Gå videre til hovedindholdet

Vi skal inspirere hinanden til at læse

INDLAND


Skal bibliotekerne spille en samfundsrolle, som handler om mere end at udlåne bøger? er spørgsmålet som Tidsskriftet Bogmarkedet i denne uge stiller skarpt på i interview med mig.
 

Danmarks Biblioteksforening har deltaget i Folkemødet på Bornholm hver eneste år siden starten. Hvad er formålet med at deltage her?
”Det særlige ved Folkemødet er, at folket mødes. Det kan godt være, at nogen siger, eliten møder folket, og nogen kommer for at se giraffen på scenen, men når det var så mange mennesker, som der var i år, betyder det, at man taler sammen på en anden måde. Og det er det gode ved Folkemødet.
Danmarks Biblioteksforening afholdt debatter flere forskellige steder i år, blandt andet på Den Sociale Scene sammen med andre aktører. Det skabte en form for rummelighed.
Vi deltager sammen med Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Sammen optræder vi som Danmarks Biblioteker. Vi vil vise, hvad biblioteket kan være i 2019.
I år havde vi tre debatspor under fællesoverskriften ‘Slap nu af!!! med al den kultur’ – slap nu af med al den læsning og kultur for børn, slap nu af. Den røde tråd var at adressere den udfordring, vi står med i et stadig mere digitaliseret samfund.
LÆS OGSÅ & SE HELE DEBATTEN: Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges! Debat på Folkemødet #FMdk
Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor vi bliver bombarderet fra mange sider med underholdningstilbud – Netflix, YouTube, alle de kulturelle tilbud og så videre.
Hvor giver alt dette rum til fordybelse og refleksion? Hvor bliver læsningen og litteraturen af? Og udfordrer dette sansebombardement særligt børn og unge til ikke at læse så meget af lyst?”
Panelsamtale med (v-h) Birgitte Boesen, Henrik Lehmann Andersen, Mogens Jensen, Pia Henriette Friis og Laust Johan Westtoft. Ordstyrer Michel Steen-Hansen er yderst til venstre. Debatten kan ses på bloggen Biblioteksdebat. Foto: Niels Offenberg © Danmarks Biblioteksforening. 
Sammenligner man med ‘Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed’ (2008), hvor bibliotekerne fremstår som materialelagre uden udadvendt funktion, er kontrasten til det, du fortæller, slående.
Hvorfor påtager I jer denne aktivistiske samfundsrolle?
”Folkebiblioteket er skabt for at give folk en mulighed i at deltage i samfundet, så det er bibliotekerne forpligtet til på mange planer. Lige nu har vi særligt fokus på, at der er en udvikling i den almene læsning, som vi er bekymrede for. Jeg synes personligt, at biblioteket skal udvikle sig sammen med resten af samfundet, så vi kan løse udfordringerne.
I den opmærksomhedsøkonomi, vi lever i, skal vi være opsøgende, når vi mener, at bibliotekerne som institution har noget at byde på. Og det har vi i forhold til at få flere til at læse.
Det er vigtigt at sikre evnen til at læse og læse indenad. Det kræver fordybelse, og det er noget af det, litteraturen kan være med til at give os.  
Vi er til tider meget aktivistiske, når vi påpeger, at det vil have negative konsekvenser for vores samfund, hvis især de unge langsomt mister evnen til at læse en længere tekst.
Når vi rækker ud, kræver det, at vi har mere end bøger på reolerne – det er for så vidt en tendens, man også ser i bogbranchen, hvor mange gentænker deres indsats. For eksempel når Gyldendal begynder at sælge brugt tøj, eller når boghandlere omdøber sig til litteraturhuse og laver en café i butikken.
Jeg er for så vidt ligeglad med, om folk låner eller køber bogen. Det, det handler om, er, at litteraturen er tilgængelig. Derfor samarbejder bibliotekerne ofre med folkeskoler og daginstitutioner.
I Odense har man lavet 88 såkaldte kængurubiblioteker i børnehaver, hvor man opfordrer forældrene til at læse sammen med deres børn:
Forældrene får at vide, hvilke bøger børnene har læst i, og så kan de låne bogen med hjem og læse den færdig. Hvis forældrene ikke har tid til at komme forbi biblioteket, ved man i hvert fald, hvor man kan få fat på dem to gange om dagen.”

Skal læsning i højere grad præsenteres som en social aktivitet i stedet for en strengt individuel proces?
”Ja, helt bestemt. Vi ved fra undersøgelsen ‘Børns læsevaner 2017’, hvor 9.000 børn svarede, at kammerater er den allerstørste inspirationskilde, når børnene finder læsestof. Det er  vigtigt, at vi får de snakke aktiveret. Den næststørste inspirationskilde er film, og den tredjestørste er mor.
Derfor skal vi ind i nogle andre dialoger, end vi plejer at deltage i. Vi skal tænke nyt. Vi skal være bedre til at inspirere hinanden. Vi skal skabe en læsekultur, der er præget af lyst.
Danmarks Biblioteker går forrest i skabelsen af en overordnet national læsestrategi, hvor vi p.t. har ti parter med – skoleelever, forlag, forfattere, pædagoger, PLC’er med mere. I alt har vi haft over 100 parter inde over processen. Vi er klar med et udspil til en National Læsestrategi, som præsenteres på en høring på Christiansborg den 11. september.
Vi skal få flere til at læse. Børnene i undersøgelsen forbinder læsning med skole og pligt, og det skal de ikke! Det skal være fedt at læse, det skal give dem noget rent personligt.
Og vi ved, at de unge bliver dygtigere i skolen, hvis de læser mere. Vi får et bedre samfund, hvis vi får flere til at læse af lyst. Tingene hænger sammen.”     

Forsidefoto: Poetry slam med Eva Wille Bach fra Brønderslev Forfatterskole som indledning til panelsamtalen om læsning. Foto: Niels Offenberg © Danmarks Biblioteksforening.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte