Biblioteksdebat

VI GØR DET SAMMEN - en podcastserie om fællesskaber, der bidrager til en bedre verden Biblioteker og borgere landet over iværksætter mange tiltag, som skal bidrage til FN´s verdensmål, men har vi været gode nok til at formidle, at biblioteket kan være en relevant og vigtig medspiller i den grønne og bæredygtige omstilling? Det er netop, hvad en ny podcastserie "Vi gør det sammen" sætter fokus på. Her kan du høre en episode af Podcasten ”Vi gør det sammen” om UGE17 – Bibliotekernes verdensmålsuge, og du skal med til tre af de hundredvis af aktiviteter, der fandt sted i ugens løb, hvor det handlede om unge og ensomhed, tøjspild og det grønne værksted. Uge 17 som VERDENSMÅLSUGE er kommet for at blive, og ikke kun for bibliotekerne. Erfaringerne viser nemlig at rigtig mange vil være med. Hør med.... Det handler også om fremtiden for landets folkebiblioteker. En fremtid, som instituttet for Fremtidsforskning ellers, tilbage i nullerne, dømte ude i 2035, ligesom de for øvrigt også

Bibliotekerne spiller en vigtig rolle i kampen for at bryde ensomheden, hvisket vi også har understreget, både over for sundhedsministeren, kulturministeren og for alle de andre politikere . Anledningen er at i dag præsenterer de 115 medlemmer af Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed med Ældre Sagen og Røde Kors i spidsen Danmarks første nationale strategi mod ensomhed. Danmarks Biblioteksforening er med blandt partnerne. Vi har i bibliotekerne tidligere lavet en EN HÅNDBOG I AT AFHJÆLPE ENSOMHED Den kan man finde her og den har stadig nogle aktuelle og universelle råd om, hvordan man indretter sine aktiviteter så de også favner de der måske oplever sig selv som ensomme - se http://www.fremtidensbiblioteker.dk/uploads/website/pdf-ldrefllesskaber1/Handbogen.pdf Biblioteket rummer nemlig en omfattende samling af kulturelle produkter og tilbud. Tag det som udgangspunkt for aktiviteter der kan bryde ensomhed. Som en af deltagerne i håndbogen siger: ”Deltagerne kunne godt lide, at der va

"Hvordan er kulturen svar på samfundets store kriser?" er vist nærmest blevet et tema for Kulturens Plads –  Folkemødet  2023 eller er i hvert fald overskriften på åbningsdebatten på den plads vi har skabt som rammen om kulturdebatten - se mere om KULTURENS PLADS Hvordan er kulturen svar på samfundets store kriser? Åbningsdebat foregår torsdag på Kulturens Plads – K24 Torsdag den 15 juni. 12:00 – 13:00. I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at ”kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen”, samtidig med, at det understreges, at de vil ”et kulturliv, som alle danskere er en del af. Både den smalle og den brede kultur skal ud i hele landet. Kulturen er ikke forbeholdt en speciel alder, postnummer eller økonomisk formåen.” Men hvordan kan kulturen løse de store kriser og hvordan får man alle med? Regeringsgrundlaget for den nuværende regering har sat en sjælden tydelig og offentlig scene for

Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere. I den anledning har jeg læst i de nyere undersøgelser, set lidt på sammenfald mellem læsning og brug af sociale medier, samt anbefalinger til hvordan vi kan hjælpe med at øge læseglæde blandt børn og unge. Det er nedslående resultater der er i den nyeste internationale undersøgelse Progress in International Reading Literacy Study (PIRLS) fra 2021 som netop er præsenteret. Der er flere elever, der har svært ved at læse, og for de svageste læsere er det endnu sværere end tidligere. Andelen af dygtige læsere er den samme som i tidligere undersøgelser, men næsten 25 procent af de danske 4.-klasseelever kan hverken fortolke, læse mellem linjerne eller læse kildekritisk. Samtidig er elevernes læseglæde faldet, og Danmark er – sammen med Norge – det land i hele undersøgelsen, som har færrest elever, der rigtig godt kan lide at læse. Flere elever har lav tiltro til deres egen læseforståelse, og både eleverne og deres forældre læse

Op mod hver fjerde danske elev i 4. klasse læser usikkert. Og gruppen af svage læsere er vokset. Det viser den internationale læseundersøgelse PIRLS, som offentliggøres i dag. Undersøgelsen peger på, at der er brug for en målrettet indsats, der løfter de svage læsere. Det handler blandt andet om at styrke elevernes motivation for at læse i fritiden, så de finder større glæde ved at læse. Jeg har her klippet lidt i rapporten.   Læs mere om undersøgelsen her og du kan finde undersøgelsens hovedresultater er i en pixu udgave her: Sammenfatning

  Læs også:  Danske 4.-klasseelevers læsekompetence har aldrig været lavere, hvad er årsagen og hvad kan vi gøre ved det? .......og så samler bogen tankerne

    Dette spørgsmål blev belyst fra alle leder og kanter til konferencen om digital informationssøgning og betydningen af ChatGPT, som Danmarks Nationalleksikon Lex.dk afholdt den 12. april på Københavns Universitet, og over live stream i samarbejde med bl.a. Danmarks Biblioteksforening.   Hvis du gik glip af konferencen, kan du se den her .  Konferencen var fuld af interessante perspektiver, der i den grad angår folkebibliotekerne som national dannelsesinstitution. Talerne berørte så godt som alle sammen den kerne af dannelse, der besår af lige dele viden og færdighed, og som er selve forudsætningen for, at vi dels kan få det maksimale ud af de muligheder, ChatGPT tilbyder os, dels undgå teknologiens faldgruber.   I denne rivende dannelsesproces kan folkebibliotekerne helt oplagt spille en rolle, hvis de spiller sig fri.