Biblioteksdebat

ITU afholdt fornylig en konference The Informed Citizen in Digital Society #DECIDIS, som satte ideen om "den informerede borger" som forudsætningen for demokrati til debat. Hele den folkeoplysende tanke som folkebiblioteket bygger på. Et yderst relevant emne i den postfaktuelle SoMe æra. De skabte i den anledning både et Manifest og 10  Nye informations idealer. En debat som vi også har i bibliotekssektoren, og som har stor indflydelse på bibliotekernes fremtidige rolle som borgernes adgang til information, og specielt hvordan biblioteket modererer den rolle. Det tror jeg vi i væsenet skal dyrke meget mere og en start kunne være her. Du kan dykke ned i den BLOG ITU har lavet til konferencen som kan ses her På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 med temaet Dannelse, Deltagelse og Demokrati sætter vi også fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst - se mere og tilmeld dig her www.db.dk/2017  Manifest Oplyste borgere e

Politisk kommunikation i et postfaktuelt samfund er vores alle sammens ansvar, men kalder ind i mellem på en 5. statsmagt, som kunne holde styr på fakta og kilder i en kommunikativ medieverden præget af spind og hurtige delbare overskrifter. Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken: ”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.” Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministerie

På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden. Og hvis vi nu svinger os helt op – det er jo 2017 – så er det via kulturen, at vi opnår adgang til og viden om hinandens indre og ydre verdener. Sådan skriver Eva Eistrups i Informations lederserie "lys i mørket" Her viser hun også en indlevelse og forståelse for bibliotekernes udvikling, som den mest benyttede hverdagskulturinstitution og for hvad moderne litteraturformidling går ud på hvis man vil favne potentialet,  når hun skriver "Debatten om postfaktualitet og ekkokamre på de sociale medier, som truer den offentlige samtale. Et humaniorafelt i økonomisk og anerkendelsesmæssig krise. For mange skærme og overfladisk information,

Det spørgsmål svarer vi på under morgenkaffen i dag på Vartov sammen med professor ved Aarhus Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen. Flygtningene kommer! Hver dag hører vi om presset på de europæiske grænser. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Og hvad kan vi gøre for at undgå det? Du kan se debatten her https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10154768127158426&id=594823425  Det er mellem 8.30-9.15 og du er velkommen. Fænomenet Københavns Forsamlingshus er i år skudt i gang med syv skarpe, stramme og velbesøgte morgendebatter, der sætter vor tids mest presserende spørgsmål til debat. En ny måde at dele morgenkaffen og livets store spørgsmål med fællesskabet Vi fortsætter næste år og Danmarks Biblioteksforening er med i planlægningen, sammen med Grundtvig-Akademiet og FORA København. Hvad synes du vi skal sætte til debat og er det en ide vi kan være med til at udbrede til andre byer, som koncept for aktuelle debatter mellem oplysningsforbu

Årets sidste nummer af kulturtidsskriftet Danmarks Biblioteker er på gaden eller hedder det nettet? En af de artikler som jeg er dykket ned i er om Bibliotek 3.0 og om det er et tomt buzzword eller der ligger mere i det? Ida Jensen, nybagt cand.scient.bibl. og bibliotekar ved Aalborg Bibliotekerne har i sit prisbelønnede speciale udfoldet, at der er meget store potentialer i 3.0 bevægelsen. Hun mener, at Bibliotek 3.0 være nøglen til, at folkebiblioteket anno 2016 kan indtage pladsen som  samarbejdspartner og netværksfacilitator især i de mindre lokalsamfund. Bibliotek 3.0 er en del af den bevægelse, der aktuelt sker i den offentlige sektor med fx Skanderborg Kommune 3.0 som folkebiblioteket er en del af. Bevægelsen går fra New Public Management mod New Public Governance som ledelsesredskab, der har fokus på nøglebegreberne samskabelse og netværkssamarbejde. Det er med udgangspunkt i disse tendenser, at Brønderslev Bibliotek med deres projekt Brønderslev Bibliotek 3.0 sætter f

Et foto af Trump, der giver fuck-fingeren til biblioteket var det første, mødedeltagerne stødte på, da der mandag aften var indbudt til kulturdebatmøde om bibliotekernes fremtid, skrev Herning Folkeblads redaktør Steen Hebsgaard  efter jeg havde holdt oplæg på debatmøde i Ikast. Mødet var sidste skridt på vejen mod en ny kulturpolitik i Ikast Brande Kommune. Egentlig var jeg ikke opmærksom på at pressen var til stede, men synes det er sjovt, at den vinkel der fangede avisens udsendte, var min indflyvning til at tale om bibliotekets og kulturens effekt og nytteværdi, nemlig udviklingen i hvordan vi alle er journalister i vores egen lille verden, som vi redigerer og formidler på de sociale medier. Mens mine pointer om, at uden kultur som det der skaber sammenhængskraft og hverdagskultur som folkebiblioteker, hvor vi møder det der ligger uden for vores eget netværk, så taber demokratiet, ikke står helt så tydeligt frem i artiklen. Jeg copy-paster lige folkebladets artikel, so

Kan man forvente at en litteraturredaktører på landsdækkende avis kender til samfundets øvrige dagsordner. Umiddelbart vil jeg tro at mange har en sådan forventning, da litteraturen jo netop er et spejl på hele samfundet. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke, og slet ikke hvis det handler om debat som finder sted på de sociale medier som Facebook eller i hvert fald kunne man i ugen løb læse i Politiken at det skal man ikke forvente, oven i købet fra hesten egen mund. Baggrunden for den debat var at forlaget Lindhardt og Ringhof fandt det kritisabelt at litteraturredaktør Jes Stein Pedersen havde fundet Nazila Kivi kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme erindringsbog i Politiken (25.11.). De har to indvandrerkvinder har nemlig længe været i infight. F.eks. skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. »Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt« og »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kap