Biblioteksdebat

  »Vi har ikke tænkt os at smide bøger ud« sagde jeg til Kulturmonitor da de spurgte ind til bibliotekernes fælles europæiske initiativ i forbindelse med krigen i Ukraine om  at værne om sandheden. Det er nemlig vigtigt ikke bare at kasserer al russisk kultur fordi der lige nu er et krigerisk styrer, men at skabe en forståelse for forskelle som også er kulturelle - og altså gøre folk i stand til at skelne sandt fra falsk.  Vi fortsætter debatten om bibliotekernes kamp for sandheden i Ukraine KULTUREN på P1 kl. 14.45 i dag - lyt med Svaret fra mig kommer i forbindelse med dette spørgsmål Kulturministeren annoncerede i weekenden , at de statslige museer skal indstille samarbejder med Rusland. Har I gjort jer nogle overvejelser om, hvordan I forholder jer til jeres russiske materiale? »Vi er en pluralistisk institution, som skal stille viden til rådighed. Derfor kan vi godt deklarere, hvad der er sandt og falsk. Men hos os, kan man eksempelvis også finde ’Kapitalen’ og ’Mein Kampf’ side o

Путин наказывает российскую прессу за правду о войне в Украине. Главный редактор газеты Politiken обращается к гражданам России.... Appeal to the Russian people Putin punishes Russian press for telling the truth about the war in Ukraine. In a direct appeal to the Russian people, Politiken's editor-in-chief CHRISTIAN JENSEN writes (in Russian) - (Libraries can help share this message...  Appel til det russiske folk Putin straffer russisk presse for at fortælle sandheden om krigen i Ukraine. I en direkte appel til det russiske folk skriver Politikens chefredaktør  CHRISTIAN JENSEN  (På Russisk) - (bibliotekerne kan hjælpe ved at dele opfordringen) Russiske borgere, russiske venner, I krigens formørkede dage er I alle sagesløse ofre for Vladimir Putins fortielser og løgne. Jeres egen præsident har gjort det strafbart for den russiske presse at tale om en russisk invasion af Ukraine, selv om det selvfølgelig er sandheden. Putin betegner den ukrainske regering som nynazister, selv om de

Bibliotekerne i hele Europa er gået sammen om at støtte Ukraine for at sikre adgangen til information i kampen mod misinformation om det Russiske angreb på landet Bibliotekerne spiller ofte en central rolle når det kommer til krig og konflikt i verden. De kan nemlig sikre adgangen til reel information, da sandheden ofte er det første offer i en krig. Jeg oplevede selv under ”Det arabiske forår” at direktøren for nationalbiblioteket i Egypten fortalte historien, om hvordan de sikrede ikke bare adgangen til information, men også muligheden for at borgerne kunne kommunikere med hinanden via deres hjemmeside. Nationalbiblioteket brugte simpelthen deres IT infrastruktur til at sikre borgernes mulighed for at kommunikerer og havde et twitter feed kørende, selvom myndighederne forsøgte at kontrollerer og lukke ned for alle informationskanaler. Da myndighederne så truede biblioteket, dannede et stor flok studerende fra universitetet en menneskekæde omkring biblioteket for at symboliserer kampe

I dag skal jeg til bogreception på en af de måske vigtigste udgivelser i år. Den handler nemlig dybest set om vores ansvar for vore børns dannelse (det nogle forveksler med digital dannelse, fordi de tror deres børn er digitalt indfødte) Børnene er måske nok eksperter i hvordan, man kommer på de sociale medier og konsumerer store mængder af oplevelse. Men forældre er stadig eksperter i, hvad der er godt og dårligt at se for børnene eller det bør vi i hvert fald være. Det ligger stadig i voksenrolle, og måske skal vi også blive bedre til at hjælpe dem med alternativer til det mest fladpandede underholdning og måske kan vi også friste de kære unger til at læse noget mere. Det er i hvert fald noget vi på bibliotekerne arbejder med, at tage børnenes medievaner seriøst, men samtidig friste med alt det fede det fede der er i litteraturen uanset om den er digitalt, på lyd eller i noget så klassisk som en papirbog.  Det kan alt sammen noget, men det skal vi lære og opleve sammen med vores børn

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte

  ’Algoritmer, Data & Demokrati’  Vores digitale fremtid? – et webinar om biblioteksansattes rolle og opgaver 28. marts fra klokken 09.00 – 10.30 Hvordan sikre vi at alle borgere har de nødvendige digitale kompetencer og handleevne til at navigere i den digitale virkelighed? Kom med til et fagligt inspirerende webinar, hvor du bliver præsenteret for Tænketanken Mandag Morgens projekt ’Algoritme, Data og Demokrati’ og får indsigter i befolkningsundersøgelsen Danskernes digitale liv . Og så stiller vi skarpt på, hvordan netop bibliotekets og de biblioteksansattes rolle og opgaver kommer til at se ud i en digital fremtid. Webinaret er for ansatte på de danske biblioteker, der arbejder med digitalisering både i det borgerrettede arbejde og i udviklingsarbejdet. Webinaret er arrangeret af ADD-projektet, Forbundet Kultur og Information, Danmarks Biblioteksforening og Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Det er gratis at deltage og du kan se det fulde program og tilmelde dig her .

Hvad skærme kan, og hvordan de påvirker os, er ikke noget kulturbranchen kan undgå at forholde sig til, og behovet for netop dette bliver udelukkende større med de store summer penge, den voldsomme interesse og brug, der lige nu er i digitale læseprojekter fra e- og lydbogsvirksomheder, herunder i høj grad også de mange læsere der bruger de danske biblioteker eReolen . En amerikansk undersøgelse fra 2014 peger på, at e-bogslæsere har sværere ved at falde i søvn om aftenen og er mindre oplagte dagen efter sammenlignet med folk, der læser fysiske bøger inden sengetid. Undersøgelsen har dog vakt undren blandt forskere og fagfolk inden for digital læsning, som skriver Kulturmonitor i dag. Artiklen giver ikke et helt klart svar, men afspejler at det er et ret komplekst emne. Ud over der stadig mangler forskning på området, så er det også et emne som kalder på følelser og fordomme. Alle os der elsker papirbogen, kan blive ramt af den romantiske følelse og længsel efter den fordybelse og indl