I dag starter KL's fritids- og kulturkonference. Der er knap 400 tilmeldte og det kan måske umiddelbart synes som stor interesse for kulturen i kommunerne, men det er f.eks. 100 færre end i Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske topmøde, som jo trods alt har et lidt smallere sigte på kulturpolitikere og biblioteksfagfolk. KL's Kultur og Fritidskonference skullegerne favne både kultur- og fritidssektoren i det kommunale landskab og det potientielle deltager antal derfor være væsentlig større.
Læs også;
Nu er det jo ikke altid størrelsen der er det afgørendende (vil den lille blogger bemærke) men antallet af deltagere er måske alligevel en indikator på den politiske prioritering af kultur når den sættes på den landspolitiske dagsorden.
Konferencen lider desværre også under at KL har valgt at holde bestyrelsesmøde samtidig med de selv afholder Kultur og fritidskonference, så udvalgsformanden måtte forlade konferencen. Det var nok ikke sket under KL's skolerigsdag eller børnepolitiske topmøde.
I den enkelte kommume er det mit indtryk, at mange politikere er yderst bevidste om kulturen og hvad den betyder for kommunen og dens borgere. Det skyldes jo nok den nærhed som lokalpolitikeren har til både de udøvende kulturfolk, men ikke mindst deres borgere, så man i direkte tale er klar over hvor meget det egentlig betyder for det enkelte menneske.
Når man løfter kulturpolitikken op i et mere overordnet perspektiv, som en landsforening som KL uværdigt må gøre, så ændres prioriteringen ofte, fordi der ikke er samme opmærksomhed på kulturen i den enkelte kommune i de landsdækkende medier og for landspolitikerne på Christiansborg. Derfor får den kulturpolitiske debat en tendens til at dreje sig om eventkulturen og de mere spektakulære begivenheder, frem for kulturforsyningen i hverdagen, som har betydning for de mange mennesker i lokalområderne. Altså f.eks. bibliotekerne som er den langt mest besøgte kulturinstitution med 36 mio besøg om året. Et udtryk for hverdagskultur som de fleste mennesker bruger, men som en naturlig del af deres hverdag. Ikke det store planlagte besøg, hvor man planlægger i forvejen og måske tager det pæne tøj på og går ud og spiser med kniv og gaffel.
Det er da også den mere spektakulære kultur som præger KL dagsordnen, når der endelig er kultur på dagsordnen også i Børne og Kulturudvalget. Jeg hartidlige lavet søgning på KL beretning og konstateret at det eneste sted, man nævnte ordet "kultur" var i forbindelse med kulturændring.
Det er KL's Børne- og kulturudvalg tilsyneladende bevidste om, og formanden udtrykker da også at de i denne periode vil sætte kultur og fritid på dagsordnen. Det er det nemlig ikke så ofte i det udvalg som også omfatter de store økonomisk tunge områder som skole og daginstitutionsområdet. Til denne konference har de lavet en pjece med titlen "Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid sin en del af hverdagen" (den findes ikke online!!! eller jeg kan ikke finde den andre steder end på min stol i konferencesalen) Dog må man sige om oplægget, at det har en klar prioritering af idræt, som jo også et hverdagskultur, men ikke aldrig rummer den anden og mere intellektuelle del af kulturen.Efterfølgende er jeg blevet korrigeret om at pjecen ligger her
Som direktør i biblioteksforeningen er jeg glad for at vi har fået lov at bidrage til udarbejdelsen, på det enemøde udvalget har holdt om den i januar, hvor vi også kan se at oplægget har forandret sig. Nu håber jeg så at udvalget formår at sætte det på hele KL dagsordnen, og også huske den hverdagskultur som bl.a. bibliotekerne er en vigtig del af. Den kultur som danner hele grundlaget for at mennesker dannes og kan deltage i fællesskabet.
Jeg kan ikke lade være at tænke på da Per Stig Møller blev udnævt til miljøminister i 1990, blev han spurgt, hvorfor han ikke gik efter Kulturministeriet. Hans svar var noget i retning af:
"Det skal jeg såmænd sige dig. Det er fordi, Miljøministeriets budget er otte gange så stort som Kulturministeriets - alene derfor."
Det er vel en meget sigende historie om det politiske fokus på kultur - eller manglen på samme. Ofte betegnes kultur i politisk kontekst som "det kit, der binder os sammen" og som grundlaget for demokrati. Desværre kommer det sjældent ud over skåltalerne. Jeg håber derfor at KL oplægget ikke blot kommer til at lide folderdøden, men det kræver at vi er fælles om at gøre opmærksom på kulturens betydning - også den hverdagskultur.Læs også Husker regeringen kulturpolitikkens værdi, når der udvikles?http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2013/09/husker-regeringen-at-kultur-er-det-stof.html
Kommentarer
Send en kommentar