I hvert fald skriver DRs kulturkommentator Niels Frid-Nielsen i at Venstrefløjen snorksover i kulturtimen og på det skammeligste forsømmer den kulturpolitiske værdikamp.
Kulturradikal arv
Frid-Nielsen slutter med at henvise til salig Poul Henningsens og Klaus Rifbjergs og den kulturradikal alliance der var mellem venstrefløjen og og slutter med at beklage at det desværre ikke virker, som om venstrefløjen kender sin besøgelsestid, når det drejer sig om kultur. Ærgerligt, for kultur er om noget værdikamp.
Det kan jeg være helt enig med ham i og det var også min pointe da jeg forleden skrev om, at det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker. Ofte ender kulturprogressive meningsdannere, i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk. For var det ikke netop venstrefløjenens fornemmeske position i kulturkampen, at give alle en mulighed for at opleve, deltage og være en del af kulturen?
Jeg har også selv for nylig skrevet om at man i det politiske landskab ikke skal glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres i Altinget, hvilket jeg synes er kan være en tentens til. På sådan en første maj, synes jeg det er værd, at kigge lidt nærmere på Frids interessante pointer.
Niels Frid-Nielsen skriver bl.a. "Kultur er noget man i dansk politik snakker om ved festlige lejligheder, ikke i en valgkamp.
Selvfølgelig vil den radikale kulturminister Marianne Jelved profilere sig som læsehest og som lyttende til den opvoksende generation. På den måde vil folkene omkring kulturministeren forsøge at fremtidssikre den driftsikre og erfarne Jelved."
Man hvad vil venstrefløjen egentlig?
Frid-Nilsen kommer ikke med svaret, men har en række rammende spørgsmål; Pia Olsen Dyhr har som formand for folkesocialisterne på mange måder genskabt en knivskarp profil, men når det kommer til kulturen virker kniven unægtelig lidt sløv.
Enhedslisten har et solidt bagland i landets kulturmiljøer, ikke mindst de mere alternative af slagsen. Men har partiet formået at tale det unge, eksperimenterende og nybrydende kulturlivs sag?
Jeg skrev i sidste uge om forandreringen i den europæiske kulturkamp under overskriften Måske EU er stærkere end Google, når nu det er @Vestager der skal lægge armFrid fremhæver også hvordan Margrethe Vestager som EU kommissær har formået at bringe tidens måske største kulturkamp øverst på den globale dagsorden og hendes livtag med Google og den bagvedliggende diskussion om censur, ytringsfrihed og magt over internettet.
Læs hele hans kommentar:
Selvfølgelig vil den radikale kulturminister Marianne Jelved profilere sig som læsehest og som lyttende til den opvoksende generation. På den måde vil folkene omkring kulturministeren forsøge at fremtidssikre den driftsikre og erfarne Jelved."
Man hvad vil venstrefløjen egentlig?
Frid-Nilsen kommer ikke med svaret, men har en række rammende spørgsmål; Pia Olsen Dyhr har som formand for folkesocialisterne på mange måder genskabt en knivskarp profil, men når det kommer til kulturen virker kniven unægtelig lidt sløv.
Enhedslisten har et solidt bagland i landets kulturmiljøer, ikke mindst de mere alternative af slagsen. Men har partiet formået at tale det unge, eksperimenterende og nybrydende kulturlivs sag?
På den baggrund konkluderer han så at sagen er, at venstrefløjen snorksover, når det kommer til kulturen. Og det er synd. For tiden kalder på kritisk kulturpolitik.
LÆS OGSÅ: 01 maj 2013
Kulturradikal arv
Frid-Nielsen slutter med at henvise til salig Poul Henningsens og Klaus Rifbjergs og den kulturradikal alliance der var mellem venstrefløjen og og slutter med at beklage at det desværre ikke virker, som om venstrefløjen kender sin besøgelsestid, når det drejer sig om kultur. Ærgerligt, for kultur er om noget værdikamp.
LÆS OGSÅ: 01 maj 2012
Det kan jeg være helt enig med ham i og det var også min pointe da jeg forleden skrev om, at det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker. Ofte ender kulturprogressive meningsdannere, i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk. For var det ikke netop venstrefløjenens fornemmeske position i kulturkampen, at give alle en mulighed for at opleve, deltage og være en del af kulturen?
Eller har man valgt at overlade hele den kamp til ...... nogle andre?
Læs mere
Kommentarer
Send en kommentar