Politisk debat kan være andet end to kamphaner der er castet til at skabe konflikt, med en moderator der sætter konflikten i fokus. Det kan også være en demokratisk samtale mellem to, der ønsker at opnå et fælles resultat. Den side af demokratiet prøver vi at vise og fremme. I en tid, hvor folkemødet står for skud for vokseværk, manglende folkelighed og utryghed åbnes dørene nu til verdens mindste folkemøde, sådan skriver Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Fredag d.12. Juni omdannes et knapt 2 m2 tomandstelt til et levende rum for dialog hvor alt ‐ ifølge bagmændene Banko ‐ er muligt. Alt kan ske, og alt skal ske. Succeskriteriet i sig selv er, at det sker, og at dialogen finder sted. Med projektet "Folkemøde 1:1” inviterer Bibliotekernes telt og kunstnerduoen Banko alle til at komme helt tæt på den demokratiske dialog. I et tomandstelt afholdes verdens mindste folkemøde, hvor én borger og én beslutningstager af gangen mødes under 4 øjne. Indtil videre har bl.a. bor...
-en blog om kultur, politik og bibliotek