejdsmarkedet, men også for demokratiet hvis ikke borgerne generelt har kompetencerne til at kunne tage del. Jeg mener bibliotekerne skal spille en aktiv rolle i at være med til at udstyre borgerne med de rette digitale kompetencer. Det er også en af årsagerne til at jeg i dag deltager i en TDC konference, hvor de præsenterer: Skills for the future : 7-punkts plan for hvordan ruster vi fremtidens generationer til den nye digitale virkelighed. De har nogle ambitiøse politiske, men ikke helt uproblematiske anbefalinger. F.ek

I den offentlige debat hører man ofte kritiske røster fra forfattere, som ikke mener at bibliotekerne formidler deres bøger på den rigtige måde eller køber nok af deres bøger. Eller at bibliotekerne bruger for meget tid på at formidle frem for bare at stille bøgerne op på reoler - og ofte er det Københavns Hovedbibliotek der må stå for skud, måske ud fra devisen "herfra hvor jeg stå kan jeg se mig omkring..." På den baggrund blev jeg i dag rigtig glad for at læse i en pressemeddelelse fra Danske forfatterforening, at de fremhæver biblioteket og specifikt Københavns Hovedbibliotek, som ét litterært knudepunkter. Det gør de i forbindelse med at  litteratursalonen Den Røde Sofa i efteråret skifter location fra byens helt små kroge til "ét af hovedstadens store litterære knudepunkter: Københavns Hovedbibliotek" som de skriver. Det er jeg glad for, både at de fremhæver biblioteket som det litterære knudepunkt, men også at Den Røde Sofa kommer til at stå på Ho