Gå videre til hovedindholdet

Sover venstrefløjen i kulturtimen? #1maj

I hvert fald skriver DRs kulturkommentator Niels Frid-Nielsen i at Venstrefløjen snorksover i kulturtimen og på det skammeligste forsømmer den kulturpolitiske værdikamp.

Jeg har også selv for nylig skrevet om at man i det politiske landskab ikke skal glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres i Altinget, hvilket jeg synes er kan være en tentens til. På sådan en første maj, synes jeg det er værd, at kigge lidt nærmere på Frids interessante pointer.

Læs hele hans kommentar:
Niels Frid-Nielsen skriver bl.a. "Kultur er noget man i dansk politik snakker om ved festlige lejligheder, ikke i en valgkamp.

Selvfølgelig vil den radikale kulturminister Marianne Jelved profilere sig som læsehest og som lyttende til den opvoksende generation. På den måde vil folkene omkring kulturministeren forsøge at fremtidssikre den driftsikre og erfarne Jelved."

Man hvad vil venstrefløjen egentlig?
Frid-Nilsen kommer ikke med svaret, men har en række rammende spørgsmål; Pia Olsen Dyhr har som formand for folkesocialisterne på mange måder genskabt en knivskarp profil, men når det kommer til kulturen virker kniven unægtelig lidt sløv.

Enhedslisten har et solidt bagland i landets kulturmiljøer, ikke mindst de mere alternative af slagsen. Men har partiet formået at tale det unge, eksperimenterende og nybrydende kulturlivs sag?

På den baggrund konkluderer han så at sagen er, at venstrefløjen snorksover, når det kommer til kulturen. Og det er synd. For tiden kalder på kritisk kulturpolitik.
LÆS OGSÅ: Jorden kalder - 1maj handler også om KULTUR 01 maj 2013

Jeg skrev i sidste uge om forandreringen i den europæiske kulturkamp under overskriften Måske EU er stærkere end Google, når nu det er @Vestager der skal lægge armFrid fremhæver også hvordan Margrethe Vestager som EU kommissær har formået at bringe tidens måske største kulturkamp øverst på den globale dagsorden og hendes livtag med Google og den bagvedliggende diskussion om censur, ytringsfrihed og magt over internettet.

Kulturradikal arv
Frid-Nielsen slutter med at henvise til salig Poul Henningsens og Klaus Rifbjergs og den kulturradikal alliance der var mellem venstrefløjen og og slutter med at beklage at det desværre ikke virker, som om venstrefløjen kender sin besøgelsestid, når det drejer sig om kultur. Ærgerligt, for kultur er om noget værdikamp.
LÆS OGSÅ: Biblioteksdebat: 1maj solidaritet uden kultur 01 maj 2012

Det kan jeg være helt enig med ham i og det var også min pointe da jeg forleden skrev om, at det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker. Ofte ender kulturprogressive meningsdannere, i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk. For var det ikke netop venstrefløjenens fornemmeske position i kulturkampen, at give alle en mulighed for at opleve, deltage og være en del af kulturen?

Eller har man valgt at overlade hele den kamp til ...... nogle andre?

Læs mere 

Hvorfor mener nogen på parnaset, at kultur ikke er for alle?


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

#DanmarksKanMere med kultur; men lad os være lidt konkrete - Regeringen har ret "Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... og den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Men hvad gør vi ved det?

"Det demokratiske engagement er højt i Danmark...... men den demokratiske samtale i Danmark er under pres" Sådan skriver Regeringen i deres oplæg " Danmarks kan mere "  og en af pointerne i oplægget er derfor at kulturen skal styrkes, hvordan det skal ske er de en kende mere upræcise med. Men det er klart at lige nøjagtig på det punkt i at styrke den demokratiske samtale spiller folkebibliotekerne en nøglerolle. Men det sker ikke automatisk og er ikke altid tydeligt på den politiske dagsorden.  I oplægget skriver regeringen "Det danske samfund bygger på frihed i dobbelt forstand. For det første giver økonomisk velstand og et socialt sikkerhedsnet den enkelte frihed til at leve et godt liv. For det andet er kulturel dannelse og demokratisk samtale en forudsætning for et frit samfund. Derfor skal Danmark ikke kun være rigere i økonomisk forstand.  Vi skal også være rigere på ånd, refleksion og demokratisk engagement. Dannelse og kultur   Siden Grundtvig har det v

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte