Gå videre til hovedindholdet

Præsenter folk for informationer og fortællinger de ikke selv har valgt og skab fælles oplevelser

Demokrati og retsstat er betingelser for ytringsfrihed. Og hvis borgerne i et givent fællesskab ikke er forbundet i en fælles samtale, vil den sociale orden krakelere.

Det er to afgørende præmisser for, at borgerne bliver bundet til hinanden. For det første skal folk konfronteres med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valgt.

»Møder, som hverken er planlagt eller forudsete, er centrale for demokratiet,« skriver den amerikanske stjerneforsker og intellektuelle Cass Sunstein i #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media ...

I følge Rune Lykkeberg i Dagens Information en både fremragende og problematisk bog, som undersøger forholdet mellem sociale medier, den digitale offentlighed, falske nyheder og det amerikanske demokrati

»De er vigtige for at sikre os mod opløsning, polarisering og ekstremisme, som er det forudsigelige resultat af enhver situation, hvor folk kun taler med ligesindede.«
Folk skal for det andet have fælles oplevelser, så de har en fælles verden. Det kan være De Olympiske Lege, som man følger sammen, helligdage, hvor alle bliver mindet om jul eller Grundlovsdag, musikkonkurrencer, folkeafstemninger eller valg. Det bliver for Sunstein et kriterium i sig selv, at mange mennesker forholder sig til det samme på samme tid, fordi deres samtale om samfundet forudsætter, at de har fælles referencer, som han skriver.
Hvis vi lader og styre af de sociale medier og internettets algoritmer kan vi miste det fællesskab som de fælles referencer skaber.

Her spiller kulturinstitutioner som folkebiblioteker en væsentlig rolle. Både som stedet hvor folk mødes på tværs af sociale skel og med mennesker man ikke kender. Det er en af grundideerne med folkebiblioteket, hvor rollen måske i disse år forstærked, når en del af folket polariserer sig væk fra de kendte folkeinstitutioner som folkekirke og folkeskole, for i stedet kun at indgå i fællesskaber med de der ligner en selv.

At biblioteket er der hvor man kan få adgang til valid information og hvor man kan lære at skelne skidt fra kanel, lære kildekritik og at gennemskue Fake News er værdier som mange kender.

Men biblioteket har faktisk også den anden præmis iboende, at de konfronterer folk med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valg. I bibliotekerne opererer man ofte med begrebet "serendipitet" som er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. I den simple form er det bogen som stilles på en ny måde, så brugeren finder den når man leder efter noget andet. Men det er også grundlæggende i hvordan man indretter rummer, eller for hvordan personalet indgår i relation til brugeren. 

I den digitale tidsalder arbejdes der naturligvis også med at skabe dette uventede møde på internettet,. Det er en mere kompleks funktion, men grundlæggende for en dannelsesinstitution som ikke bare skal præsentere ud fra "andre der har købt dette har også købt" "eller "ud fra din profil tror vi dette vil interessere dig" som ofte er de algoritmer, der styrer når vi køber ind i netbutiken eller læser nyhedsmedier på nettet eller når Facebook udvælger hvad vi skal se.

Den rolle bryder dannelsesinstitutionen biblioteket. 

Læs selv hele artiklen  eller Cass Sunstein bog #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte