På vej til Det Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg har jeg siddet i toget og regnet på, at det er 27 år siden jeg deltog for første gang. Den gang var jeg et helt andet sted i livet og der var 271 kommuner. Jeg var studerende og i gang med mit afsluttende speciale om…… kommunernes regionale og demokratiske udvikling fra 1850-1996.
Så måske er det ikke helt tilfældigt at jeg i år har noget der kunne minde om sølvbryllup i antal gange jeg har deltaget. For uanset hvor jeg har været i livet og arbejdslivet, så har der været en interesse i netop kommunernes topmøde. Men sådan er det jo egentlig i alles liv, altså ikke nødvendigvis topmødet, men kommunen. For kommunen er rammen om langt det meste af den velfærd som vi som mennesker får og tager del i. Kommunen er jo netop skabt af borgerne og for borgerne, også selv om nogen ikke altid oplever det sådan eller ”kommunen” måske ikke helt optræder sådan. Samtidig med man i medierne stort set kun fokuserer på de nationale politikere, så er det kommunalpolitikerne der skaber rammerne for langt den største del af den velfærd vi alle tager del i. Og det er de lokale politikere som hver dag er i kontakt med borgerne i deres kommuner og som derfor skaber langt de fleste offentlige løsninger.
En ting jeg dog har undret mig over i alle årene er at KULTURpolitik fylder så lidt på Det Kommunalpolitiske Topmøde, da kulturen jo netop er et udtryk for alt det der sker mellem mennesker. I år er ordet faktisk slet ikke nævnt i KL beretningen. MEN det er så også gået op for mig, at en væsentlig årsag til det, er at en stor del af kommunernes kulturpolitik jo drøftes på Det Bibliotekspolitiske Topmøde. Det har jeg så haft æren af at planlægge i mange år, og det holdes i år også i Aalborg den 22. og 23 april. Her mødes der rigtig mange af kulturpolitikkerne i år under temaet AT UDVIKLE MED KULTUR (det kan de se mere om på db.dk) og så er der måske ikke behov for at ofre tid på kulturpolitikken på KL Topmødet, men bemærkelsesværdigt er det.
Kommentarer
Send en kommentar