Gå videre til hovedindholdet

Bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling – hvorfor blander de sig?

Bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling – hvorfor blander de sig? sådan hedder vores åbningsdebat på KLIMA FOLKEMØDET i Middelfart. Den finder sted på fællesscenen torsdag den 1. september klokken 11.00

Men det er kun én biblioteksaktivitet ud af mange. I år er der nemlig biblioteker fra hele landet med til  det årlige klimafolkemøde mellem 1-3. september. Hele 25 biblioteker er med, og for nogen kan det måske undre, at bibliotekerne er så solidt repræsenteret –men der er en grund til, at de er med i år. Bibliotekerne har nemlig et helt særligt potentiale for at inddrage befolkningen i den grønne og bæredygtige dagsorden og er på en mission om at blive borgernes foretrukne innovationsrum for bæredygtige idéer og handlinger.

Jeg håber der vil komme rigtig mange og jeg glæder mig til at skulle moderer debatten om bibliotekernes rolle i den bæredygtige omstilling, og hvorfor de blander sig, på den store fællesscene ved Klimafolkemødet. 

 I den debat kan du også møde:

  • Helene Bruhn Schvartzman, procesleder for verdensmål, co-design og bæredygtighed, Aarhus Bibliotekerne
  • Thomas Sture Rasmussen, national verdensmålskoordinator, Danmarks Biblioteksforening
  • Thomas Ravn-Pedersen, direktør, Verdens Bedste Nyheder
  • Tine Segel, formand, Forbundet Kultur og Information
  • Andrew Cranfield, leder, Biblioteker og Kulturinstitutioner i Tønder Kommune og medlem af European Bureau of Library, Information and Documentation Associations
Debatten er arrangeret af Danmarks Biblioteksforening, SAMMEN OM VERDENSMÅL og CHORA2030

Se alle de andre aktiviteter som bibliotekernes står bag på Klimafolkemødet, når vi star SAMMEN OM VERDENSMÅL




Derfor er bibliotekerne med til Klimafolkemødet
Jeg har faktisk tidligere fået spørgsmålet om, hvorfor bibliotekerne blander sig i dem med klima og verdensmål. Så det kræver jo nok et svar, også selvom der ikke er så mange der spørger mere og regeringen også i deres verdensmålsplan har skrevet bibliotekerne ind, og sat penge af til at skabe en folkelig forankring gennem folkebibliotekerne. Bibliotekerne er oplagte mødesteder for at huse – ikke blot de gode intentioner, men også reelle handlinger som gør en positiv forskel. Det kan du opleve på Klimafolkemødet i Middelfart, hvor bibliotekerne er flot repræsenteret på fællesscenen og i eget telt.

Bibliotekernes rolle er udgangspunktet når vi indleder på Klimafolkemødet fællescenen den 1. september kl. 11.00 – altså lige efter åbningen af hele Folkemødet. Det passser også som fod i hose, da Klimafolkemødets tema er: ”Klimahandling sammen”, så vi skal sætte ord på, hvordan biblioteker og borgere i fællesskab kan bidrage til den grønne omstilling.

Det har vores projekt Sammen Om Verdensmål lavet flere andre arrangementer om, hvor jeg har klippet lidt i dem.

 

Bibliotekerne kan få borgernes bæredygtige idéer til at spire

At bibliotekerne ikke bare stiller viden og bøger til rådighed, men også kan være mødested og facilitator for borgernes bæredygtige idéer, er Middelfarts nye bæredygtige og kunstneriske oase ”Trækbanen” et godt eksempel på.

Projektet blev nemlig en realitet, efter at det pensionerede ægtepar Axel og Anni Høyer fik deres idé til at spire i samarbejde med det lokale bibliotek og forvandlede et trist byrum til et blomstrende og attraktivt udflugtsmål. Ved klimafolkemødet kan du sammen med meteorolog Jesper Theilgaard og ægteparret tage på gåtur til Trækbanen og nyde vilde blomster, klimakunst og gå på nødderov torsdag den 1. september klokken 14.30-15.15.

