Biblioteksdebat

Kom til en høring med deltagerdialog om FOLKEBIBLIOTEKERNES FREMTID  8. maj 2019 kl. 10-15.00 på Vartov, København Hvordan sikrer vi folkeoplysningen et formidlings- og fordybelsesrum i en digital tid, som i vid udstrækning er domineret af internationale mediegiganter? Hvorledes bevares demokratisk indflydelse over formidling af ny viden og litteratur, væsentlige tanker og kunstneriske oplevelser? Hvilken rolle bør folkebibliotekerne have i fremtiden – og hvordan sikrer vi os, at den kompetente og vidende bibliotekars rolle som formidler og ”søgefunktion” videreudvikles til gavn for den almene dannelse og for borgernes deltagelse i samfundslivet? Som indledning til debatten Gudrun Pedersen , chefredaktør, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Ahmad Mahmoud , maskinmester og debattør Troels Mylenberg , Studievært TV2 Program 10.00 : UDSIGT fra Gudrun Pedersen , Ahmad Mahmoud og Troels Mylenberg , 12.00: Samtalefrokost. 13.0

Den kampagne for bibliotekerne, som  DBC A/S  og  Danmarks Biblioteksforening  står bag, får kritik for at fokusere på fakta versus fake af  Michael Jeppesen  - jeg synes ikke han rammer skiven. For på biblioteket har du muligheden for også at finde det, der giver dig et nyt syn på den verden, du lever i. Her kan du søge uden kommercielle, politiske eller andre manipulerende kriterier. Det er det, vi mener, med fakta uden fake. Det har jeg uddybet i klummen herunder. Replik:  Kære Michael Hvor er det dejligt, at du midt i trafikken har lagt mærke til vores kampagne "Dit bibliotek 24:7 – Som ingen andre steder" og derefter endda har set en af vores film. Det er tydeligt, at du holder af biblioteket, og på den måde har vi jo en fælles interesse. Bibliotekerne er fyldt af den skønne litteratur, men også en hel masse andet, for i en moderne medievirkelighed skal der mange elementer til at danne et menneske. Du har ret i, at der er forskel på "viden"

Hvorfor egentlig ikke?? Da den danske velfærdsstat tog form, udgjorde kulturen og kulturpolitikken en vigtig og bærende søjle. I et samfund med større materiel tryghed og mere fritid til borgerne stod det fra starten klart, at projektet ikke kun skulle tage afsæt i økonomiske argumenter, men også legitimeres på et åndeligt plan skrev Information forleden i en interessant artikel   som jeg her citerer et tankevækkende  kulturpolitiske  eksempel fra.  Som bekendt så Danmarks første kulturministerium dagens lys i 1961, og et år efter skrev en række politikere og intellektuelle et Forsvar for Velfærdsstaten. I forsvaret kom socialdemokraten Ivar Nørgaard med en profeti om, at »undervisningsministeriet og kulturministeriet vil blive mere betydningsfulde ministerier end finans- og økonomiministeriet«. »Det må også være en samfundsopgave at sikre den åndelige velfærd (...) Samfundet må derfor føre en aktiv kulturpolitik (…) Når det materielle ikke mere bliver det ene fornødne, er d

Jeg synes ikke man skal se bort fra sammenhængen mellem kultur og sundhed i kulturpolitikken, men til gengæld synes jeg man skal passe på med at begrunde kunst og kultur ud fra at det er sundhedsfremmende. Derfor er det også så befriende når litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard i dag i Information perspektivere, at den nye fokus på kultur og sundhed handler om, at man i Danmark har afskaffet dannelsestanken. Da velfærdsstaten blev formet, spillede kunsten og kulturpolitikken en væsentlig rolle. Det nye fokus på kultur og sundhed, som man har kunnet læse om i Information de sidste uger, kan ende som en forlængelse af konkurrencestatslogikken. Eller også kan det være med til at minde os om det fundament, vi synes at have glemt i dag, lyder det fra litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard til Information. Jeg er ikke helt enig med ham i at man har afskaffet dannelsestanken, men der er i en finansministeriet konkurrencestatsmentalitet tilbøjeligheder til det, som rækker langt

Dit bibliotek 24:7  Klogere, som ingen andre steder Dit bibliotek giver dig fri adgang til de bedste læse- og filmoplevelser, musik, forskning og læring. Læs mere på: #somingenandresteder.dk LÆS OGSÅ  Danskerne har en storfavorit, når det gælder troværdig information

Dit bibliotek 24:7  Fakta uden Fake Som ingen andre steder Se mere

Børn læser mindre litteratur i deres fritid. Hvert tredje barn læser aldrig eller sjældent bøger uden for skolen, samtidig med at danske børns læselyst ligger i bund viser undersøgelser. Er det digitaliserings skyld eller åbner digitaliseringen nye muligheder? I disse dage holdes OffDig konferencen I Aarhus, som samler mere end 1.500 deltagere fra hele landet for at blive klogere og debattere de mange muligheder og udfordringer, der er ved digitaliseringen af den offentlige sektor. Men hvad har det med børns læsning at gøre? Det helt simple svar er, at vi for at kunne drage fordel af IT er det nødvendigt at kunne læse, det lidt mere nuancerede svar er at LÆSNING ikke kun er en kompetence og en måde at afkode sproget, men at det også handler empati, fordybelse og at læse sig ind i andres verdener.  Hvad sker der så, hvis den opvoksende generation stopper med at læse af lyst i deres fritid, og kun forbinder læsning med skole og bruger de digitale devices til alt mulig andet end dybd