VI TEGNER KULTURPOLITIKKEN - debat på #KULTURMØDET

Vi tegner kulturpolitikken lyder den underspillede overskrift på debatten torsdag 25.08. Kl. 19.00 - 20.00 på folkescenen på kulturmødet og det er jo spændende om vi skal tegne ;-)

Jeg har ikke fundet på overskriften, det er DM og Kulturmødet som har arrangeret debatten, men jeg skal være med og jeg synes du skal komme og blande dig i debatten, "når fire markante stemmer fra dansk kulturliv" som de skriver i programmet til kulturmødet, kommer med konkrete politiske forslag til, hvordan vilkår og rammer for dansk kulturliv skal styrkes. Vi udvikler konkret politik live på scenen – og publikum stemmer ja eller nej til de enkelte forslag. Når debatten er slut, sender kulturmødet publikums foretrukne forslag direkte til kulturudvalget på christiansborg."

De fire stemmer er: bjarke svendsen, spillestedsleder alice / camilla gregersen, formand dm / jane sandberg, museumsdirektør enigma  og altså mig michel steen-hansen, direktør danmarks biblioteksforening.

Jeg vil gerne afsløre mit konkrete politiske forslag allerede og synes du skal komme forbi og støtte det, hvis du altså kan se ideen. 

Giv børn og unge mulighed for at læse, ved at give dem adgang til bøger
Børn læser mindre i deres fritid. Hvert tredje barn læser sjældent eller aldrig bøger udenfor skoletid. Samtidig viser undersøgelser, at danske børns læselyst generelt ligger i bund. Er dette digitaliserings skyld eller åbner digitaliseringen nye muligheder?

Skolebibliotekerne er forandret og blevet til Pædagogiske Læringscentre, hvilket betyder meget store lokale forskelle i fokus på betydningen af børns læselyst og på om de møder skønlitteratur i deres hverdag. Børn foretrækker fysiske bøger, men samtidig viser den sprit nye undersøgelse Børn og unges læsning 2021, at halvdelen af eleverne ikke kommer på biblioteket. De fleste (69%) kender tilgengæld eReolen GO! som er bibliotekernes digitale tjeneste for børn, som de kan tilgå med Uni-Login som de kender fra skolen, mens antallet der jævnligt besøger tjenesten, er noget mindre.  

Kommuner og skoler vælger på forskellig vis at finansiere elevernes adgang til digital litteratur og nogle steder har børnene slet ikke adgang. Det betyder i praksis, at børn begrænses i adgangen til at læse, dels på grund af manglende fokus, dels på grund af finansieringen af frilæsning i skolesektoren, specielt i forhold til den digitale adgang. Nogle kommuner har aftaler mellem undervisnings- og kulturforvaltningerne om finansiering af børnenes adgang til eReolen Go, men der andre steder ikke er sådanne aftaler, hvilket betyder, at eleverne ikke har adgang til e-bøger til frilæsning.

DIGITAL LÆSNING

NATIONAL FINANSIERING AF ADGANG TIL DIGITALE MATERIALER TIL ALLE BORGERE

Udlån af lyd-og e-bøger er på landsplan fordoblet fra 2019 til 2021 og væksten ser ud til at fortsætte. Det medfører, at udgiften til digitale udlån er steget fra 50 mio. kr i 2017 til 100 mio. kr. i 2021. 

Konsekvensen har desværre været, at flere og flere kommunale biblioteksvæsner nedsætter grænsen for hvor mange e-bøger og lydbøger børn og voksne kan låne via bibliotekernes eReolen, og det medfører store forskelle i de digitale bibliotekstilbud landets kommuner imellem. Samtidig er der meget store kommunale forskelle på folkeskoleelevers adgang til at låne lyd- og e-bøger via bibliotekernes digitale tjeneste til børn eReolen GO, da man i nogle kommuner og en del skoler ikke køber adgang til tjenesten for sine skoleelever.

Med stigningen i brugen af digitale materialer kan udgiftspresset på bibliotekernes materialekonti derfor forventes at stige yderligere i de kommende år. Selvom der er en tendens til fald af fysiske udlån (som dog er vendt i en del kommuner), så skal bibliotekerne stadig indkøbe et bredt udvalg af fysiske bøger, da det fysiske udlån fortsat er markant højere end det digitale. Sammenholdt med bibliotekernes høje aktivitetsniveau for borgerne, der for mange lokalsamfunds vedkommende er det sidste ikke-kommercielle mødested, er der begrænsede muligheder for at omprioritere og finansiere det øgende digitale forbrug af anden vej.

 

Derfor skal der sikres en bedre adgang til digitale lyd- og e-bøger for alle borgere

·         Adgangen til lån af digitale materialer bør være uafhængig af bopælskommune. Ikke alle har mulighed for at købe adgang til kommercielle lyd- og e-bogstjenester, specielt ikke børn og unge. Derfor bør adgangen understøttes med national finansiering, for at give lige adgang til læsning via bibliotekerne, og dermed også understøtte læselysten for alle