 

Kan skønlitteraturen skabe klimahandling?

Klimarapporter og grafer kan ikke skabe klimahandling i sig selv, og der er derfor mere end nogensinde brug for, at vi finder nye måder at tænke menneskets forhold til verden og til naturen på.

Her har skønlitteraturen et særligt potentiale, for når vi fordyber os i den, får vi adgang til at opleve verden og vores forhold til naturen på nye måder.

Det mener blandt andre meteorologen og klimaeksperten Jesper Theilgaard, der optaget af at finde andre måder at formidle klima- og naturproblemer end den rent videnskabelige, som i hans øjne godt kan være lidt ”støvet”.

Ved Klimafolkemødet i Middelfart går Theilgaard torsdag den 1. september klokken 14 på scenen med den skønlitterære forfatter Josefine Klougart for at undersøge og tale om det store potentiale, skønlitteraturen rummer, når det kommer til at mobilisere handling på klimaområdet.

 

Naturens og fællesskabernes rolle i en bæredygtig omstilling: Kan vi se skoven for bare træer? 

Hvilken rolle spiller naturen – både den ydre, men også vores indre – i en bæredygtig omstilling? Hvordan kan vi lade os inspirere af naturen til at skabe samfund, hvor alt liv trives? Og hvilken betydning har naturen og fællesskaberne for os mennesker?

Ved Klimafolkemødet i Middelfart går ph.d. i bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard og ekspert i bæredygtig ledelse og naturens intelligens Laura Storm på scenen fredag klokken 14 for at tale om, hvordan naturen kan bringes med ved bordet som en aktiv allieret i en bæredygtig omstilling, hvor vi samtidig har blik for de psykologiske mekanismer og fællesskaber, som kan skabe bæredygtig trivsel.

 

Hvad kan du opleve i bibliotekernes telt?

I bibliotekernes telt på KulturØpladsen har vi bæredygtige installationer, kreative workshops, samtalesaloner, book-talks og mere end 50 biblioteksfolk og borgere fra hele landet, som arbejder meget seriøst med verdensmål og bæredygtighed – og som alle er klar til at lade sig interviewe.

De har det tilfælles, at de vil bidrage til en bedre verden, og det gør de ved at invitere resten af byen med til små og større events – og ved at igangsætte bæredygtige aktiviteter, som andre kan være med i.

I den ene ende af teltet indretter vi et innovationsværksted for bæredygtige idéer. Her kan du møde engagerede borgere og biblioteker, som er i gang med at pode træer, bygge klimakæpheste, forspire vinterafgrøder, bygge frøbomber, reparere og re-designe gammelt tøj og meget mere.

Du kan fx møde Lars, som har været med til at etablere en eventyrhave i en ghetto - eller Bodil, som forsøger at lære borgerne i Viborg at pode deres egne træer. Jonas og Erling er ved at overtale kommunen til at plante skov og træer på skolerne. Og Ruth har lavet en besøgstjeneste for ensomme borgere.

Ud over de topengagerede borgere, er der også flere prisbelønnede og grønne forfattere som Jane Ibsen Piber, Josefine Klaugart og Charlotte Weitze, som sammen med videnskabsfolk og borgere skal debattere skønlitteraturens rolle i den grønne omstilling.

 

Vi har både events på fællesscenen og i teltet. Dem kan I læse mere om ved at klikke på torsdag eller fredag – og Kultur eller Fællesscene. https://klimafolkemoedet.dk/klimafolkemoedets-program-2022/

 

Klimafolkemødet i Middelfart

Mere end 20 biblioteker er med til Klimafolkemødet i Middelfart den 1. og 2. september 2022. Vi har vores eget telt på KulturØpladsen, hvor vi har bæredygtige installationer, kreative workshops, book-talks og en række samtalesaloner med forfattere og klima-og bæredygtighedseksperter, som vil inspirere os til handling. Du kan også møde nogle af de borgere, der arbejder meget seriøst med FN´s verdensmål.

Læs mere om vores events her.

https://klimafolkemoedet.dk/klimafolkemoedets-program-2022/

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte