Biblioteksdebat

Hvad mener de politiske partier om KULTUR – det har jeg lavet en opsamling af, hvor jeg har været rundt på alle de opstillingsberettigede partiers hjemmesider Jeg skal ikke dømme de enkelte partiers kulturpolitik, blot konstatere, at den ikke har nogen særlig fremtrædende plads i deres fokusområder i valgkampen. Men det er dog lykkedes at finde afsnit om kultur på alle sites Læs også Skriv til mig, hvis du ser kultur på dagsordenen til #FV15 Det kan synes underligt, at kulturpolitikken ikke fylder mere, når vi ved hvordan kulturen fylder i den enkeltes hverdag, skaber sammenhængskraft og styrker det enkelte menneskes identitet. Som direktør i Danmarks Biblioteksforening ærgrer det mig også, at landets absolut mest besøgte kulturinstitution biblioteket ikke spiller en mere fremtrædende plads i partiernes politik. Biblioteket er et udtryk for den hverdagskultur, som spiller ind i borgernes dagligdag og sikrer adgang til information, også den digitale. Biblioteket skaber læselyst o

Jeg har igennem de seneste år skrevet en del om, at man har nedprioriteret kulturen på den politiske dagsorden. Det er der mange årsager til, men vi har alle et fælles ansvar for at vise hvilken rolle kulturen spiller for udviklingen. Skal vi ikke ændre det i denne valgkamp. Skriv til mig på saintmichels@gmail.com hvis du ser en debat, et arrangement eller bare en udtalelse i forbindelse med #FV15 der handler om kultur, så samler jeg op og forventer ikke at blive overbebyrdet, men overrask mig endelig. Forleden sad jeg og overvejede  hvem jeg mon skulle stemme på og prøvede så en af de evindelige valgtest. Indgangsbilledet så sådan ud og så var jeg jo hægtet af, når nu jeg synes kulturpolitik skal prioriteres, for det var slet ikke nævnt. Jeg har selv skrevet om nogle af årsagerne til at kulturpolitiken ikke står øverst og har faktisk også en del forslag til hvordan vi kan få den højere op. det kan du se lidt om her: Kulturen står ikke altid øverst på dagsordnen i kommun

I dag starter KL's fritids- og kulturkonference. Der er knap 400 tilmeldte og det kan måske umiddelbart synes som stor interesse for kulturen i kommunerne, men det er f.eks. 100 færre end i Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske topmøde, som jo trods alt har et lidt smallere sigte på kulturpolitikere og biblioteksfagfolk. KL's Kultur og Fritidskonference skullegerne favne både kultur- og fritidssektoren i det kommunale landskab og det potientielle deltager antal derfor være væsentlig større. Læs også;  Biblioteksdebat: Kultur som lokomotiv for vækst - men har kultur også en værdi i sig selv Nu er det jo ikke altid størrelsen der er det afgørendende (vil den lille blogger bemærke) men antallet af deltagere er måske alligevel en indikator på den politiske prioritering af kultur når den sættes på den landspolitiske dagsorden.  Konferencen lider desværre også under at KL har valgt at holde bestyrelsesmøde samtidig med de selv afholder Kultur og fritidskonfer

I dag står den på BIBLIOTEKERNES ROLLE I FORHOLD TIL DANNELSE Er dannelse et mål for, et formål med eller et afledt resultat af folkebibliotekernes arbejde? Uanset svaret er det nok svært at anfægte, at dannelse er en del af bibliotekernes værdigrundlag og selvforståelse. Men hvad taler vi så om, når vi taler dannelse? Og i hvilken forstand kan vi se os selv som dannelsesaktører i samtiden og fremadrettet, hvor dannelsesbegrebet er i transformation, som de øvrige omgivelser også er det. Ved at trække tråde til læring, literacy, demokrati og kultur prøver vi på dagens konference at bevæge os ind på svarene under denne konference, der er den anden i rækken af tre konferencer om folkebibliotekerne i den digitale verden. Det er Kulturstyrelsen der under den fælles overskrift ’Folkebibliotekerne i den digitale verden’ holder tre heldagskonferencer om fremtidens strategiske pejlemærker for folkebiblioteker. Konferencernes formål er, at igangsætte en debat- og udviklingsproces for fremt

