Hvis vi vil have børn og unge til at læse mere, skal vi begynde med at lytte til dem. Børn og unge skal være med til at vælge, udvikle og forme læsekulturen, skriver dagens kronikører og nævner tre forudsætninger for, at det vil lykkes
DER ER NOGET PÅ SPIL for børn og unge. Ikke kun i deres skolegang, men i deres mulighed for at forstå verden, indgå både i fællesskaber, i demokratiske samtaler og finde sig selv. Det handler om deres ret til at blive læsere.
Vi taler ikke længere kun om faldende testresultater eller skoleudfordringer.
Vi står midt i en reel læsekrise. Alt for mange børn og unge mister læselysten,
og nogle når aldrig at finde den. Danmark er blandt de lande, hvor færrest
4.?klasseselever siger, at de rigtig godt kan lide at læse. Samtidig viser
undersøgelsen Pirls 2023, at hver fjerde elev i 4. klasse har svært ved at
fortolke og læse mellem linjerne. Hver ottende består ikke folkeskolens
afgangsprøve i dansk.
Samtidig ser vi en udvikling, hvor adgangen til bøger og litteraturformidling
svækkes. Skolebiblioteker skæres væk, og over halvdelen af landets
ungdomsuddannelser har sparet deres biblioteker væk. I mange kommuner
erstattes den bemandede åbningstid på folkebibliotekerne med
ubemandet adgang, hvilket begrænser børns mulighed for at bruge dem.
Vi er en bred koalition af fagfolk og organisationer, som mener, at tiden er inde til handling. Ikke med løftede pegefingre, men med konkrete politiske ambitioner og en systematisk styrkelse af børns adgang til bøger og læsefællesskaber.
For læsning er ikke blot en skolefaglig færdighed. Det er en vej til demokrati,
trivsel og lige muligheder.
Derfor glæder det os, at både kulturministeren og undervisningsministeren har
sat fokus på sagen. At man ændrer navnet tilbage til skolebiblioteker fra
reformudtrykket Pædagogiske Læringscentre. Men opmærksomhed er ikke nok der er
brug for politisk handling.
Vi mener, at alle børn og unge har ret til at blive læsere. Det betyder, at de skal have adgang til bøger og læsefællesskaberi skolen, i fritiden og i hjemmet. Og det betyder, at vi som samfund har pligt til at give dem det. Læsning udvikler evnen til fordybelse og koncentrationafgørende kompetencer i uddannelsessystemet og livet. Læsning styrker også sproglig bevidsthed og kritisk tænkning og giver børn og unge redskaber til at forstå og agere i et samfund fyldt med information og kompleksitet.
Og så har læsning en sjælden evne til at styrke identitet og empati. Når børn og unge læser, træder de ind i andres verdener og opdager nye sider af sig selv. Midt i en tid med stigende mistrivsel kan læsning være en meningsfuld pause og et værn mod ensomhed.
Desværre er læsning
langt fra en del af alle børn og unges hverdag. Alt for mange
daginstitutioner og skoler mangler bemandede skolebiblioteker.
I ungdomsuddannelserne er biblioteksfunktionen i mange tilfælde
forsvundet. Bøgerne er væk eller gemt væk. Vi ved, at
fritidslæsningen falder drastisk med alderen, især i teenageårene. Når børn og unge ikke bliver mødt med
inspirerende bøger, engageret formidling og tydelige
læsende rollemodeller, vælger mange helt naturligt skærmen.
Men det behøver ikke være sådan. I projektet National indsats for børn og
unges læseglæde, støttet af Kulturministeriet, har 17 kommuner siden 2023 udviklet
nye modeller for samarbejde mellem skoler og folkebiblioteker.
Det handler om bogsamarbejder, lokale læseaktiviteter og nye veje til at styrke
læseglæden med børnene selv som aktive medskabere.
Erfaringerne herfra er tydelige: Børn vil gerne læse hvis vi møder dem i øjenhøjde med gode bøger og voksne, der selv læser og formidler.
HVIS FLERE BØRN OG UNGE skal læse mere, kræver det tre ting:
Adgang til bøger altid og overalt
Børn og unge skal møde bøger i skolen, i daginstitutionen, i fritiden og digitalt. Det kræver fysisk opdaterede skolebiblioteker og inspirerende bogsamlinger på alle skoler– også på platforme som for eksempel. eReolen GO! Men bøgerne gør det ikke alene. De skal præsenteres og formidles, så de bliver levende og relevante.
Mødet med fagprofessionelle voksne
Vi har brug for bemandede skolebiblioteker og biblioteker på ungdomsuddannelserneellers overlader vi eleverne til Google, ChatGPT og deres mobiltelefon.
Dygtige skolebibliotekarer og biblioteksansatte kan
åbne døren til den næste gode læseoplevelse og støtte læseudviklingen
individuelt. Samtidig er det afgørende, at børn og unge møder inspirerende og
opdaterede folkebiblioteker i deres kommunemed tilbud til både børn, unge og familier.
Tid og rum til læsning
Læsning kræver ro og
gentagelse. Derfor skal læsning integreres i fagene på tværs også i
udskolingen og på ungdomsuddannelserne og ikke kun
handler om test og præstation, men om fordybelse og læseglæde.
I sit forord til arbejdsbogen ”Sammen om børns læseglæde” skriver kulturminister Jakob Engel-Schmidt:"Vi er forpligtede til at sørge for, at vores børn og unge tidligt i livet oplever glæden ved læsning og ved at fordybe sig i bøgernes verden."
Vi er enige. Men hvis ambitionerne skal have effekt, kræver det
en langsigtet og national læseindsatsikke kun lokale forsøgsprojekter. Læseindsatsen
skal skrives ind i fremtidige finanslove, i skolepolitikker,
uddannelsesstrategier og kulturpolitikken.
Vi foreslår:
Et nationalt mål for børns læselyst og adgang til bøger
Fast bevilling til bogstartspakker og læseindsatser i dagtilbud
Lovpligtig adgang til bemandede skole- og uddannelsesbiblioteker
Øget støtte til
skole/folkebibliotekssamarbejder
Uddannelse og efteruddannelse i
litteraturformidling
Hvis vi vil have børn og unge til
at læse mere, skal vi ikke begynde med at
motivere dem. Vi skal begynde med at lytte til dem. Børn og
unge ved godt, hvad de interesserer sig forog hvilke historier der fænger. Derfor skal de være med til at vælge, udvikle og forme læsekulturen.
Vi skal gå nye veje for at skabe læseglæde. Vi skal samle forskellige
fagligheder og samarbejde på tværs af
sektorer og vigtigst: Vi skal gøre det i fællesskab med børn og unge.
Læsning er ikke kun et mål. Det er en rejse og alle børn har
ret til at tage del i den.
Author: Danske Forlag, Dansklærerforeningen, Bibliotekschefforeningen, Boghandlerforeningen, CFU Danmark, Dansk Magisterforening (DM), Dansk Forfatterforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Gymnasiernes, Akademiernes og Erhvervsskolernes Biblioteksforening, Bibliotekernes Nationale Redaktion, Landsforeningen Skole & Bøger, Læseforeningen, Læs for Livet, PLCF, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Selskabet for Børnelitteratur IBBY Danmark, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Danmarks Biblioteksforening
Kommentarer
Send en kommentar