Biblioteksdebat

Operation tillid - Her er den nye regerings mest oversete projekt, skriver Politikens chefredaktør i dag uden at nævne, at et af de væsentligste elementer i at genskabe den tillig bygges af kultur, hvor bibliotekerne er en væsentlig spiller som menneskers indgang til det tillidsskabende fællesskab. Christian Jensen sætter fingeren på et centralt punkt i regeringens forståelsespapir, når han skriver “Det står til allersidst, og det står ikke lysende klart. Men i det 18 sider lange regeringsdokument anes omridset af et vidtrækkende politisk projekt, der tager afsæt i den usynlige skrift, den danske samfundskontrakt er skrevet med: tillid. Fra flere positioner og vinkler kredser Mette Frederiksen og hendes tre støttepartier om svigtende samfundsansvar, svækket sammenhængskraft og en tillid, der er slået skår i. Den tillid, som generationer før os har lagt ud som bærende brædder under alt det, der gør dette land til et demokratisk mønsterbrug i nogenlunde harmoni med sig selv. T...

INDLAND Skal bibliotekerne spille en samfundsrolle, som handler om mere end at udlåne bøger? er spørgsmålet som Tidsskriftet Bogmarkedet i denne uge stiller skarpt på i interview med mig.   Danmarks Biblioteksforening har deltaget i Folkemødet på Bornholm hver eneste år siden starten. Hvad er formålet med at deltage her? ”Det særlige ved Folkemødet er, at folket mødes. Det kan godt være, at nogen siger, eliten møder folket, og nogen kommer for at se giraffen på scenen, men når det var så mange mennesker, som der var i år, betyder det, at man taler sammen på en anden måde. Og det er det gode ved Folkemødet. Danmarks Biblioteksforening afholdt debatter flere forskellige steder i år, blandt andet på Den Sociale Scene sammen med andre aktører. Det skabte en form for rummelighed. Vi deltager sammen med Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet. Sammen optræder vi som Danmarks Biblioteker. Vi vil vise, hvad biblioteket  kan  være i 2019. I år havd...

Den danske læsekultur er udfordret. Så kort kan det siges. Undersøgelser peger på, at både børn og voksne læser mindre. Og de læser mindre af lyst. Blot 20 procent af de danske skoleelever kan rigtig godt lide at læse – mod 43 procent internationalt. Og de danske skoleelever læser dårligere i dag end i 2011. Det er gået den forkerte vej i mange år. En af grundende er, at litteratur i dag er i skarp konkurrence med den nyeste serie på Netflix, tidsrøvende mobilspil og populære influencervideoer på YouTube. Udviklingen er hverken sensationel eller ny – men det gør den ikke mindre vigtig. Vi står tilbage med et fattigere samfund, hvis læsning bliver en parentes i vores kultur. Læsning styrker den personlige identitetsdannelse. Stimulerer den kritiske sans. Skærper evnen til at fokusere, fordybe sig og tilegne sig viden – udover selvfølgelig at træne den basale evne til at læse og skrive. Det er baggrunden for at Danmarks Biblioteksforening har igangsat arbejdet med at skabe...

Vores børn lever i en strøm af indtryk, og behovet for at slappe af stiger. Hvad kan kulturen gøre? Hvordan får vi dem til at vælge læsning som alternativ? Det havde Danmarks Biblioteker debat om på Folkemødet 2019 - I kan se hele debatten her Vores børn bliver bombarderet med information og kommunikation i en konstant strøm af indtryk. Behovet for at slappe af og koble fra bliver større. Selv skoleelever har mindfulness på skemaet. Vi bør på mange forskellige måder sikre mulighederne for og rum til ro og koncentration, sådan at alle børn oplever tilfredsstillelsen ved for alvor at fordybe sig i noget og måske endda glemme sig selv. Både nu og i fremtiden. Men hvor finder vi disse rum? Er det i kulturen og kunsten - i litteraturen, i musikken, i billedkunsten? Hvad består rummene i og af? Og hvordan bliver kulturen til et need- to-have og ikke bare nice-to-have i vores børns liv? Deltagere   Michael Egelund, Formand, Storkøbenhavn, BUPL   Tine Segel, Formand...

Børn og unge har brug for fordybelse! Er det en samfundsopgave og hvilken rolle spiller fondene?   Sådan spurgte Danmarks Biblioteker på Folkemødet, du kan se en masse svar på spørgsmålene i denne debat. Hvordan skaber vi et godt liv for børn og unge, når det ikke kun handler om flere  I-pads  og at ta’ sig godt ud på de sociale medier? Et godt liv er også rum og mulighed for at fordybe sig i bøger og fortællinger. Men er det en reel samfundsopgave eller noget som den enkelte selv må stå for? Og hvordan skaber vi mulighederne, så alle kan være med.? Fondene i Danmark gør langt mere end blot at uddele midler på det almennyttige område. De udpeger nye specifikke indsatsområder og er dermed til at sætte dagsordenen. Det har betydning for kulturens institutioner og udviklingsretninger. Men hvad er på spil, hvordan arbejder fonde og kulturinstitutioner sammen om rammerne for det gode liv gennem hverdagskulturen? Og hvordan sikrer vi, at også udsatte børn og unge ko...

På #DenSocialeScene på Folkemødet har vi leget med debatformen. Vi har sat en debat op om "Alrum, Byrum, Havnerum" og hvordan vi udvikler vores byer, men for at bryde formen og debatørernes vante former, udgiver vi samtidig et litterært værk af Victor Boy Lindholm. Han laver så også interventioner i debatten ved at læse op af sin lidt dystopiske tekst. Litteratur giver nemlig perspektiv og nye vinkler, så debatten får helt andre dimissionen. Hvor var du da isen/smeltede? startede forfatteren med at spørge som et billede på byen, efter klimakrisen. Fik panelet til at ændre syn på de præfabrikerede spørgsmål som: Hvad er værdiskabelse? Hvordan skaber vi udvikling og vækst med omtanke for social inklusion og fællesskaber? Om det virker kan du selv bedømme. Du kan se første del af debatten her: Og hele debatten her: Deltagere Natalie Mossin, Institutleder, IBT, KADK og Co-chair UIA commision on Sustainable Development, Institut for Bygningskunst og Te...

Folkemødet er efterhånden så overbefolket af folk, at der næsten ikke er plads til flere folk, hvilket vel egentlig er et udtryk for folkelighed. Alligevel oplever jeg ofte folk, der ikke har været på Folkemødet, der udtrykker, at de synes der mere elite end folk. Udfordringen er derfor hvordan man inkluderer der der ikke er med og  favner endnu bredere, samtidig med man skaber plads til både begejstring og flere folk. Det skiver jeg om i Kulturmonitor i dag. Jeg tror Folkemødet har ramt en tendens i tiden, hvor folk vil møde folk, snakke med folk, se folk og opleve alt det der sker, når folk er sammen. En oplevelse man også kan få, når man deltager i landets mange festivaller, hvor det ikke kun er musikken der fylder, men også debatter og samtaler, som på moderne dansk kaldes talks, hvor folk deltager i kvalificerede snakke. Kulturen har i den grad indoptaget debatten og eksperimenterer med at udfolde formerne for demokratisk samtale, som modvægt til den medieskabte konfl...