Biblioteksdebat

Bogstakken på børneværelset er blevet lavere. Vores børn læser mindre og har fået sværere ved at fordybe sig i en tekst. På Skårup Skole på Sydfyn eksperimenterer de med "at håndværke sig til læselyst." Børnene har ekstra fokus de praktiske fag, så de har tid til at fordybe sig i madkundskab og håndværk. Håbet er at øvelsen i fordybelse gør dem til bedre læsere. Det var temaet da P1 programmet Public service i går snakkede læsning.  Lisbeth Vestergaard fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker er med i en snak om projektet på Skårup skole og hvordan vi giver børn mere lyst til at læse, også når de har fri fra skole. Den udsendelse kan du hører her 

Twitter vil fremover forbyde politiske annoncer. Kunne vi ønske facebook gjorde det samme? og hvad med de rigtige medier? »Vi tror på, at politiske budskaber skal gøre sig fortjent til deres udbredelse – det skal man ikke kunne købe sig til,« skrev Twitters direktør, Jack Dorsey. Det er jeg enig med ham i. Jeg er også enig med Informations Chefredaktør Rune Lykkeberg i at "Demokratisk kan det ikke forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse" men jeg er så ikke sikker på at jeg er enig i tilføjelsen "i en effektfuld digital offentlighed. Politiske annoncer bør generelt forbydes på sociale medier." Hvorfor en adskillelse om politisk annoncering mellem såkaldt "sociale medier"og "traditionelle medier" som jo også er digitale og sociale? Hvis man mener at det demokratisk ikke kan forsvares, at de rigeste kan købe sig til mest indflydelse, er det vel ligegyldigt om det er i det ene eller andet medie. Selvfølgelig er der

I tirsdags skrev Politiken "Skærme gør danske elever til til dårligere læsere". Det fik mig til at skrive en blog om at det bliver "spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme." Det viser sig da også at være en væsentlig anderledes historie der fortælles i den internationale undersøgelse ePIRLS. Nemlig at Danske 10-årige elever er gode til at læse på en skærm. Men vi opøver de grundlæggende læsekompetencer ved at læse på papir.   Tænketanken Fremtidens Biblioteker er dykket ned i rapporten og skriver 29. oktober Hent den fulde rapport her  " Danske elever er gode online-læsere, men glem ikke bøgerne " er overskriften på pressemeddelelse fra DPU i forb. med at ePIRLS 2016 udkommer i dag. ePIRLS undersøger 4. klasses elevers evne til at læse fagtekster i et simuleret on-linemiljø. Og der er mange interessante resultater: - Danske elev

En ny stor internation al undersøgelse viser, at elevers tekstforståelse og deres evne til at fordybe sig forringes, i takt med at papiret udskiftes med skærme skriver Politiken i dag. Spændende at se årsag/sammenhæng, når vi får dykket ned i rapporten. Den faldende læselyst og evne kan næppe forklares alene forklares af øget brug af skærme. DOWNLOAD GRATIS E-BOG (PDF) I Danmarks Biblioteksforening og læsekoalitionen bag arbejdet med National Læsestrategi vil vi dykke ned i dagens undersøgelse, da vores afsæt jo netop er undersøgelser, der viser at børn får mindre lyst til at læse. Se mere på www.nationalstrategi.dk Elever i de små klasser bliver dårligere læsere, når papir og bøger erstattes af iPads og læringsplatforme. Det er en af konklusionerne i ePirls, der er den første store internationale undersøgelse af, hvordan skolebørn påvirkes af at læse digitalt. Jeg har tidligere skrevet om andre internationale undersøgelser, og hvor lavt danske elever scorer på bl

Hvad forstår den unge dansker, der er storforbruger af sociale medier, ved en ”nyhed”? Og er en nyhed det samme for de ældre aldersgrupper, der i højere grad benytter sig af radio og tv? Hvad betyder det for vores opfattelse af begreberne nyheder og aktualitet, hvor i landet vi bor? Og har det betydning, om vi har hjemmeboende børn? Det og meget andet er til debat, når Slots- og Kulturstyrelsen i dag har konference om de to begreber – nyheder og aktualitet – i Eigtveds Pakhus i København. Konferencen finder sted i forbindelse med offentliggørelsen af en omfattende undersøgelse, som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har udarbejdet for Slots- og Kulturstyrelsen. Se live-streaming fra konferencen  fra kl. 9.00 her https://m.facebook.com/slotsogkulturstyrelsen/videos/424492551596535/?sfnsn=mo&d=n&vh=e Selve rapporten, der præsenteres på konferencen kan du se her  ”Aktiv, overvældet, adspredt eller afhængig?” Netop hvad "de unge" opfatter som en n

Tag din kollega under armen og begynd dagen med en skarp debat om et af vor tids mest presserende spørgsmål.  Det foregår i Vartov lige ved siden af Rådhuspladsen fra kl. 8.15-9.00. Det er gratis, og der serveres stærk morgenkaffe! Fænomenet Københavns Forsamlingshus foregår over syv torsdage og sætter hjernecellerne på arbejde fra morgenstunden. Initiativtagerne bag forsamlingshuset er Aftenskolen Fora København, Grundtvigsk Forum, Danmarks Biblioteksforening og Suka i Storkøbenhavn. Vi begynder på torsdag den 24. oktober kl. 8.15 med oplæg til debat v. generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe: Hvilke krige skal vi deltage i i fremtiden? og fortsætter hele året I 2019 udkom den længe ventede rapport om Danmarks krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan. Giver indblikket i grundlaget for beslutningerne om dansk krigsdeltagelse os grund til at handle anderledes i fremtiden? Har dansk krigsdeltagelse været succesfuld? Og hvor, hvordan og i hvilket regi

"Børnene skal stadig lære mere i skolen." står der i statsministerens åbningstale, hvis man læser teksten . Det hun i virkeligheden sagde var "Og flere børn skal faktisk lære at læse når de går i skole" Hør selv, og lad dig ikke forlede af underteksten, men hør i stedet for at læse Måske er det en fortalelse der dækker om en fælles National Læsestrategi fra regeringen, hvor de vil styrke indsatsen for at flere børn skal læse af lyst, som vi har foreslået fra den brede koalitionsgruppe .......hvem ved, men håbet er jo lysegrønt. Hun talte også om skolebiblioteker. Her undrede hun sig over at de var kommet til at hedde Pædagogiske Læringscentre, en undren som hun ikke står alene med, og som måske også har haft betydning for hvordan de prioriteres. Det hun sagde var: "Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til et University College. Og ved I for eksempel, hvad PLC er?