Yesterday presented the EU Commission Digital Single Market The internet and digital technologies are transforming our world. But existing barriers online mean citizens miss out on goods and services, internet companies and start-ups have their horizons limited, and businesses and governments cannot fully benefit from digital tools. Therefore the EU Commission say It's time to make the EU's single market fit for the digital age – tearing down regulatory walls and moving from 28 national markets to a single one. This could contribute €415 billion per year to our economy and create 3.8 million jobs. In European libraries, we discuss some of the same things. However, we focus on the ability of citizens to participate in democracy and get access to information and culture.  It is on the agenda when EBLIDA (The European Bureau of Library, Information and Documentation) meet in Riga today. See more http://eblida2015.lnb.lv/  Citizens access to knowledge and th

I hvert fald skriver DRs kulturkommentator Niels Frid-Nielsen i at Venstrefløjen snorksover i kulturtimen og på det skammeligste forsømmer den kulturpolitiske værdikamp. Jeg har også selv for nylig skrevet om at man i det politiske landskab ikke skal glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres  i Altinget, hvilket jeg synes er kan være en tentens til. På sådan en første maj, synes jeg det er værd, at kigge lidt nærmere på Frids interessante pointer. Læs hele hans kommentar: Niels Frid-Nielsen  skriver bl.a. "Kultur er noget man i dansk politik snakker om ved festlige lejligheder, ikke i en valgkamp. Selvfølgelig vil den radikale kulturminister Marianne Jelved profilere sig som læsehest og som lyttende til den opvoksende generation. På den måde vil folkene omkring kulturministeren forsøge at fremtidssikre den driftsikre og erfarne Jelved." Man hvad vil venstrefløjen egentlig? Frid-Nilsen kommer ikke med svaret, men har en række rammende spørgsmål; Pia

Det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker.  Ofte ender kulturprogressive meningsdannere,  i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk.  For eksempel havde Politiken i denne uge valgt at sætte Danmark Læser initiativet (der kulminerer med at uddele  bøger til helt almindelige mennesker, hvor de mindst venter det)på forsiden, men i en negativ kontekst.  Når man læste den forside sad man tilbage med opfattelsen af, at det kan godt være der er lidt flere der læser bøger af sådan et initiativ, men det er at smide perler for svin, for de forstår det ikke aligevel. Politiken havde nemlig valgt, at lave overskriften 100.000 bøger deles ud, men til hvilken nytte?  Med underoverskriften Danmark Læser-kampagnen giver i dag tusindevis af bøger til folk, der ikke læser så ofte. Men bliver man også belæst af at læse? Ikke nødvendigvis, s

I dag kan man i Berlingske læse overskriften »De er ligeglade« - studerendes uafhentede bog­reservationer koster millioner . Den overskrift er lavet på baggrund af en rundspørge som Berlingske Research har foretaget på landets hovedbiblioteker. Den viser at det Særligt er i de store uddannelsesbyer oplever bibliotekerne, at mange lånere reserverer bøger og musik uden nogensinde at hente materialet. I København og Aarhus, hvor problemet er størst, vurderer bibliotekerne, at 25-49 procent af det reserverede materiale aldrig bliver afhentet. Altså en indikator på at studerende har betydning for antallet af uafhentede materialer, men det kan jo også skyldes en række andre demografiske og sociale faktorer i store bysamfund. Jeg ville nok være lidt varsom med at lave hurtige konklusioner og så oven i købet lade den til overskrift i et stort dagblad. Det ændre imidlertid ikke ved problemstillingen, at det er et spild af ressourcer at bibliotekerne finder materialer frem til borgere som ik