tirsdag den 28. marts 2017

Præsenter folk for informationer og fortællinger de ikke selv har valgt og skab fælles oplevelser

Demokrati og retsstat er betingelser for ytringsfrihed. Og hvis borgerne i et givent fællesskab ikke er forbundet i en fælles samtale, vil den sociale orden krakelere.

Det er to afgørende præmisser for, at borgerne bliver bundet til hinanden. For det første skal folk konfronteres med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valgt.

»Møder, som hverken er planlagt eller forudsete, er centrale for demokratiet,« skriver den amerikanske stjerneforsker og intellektuelle Cass Sunstein i #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media ...

I følge Rune Lykkeberg i Dagens Information en både fremragende og problematisk bog, som undersøger forholdet mellem sociale medier, den digitale offentlighed, falske nyheder og det amerikanske demokrati

»De er vigtige for at sikre os mod opløsning, polarisering og ekstremisme, som er det forudsigelige resultat af enhver situation, hvor folk kun taler med ligesindede.«
Folk skal for det andet have fælles oplevelser, så de har en fælles verden. Det kan være De Olympiske Lege, som man følger sammen, helligdage, hvor alle bliver mindet om jul eller Grundlovsdag, musikkonkurrencer, folkeafstemninger eller valg. Det bliver for Sunstein et kriterium i sig selv, at mange mennesker forholder sig til det samme på samme tid, fordi deres samtale om samfundet forudsætter, at de har fælles referencer, som han skriver.
Hvis vi lader og styre af de sociale medier og internettets algoritmer kan vi miste det fællesskab som de fælles referencer skaber.

Her spiller kulturinstitutioner som folkebiblioteker en væsentlig rolle. Både som stedet hvor folk mødes på tværs af sociale skel og med mennesker man ikke kender. Det er en af grundideerne med folkebiblioteket, hvor rollen måske i disse år forstærked, når en del af folket polariserer sig væk fra de kendte folkeinstitutioner som folkekirke og folkeskole, for i stedet kun at indgå i fællesskaber med de der ligner en selv.

At biblioteket er der hvor man kan få adgang til valid information og hvor man kan lære at skelne skidt fra kanel, lære kildekritik og at gennemskue Fake News er værdier som mange kender.

Men biblioteket har faktisk også den anden præmis iboende, at de konfronterer folk med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valg. I bibliotekerne opererer man ofte med begrebet "serendipitet" som er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. I den simple form er det bogen som stilles på en ny måde, så brugeren finder den når man leder efter noget andet. Men det er også grundlæggende i hvordan man indretter rummer, eller for hvordan personalet indgår i relation til brugeren. 

I den digitale tidsalder arbejdes der naturligvis også med at skabe dette uventede møde på internettet,. Det er en mere kompleks funktion, men grundlæggende for en dannelsesinstitution som ikke bare skal præsentere ud fra "andre der har købt dette har også købt" "eller "ud fra din profil tror vi dette vil interessere dig" som ofte er de algoritmer, der styrer når vi køber ind i netbutiken eller læser nyhedsmedier på nettet eller når Facebook udvælger hvad vi skal se.

Den rolle bryder dannelsesinstitutionen biblioteket. 

Læs selv hele artiklen  eller Cass Sunstein bog #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar