Gå videre til hovedindholdet

Nu åbner vi fakenewslaboratorium

Internettet og de sociale medier giver de unge en hidtil uset ytrings- og informationsfrihed, men det udsætter dem også for et frit flow af misledende information. Det stiller nye krav til de unges evne til kritisk at vurdere de historier, de møder, og til deres kendskab til de bagvedliggende mekanismer, der slører grænserne mellem facts og fakes.

Her spiller bibliotekerne en vigtig rolle som formidler og vejleder til at kunne skelne mellem 
 facts og fakes - mens det store nationale leksikon lex.dk bør være det naturlige sted at tjekke oplysningerne for os alle. Så hvad er mere naturligt, end at lære alle børnene det, hvilket i alt sin enkelthed er målet for vores fakenewslaboratorium  som vi åbner 1. september i år - fakenewslab.dk 

FAKENEWSLAB stiller ressourcer frit til rådighed for lærere, undervisere, bibliotekarer og andre, så de kan klæde unge mennesker bedst muligt på til at begå sig i deres digitale samtid. Indsatsen retter sig først og fremmest mod unge mennesker mellem 13 og 18 år. De fleste unge tilgår nemlig nyheder på de sociale medier, hvor nyheder står side om side med underholdningsstof og opslag fra familie og venner, hvilket får grænserne mellem facts og fakes til at flyde. De unge skal altså lære at skelne mellem facts og fakes, ligesom de skal lære de bagvedliggende mekanismer, der former deres digitale liv, at kende.



FAKENEWSLAB har tre ben:

Den digitale øvelsesbank består af en lang række undervisningsmaterialer, der dækker temaer som algoritmer, des- og misinformation, digitalt medborgerskab, sociale medier og meget andet. Lektionerne veksler i længde få minutter til flere timer, og de kan både tjene til inspiration, stå alene og kædes sammen i længere forløb. Lektionerne gør brug af forskellige formidlingsformer og lægger vægt på, at de unge både skal forbruge og selv producere information. De er udviklet med afsæt i det svenske site MIK för mig – digital lektionsbank og med tilladelse fra Statens Medieråd i Sverige.

De digitale live-talks er en digital samtalerække, hvor toneangivende fagfolk og meningsdannere giver indblik i mis- og desinformation med mere. Høringerne kan streames live eller ses bagefter som led i din undervisning med afsæt i øvelserne.

Det digitale ambassadørkorps består af unge studerende, som er uddannet til at undervise andre unge i digital dannelse i øjenhøjde. De digitale ambassadører kan komme ud på skoler, biblioteker eller i foreninger og holde oplæg og workshops, der gør undervisningen levende.

FAKENEWSLAB er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Indsatsen er tilrettelagt i et partnerskab bestående af  lex.dk, Biblioteksvagten og Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag og Danmarks Biblioteksforening hvor vi forsøger at binde det hele sammen.


http://www.fakenewslaboratoriet.dk/ 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte