INDLAND
Skal bibliotekerne spille en samfundsrolle, som handler om mere end at udlåne bøger? er spørgsmålet som Tidsskriftet Bogmarkedet i denne uge stiller skarpt på i interview med mig.
Danmarks Biblioteksforening har deltaget i Folkemødet på Bornholm hver eneste år siden starten. Hvad er formålet med at deltage her?
”Det særlige ved Folkemødet er, at folket mødes. Det kan godt være, at nogen siger, eliten møder folket, og nogen kommer for at se giraffen på scenen, men når det var så mange mennesker, som der var i år, betyder det, at man taler sammen på en anden måde. Og det er det gode ved Folkemødet.
Danmarks Biblioteksforening afholdt debatter flere forskellige steder i år, blandt andet på Den Sociale Scene sammen med andre aktører. Det skabte en form for rummelighed.
Vi deltager sammen med Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Sammen optræder vi som Danmarks Biblioteker. Vi vil vise, hvad biblioteket kan være i 2019.
I år havde vi tre debatspor under fællesoverskriften ‘Slap nu af!!! med al den kultur’ – slap nu af med al den læsning og kultur for børn, slap nu af. Den røde tråd var at adressere den udfordring, vi står med i et stadig mere digitaliseret samfund.
LÆS OGSÅ & SE HELE DEBATTEN: Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges! Debat på Folkemødet #FMdk
Vi lever i en opmærksomhedsøkonomi, hvor vi bliver bombarderet fra mange sider med underholdningstilbud – Netflix, YouTube, alle de kulturelle tilbud og så videre.
Hvor giver alt dette rum til fordybelse og refleksion? Hvor bliver læsningen og litteraturen af? Og udfordrer dette sansebombardement særligt børn og unge til ikke at læse så meget af lyst?”
Panelsamtale med (v-h) Birgitte Boesen, Henrik Lehmann Andersen, Mogens Jensen, Pia Henriette Friis og Laust Johan Westtoft. Ordstyrer Michel Steen-Hansen er yderst til venstre. Debatten kan ses på bloggen Biblioteksdebat. Foto: Niels Offenberg © Danmarks Biblioteksforening.
Sammenligner man med ‘Bekendtgørelse af lov om biblioteksvirksomhed’ (2008), hvor bibliotekerne fremstår som materialelagre uden udadvendt funktion, er kontrasten til det, du fortæller, slående.
Hvorfor påtager I jer denne aktivistiske samfundsrolle?
”Folkebiblioteket er skabt for at give folk en mulighed i at deltage i samfundet, så det er bibliotekerne forpligtet til på mange planer. Lige nu har vi særligt fokus på, at der er en udvikling i den almene læsning, som vi er bekymrede for. Jeg synes personligt, at biblioteket skal udvikle sig sammen med resten af samfundet, så vi kan løse udfordringerne.
I den opmærksomhedsøkonomi, vi lever i, skal vi være opsøgende, når vi mener, at bibliotekerne som institution har noget at byde på. Og det har vi i forhold til at få flere til at læse.
Det er vigtigt at sikre evnen til at læse og læse indenad. Det kræver fordybelse, og det er noget af det, litteraturen kan være med til at give os.
Vi er til tider meget aktivistiske, når vi påpeger, at det vil have negative konsekvenser for vores samfund, hvis især de unge langsomt mister evnen til at læse en længere tekst.
Når vi rækker ud, kræver det, at vi har mere end bøger på reolerne – det er for så vidt en tendens, man også ser i bogbranchen, hvor mange gentænker deres indsats. For eksempel når Gyldendal begynder at sælge brugt tøj, eller når boghandlere omdøber sig til litteraturhuse og laver en café i butikken.
Jeg er for så vidt ligeglad med, om folk låner eller køber bogen. Det, det handler om, er, at litteraturen er tilgængelig. Derfor samarbejder bibliotekerne ofre med folkeskoler og daginstitutioner.
I Odense har man lavet 88 såkaldte kængurubiblioteker i børnehaver, hvor man opfordrer forældrene til at læse sammen med deres børn:
Forældrene får at vide, hvilke bøger børnene har læst i, og så kan de låne bogen med hjem og læse den færdig. Hvis forældrene ikke har tid til at komme forbi biblioteket, ved man i hvert fald, hvor man kan få fat på dem to gange om dagen.”
Skal læsning i højere grad præsenteres som en social aktivitet i stedet for en strengt individuel proces?
”Ja, helt bestemt. Vi ved fra undersøgelsen ‘Børns læsevaner 2017’, hvor 9.000 børn svarede, at kammerater er den allerstørste inspirationskilde, når børnene finder læsestof. Det er så vigtigt, at vi får de snakke aktiveret. Den næststørste inspirationskilde er film, og den tredjestørste er mor.
Derfor skal vi ind i nogle andre dialoger, end vi plejer at deltage i. Vi skal tænke nyt. Vi skal være bedre til at inspirere hinanden. Vi skal skabe en læsekultur, der er præget af lyst.
Danmarks Biblioteker går forrest i skabelsen af en overordnet national læsestrategi, hvor vi p.t. har ti parter med – skoleelever, forlag, forfattere, pædagoger, PLC’er med mere. I alt har vi haft over 100 parter inde over processen. Vi er klar med et udspil til en National Læsestrategi, som præsenteres på en høring på Christiansborg den 11. september.
Vi skal få flere til at læse. Børnene i undersøgelsen forbinder læsning med skole og pligt, og det skal de ikke! Det skal være fedt at læse, det skal give dem noget rent personligt.
Og vi ved, at de unge bliver dygtigere i skolen, hvis de læser mere. Vi får et bedre samfund, hvis vi får flere til at læse af lyst. Tingene hænger sammen.”
Forsidefoto: Poetry slam med Eva Wille Bach fra Brønderslev Forfatterskole som indledning til panelsamtalen om læsning. Foto: Niels Offenberg © Danmarks Biblioteksforening.
- Indland
- 21/06/2019
Kommentarer
Send en kommentar