Gå videre til hovedindholdet

Præsenter folk for informationer og fortællinger de ikke selv har valgt og skab fælles oplevelser

Demokrati og retsstat er betingelser for ytringsfrihed. Og hvis borgerne i et givent fællesskab ikke er forbundet i en fælles samtale, vil den sociale orden krakelere.

Det er to afgørende præmisser for, at borgerne bliver bundet til hinanden. For det første skal folk konfronteres med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valgt.

»Møder, som hverken er planlagt eller forudsete, er centrale for demokratiet,« skriver den amerikanske stjerneforsker og intellektuelle Cass Sunstein i #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media ...

I følge Rune Lykkeberg i Dagens Information en både fremragende og problematisk bog, som undersøger forholdet mellem sociale medier, den digitale offentlighed, falske nyheder og det amerikanske demokrati

»De er vigtige for at sikre os mod opløsning, polarisering og ekstremisme, som er det forudsigelige resultat af enhver situation, hvor folk kun taler med ligesindede.«
Folk skal for det andet have fælles oplevelser, så de har en fælles verden. Det kan være De Olympiske Lege, som man følger sammen, helligdage, hvor alle bliver mindet om jul eller Grundlovsdag, musikkonkurrencer, folkeafstemninger eller valg. Det bliver for Sunstein et kriterium i sig selv, at mange mennesker forholder sig til det samme på samme tid, fordi deres samtale om samfundet forudsætter, at de har fælles referencer, som han skriver.
Hvis vi lader og styre af de sociale medier og internettets algoritmer kan vi miste det fællesskab som de fælles referencer skaber.

Her spiller kulturinstitutioner som folkebiblioteker en væsentlig rolle. Både som stedet hvor folk mødes på tværs af sociale skel og med mennesker man ikke kender. Det er en af grundideerne med folkebiblioteket, hvor rollen måske i disse år forstærked, når en del af folket polariserer sig væk fra de kendte folkeinstitutioner som folkekirke og folkeskole, for i stedet kun at indgå i fællesskaber med de der ligner en selv.

At biblioteket er der hvor man kan få adgang til valid information og hvor man kan lære at skelne skidt fra kanel, lære kildekritik og at gennemskue Fake News er værdier som mange kender.

Men biblioteket har faktisk også den anden præmis iboende, at de konfronterer folk med informationer og fortællinger, som de ikke selv har valg. I bibliotekerne opererer man ofte med begrebet "serendipitet" som er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys. I den simple form er det bogen som stilles på en ny måde, så brugeren finder den når man leder efter noget andet. Men det er også grundlæggende i hvordan man indretter rummer, eller for hvordan personalet indgår i relation til brugeren. 

I den digitale tidsalder arbejdes der naturligvis også med at skabe dette uventede møde på internettet,. Det er en mere kompleks funktion, men grundlæggende for en dannelsesinstitution som ikke bare skal præsentere ud fra "andre der har købt dette har også købt" "eller "ud fra din profil tror vi dette vil interessere dig" som ofte er de algoritmer, der styrer når vi køber ind i netbutiken eller læser nyhedsmedier på nettet eller når Facebook udvælger hvad vi skal se.

Den rolle bryder dannelsesinstitutionen biblioteket. 

Læs selv hele artiklen  eller Cass Sunstein bog #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Bogen og litteraturens vilkår 2022 - hvordan gik det med læsning, bogsalg og biblioteker?

Bogpanelets årsrapport for 2022 udkommer i dag. Rapporten viser, at e-bøger og lydbøger er i vækst, uanset om man ser på produktion, distribution eller forbrug. Den digitale udvikling fortsætter ufortrødent. Fra 2020 til 2021 er forlagenes omsætning fra salg af netlydbøger og e-bøger steget med henholdsvis 34,6 % og 14,7 %. Udlån af e-bøger og lydbøger er steget med henholdsvis 279 % og 241 % fra 2012-2021. FOLKEBIBLIOTEKER I forhold til folkebibliotekerne er der følgende HOVEDPOINTER i rapporten • På to år (2019-2021) er der sket en stigning på næsten 60 % i udlån af netlydbøger og 45 % i udlån af e-bøger, imens de fysiske udlån er faldet med næsten 38 %. Samlet set er dansker nes udlån (af både digitale og fysiske bøger) i de to år faldet med ca. 23 % (fra ca. 30 mio. til 24 mio. udlån). • Netlydbogen ser ud til at have etableret sin øget popularitet fra nedlukningerne (både marts 2020, vinteren 2020 og vinteren 2021), som kan ses det fortsatte højere udlånstal. • Børnebogsserierne n