Biblioteksdebat

Hvordan skaber vi uenighedsfællesskaber , hvor mennesker kan mødes på tværs og engagere sig i dialog i en stadig mere polariseret verden? Og hvordan styrker vi især de borgere, der i dag står på kanten af demokratiet – de marginaliserede og underrepræsenterede – så de også oplever, at deres stemme betyder noget? Det er de spørgsmål, vi tager fat på i dag med projektet ”Demokratiske Nabolag – opbakkende infrastruktur til fællesskab og deltagelse” . Målet er at udbrede demokratisk værtskab som metode blandt både frivillige og professionelle i lokale institutioner, organisationer og foreninger. Fire nabolag som laboratorium Projektet gennemføres i fire områder, som er  Gellerup/Toveshøj i Aarhus, Vestbyen i Vejle, Jyderup i Holbæk Kommune og Værebro Park i Gladsaxe . Her etableres  praksisfællesskaber , hvor boligsociale medarbejdere, klubpædagoger, lærere, biblioteksfolk, beboerrådgivere og foreningsledere deler erfaringer og styrker hinanden. Det sker med sidemandsoplæring, wo...

(tilrettet kl. 10.20 - den 11.09.25) I Berlingske har vi de seneste dage kunnet læse to meget forskellige vurderinger af danske børn og unges læsning.  På den ene side forskere fra Nationalt Videncenter for Læsning, som i kronikken “ Forskere går i rette med debatten om en læsekrise”   afviser, at der er tale om en læsekrise. Ifølge deres definition skal en krise være akut og pludseligt opstået. På den anden side lektor Simon Skov Fougt fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), som også er national forskningsleder på den danske del af den internationale læseundersøgelse PIRLS. Han advarer i kronikken “Det er en krise”   om, at både børns læsekompetence og læselyst er under pres – og at vi derfor netop står i en krise. Jeg deler bekymringen. PIRLS 2021 viste, at danske børn læser dårligere end før og samtidig har markant mindre lyst til at læse – hvilket også Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store danske undersøgelser blandt 9.000 børn i 2015 og 2021 ...

En af Biblioteksforeningens vigtigste opgaver er at synliggøre bibliotekernes betydning for samfundsudviklingen i Danmark. Derfor deltager vi aktivt, når der diskuteres – for det er i mødet mellem borgere og beslutningstagere, at debatten formes, og hvor vi kan være med til at bringe perspektiverne langt omkring. Hvad tænker du selv om bibliotekets rolle? I år har vi for eksempel været til stede både på Folkemødet på Bornholm, Kulturmødet på Mors – og nu her på Klimafolkemødet i Middelfart. Det lokale bibliotek har også spillet en vigtig rolle, både her og ved de mange andre folkemøder rundt omkring i landet. På Klimafolkemødet har vi sat fokus på samtaler og dialoger, hvor vi viser, hvordan bibliotekerne kan engagere borgerne i diskussionen om bæredygtig udvikling. Det handler både om at give plads til forskellige perspektiver på, hvad bæredygtighed betyder for den enkelte, og om at skabe en debat om vejen dertil – for her er vi sjældent helt enige.  Vi kalder det uenighedskompe...

Bibliotekerne deltager igen på Kulturmødet Mors. Vi har både vores egent telt, som er et samarbejde mellem Aalborg Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening, sammen med de lokale biblioteker i området. Der er rigtig mange events. Men der er debat om og med bibliotekerne på mange andre scener. Jeg er selv lidt rundt og skal deltage i debat om emner som Hvordan skaber vi et bæredygtigt bogmarked – og får læselysten tilbage?  som nok kommer til at handle om bogmoms,  Kan vi lære at skelne sandt fra falsk i verden med Trump og AI?  som nok kommer til at handle både om ungens informationskompetencer og mangle biblioteker på ungdomsuddannelserne og  Kulturen som generator for den grønne omstilling – med Kulturens Analyseinstitut og Dansk Kulturliv  som handler om både om museer, teatre, festivaller og bibliotekernes rolle med både at omstille sig selv og at medvirke til en forståelse af hvordan vi alle kan handle bæredygtigt. Nå men det er...

Der var en der spurgte "Hvad laver Danmarks Biblioteksforening på Roskilde Festival" da jeg havde delt et foto fra vores (vores verdensmåls koordinator og mid) besøg om mandagen, altså et par dage for musikken for alvor buldrede løs.  Svaret er nok nærmet ikk' så meget, men vi er deltagende i Roskilde Festivalens  nyeste knopskud GRASP Festivalen i efteråret, som udvikles af en masse græsrødder og NGO’er og handler om at få folk til at deltage gennem kunst og kultur, eller bare forholde sig til vanskelige emner og danne sig en holdning – altså det der demokrati. Hvis du brænder for det engagement kultur kan skabe, så klik lige forbi og tilmeld dig HER Som Information beskrev de dele af Roskilde festivallen, som nok er ret overset, men som er de reflektionsrum der skabes mellem alt musikken

Hvis vi vil have børn og unge til at læse mere, skal vi begynde med at lytte til dem. Børn og unge skal være med til at vælge, udvikle og forme læsekulturen, skriver dagens kronikører og nævner tre forudsætninger for, at det vil lykkes Sådan skriver vi i  Kronik i  Kristeligt Dagblad 16. Jun 2025 DER ER NOGET PÅ SPIL for børn og unge. Ikke kun i deres skolegang, men i deres mulighed for at forstå verden, indgå både i fællesskaber, i demokratiske samtaler og finde sig selv. Det handler om deres ret til at blive læsere. Vi taler ikke længere kun om faldende testresultater eller skoleudfordringer. Vi står midt i en reel læsekrise. Alt for mange børn og unge mister læselysten, og nogle når aldrig at finde den. Danmark er blandt de lande, hvor færrest 4.?klasseselever siger, at de rigtig godt kan lide at læse. Samtidig viser undersøgelsen Pirls 2023, at hver fjerde elev i 4. klasse har svært ved at fortolke og læse mellem linjerne. Hver ottende består ikke folkeskolens afgangs...