Gå videre til hovedindholdet

Behovet for at vi kan gennemskue #FakeNews vokser sammen med nye medier


Sådan sagde Journalist Jeppe Juhl rent faktisk til Information.
Han stiftede i 2017 internetmediet 24nyt.dk
og er også kandidat for Nye Borgerlige.
I 1989 vandt han dansk journalistiks fornemste pris,
Cavlingprisen, sammen med Ander Peter Mathiasen.
Nye danske medie som 24nyt, der har de højreorienterede amerikanske medier Fox News og Breitbart som forbilleder skaber et stadig øget behov at det enkelte menneske kan gennemskue hvad falske nyheder er. Vi deler informationer i en hastighed, så den 4 statsmagt som pressen ynder at kalde sig, ikke er i stand, at lave fakatjekt på alt inden det havner på den offentlige dagsorden.

Her kan biblioteket spille en afgørende rolle. Det vil også være et af temaerne på Det Bibliotekspolitiske Topmøde i næste uge.

Udfordringen er nemlig at nyhedsstrømmen går stadig stærkere, og også i medieverdenen er der en tendens til at det væsentligste nyhedskriterium er at udkomme først. Ud fra devisen ”del eller dø” er det ikke altid kildekritik og tjek af fakta der kommer først.

Derfor skal den deltagende demokratiske medborger have viden og redskaber til selv at kunne gennemskue de falske nyheder. Her spiller bibliotekerne en væsentlig rolle, som dem der har redskaberne til at tjekke Fake News og klæde borgerne på til selv at kunne gøre det.

Men den del vil vi åbenbare mere om på Det Bibliotekspolitiske Topmøde

Det nye internetmedie 24nyt.dk er efter få uger blevet kritiseret for at fordreje historier, men ifølge manden bag har de altså ikke tid til at dokumentere historierne. I sidste uge sagde mediekommentator og tidligere chefredaktør for Ugebrevet A4 Jan Birkemose til TV 2, at 24nyt »både er dårlig journalistik og fake news«.

Det er jo fint, at vi i den kreativeklasse og de pæne gamle medier kan blive enige om at 24nyt.dk ikke er et troværdigt medie, udfordringen kommer bare når de sidestilles med alle de andre nyhedskilder, når vi tjekker nyhederne ud på vores facebook som over halvdelen af danskerne gør.

Men måske haster det mere end vi egentlig er opmærksomme på. At fokus skal være på at det dybest set handler om at det enkelte menneske selv at gennemskue Fake News og være i stand til at tjekke kilden. For uanset hvor mange detektor progammer der udvikles i de troværdige medier, så kan man i en stadig mere digital tid ikke undgå at en de falske nyheder spredes med lynets hast


Som Bo Lidegaard skrev forleden i Politikken under overskriften "Løgn og latin fyld'er stadigt mere i medierne" "Løgn er ikke en ny opfindelse. Hvordan kan det så være, at fakta har det svært? Det er der folk, der har undersøgt, for at finde nøglen til løgnens univers." 
Du kan læse hele hans artikel her 
(hvis du altså har abonnement, 
ellers må du nøjes med overskriften, 
som alle de andre deler)

Han slutter med at skriver at "facts har det problem, at de tit er kedelige – modsat løgne, grusomheder og det, som bare er langt ude. Det betyder meget for deres udbredelse, allermest på de sociale medier, men i voksende omgang også i mainstreammedier, der i stigende grad redigeres efter hypen på de sociale medier."

Læs også Det postfaktuelle samfunds bibliotek - guide til at spotte Fake News


Her spiller biblioteket en væsentlig rolle, som stedet der i den livslange læring klæder borgerne på til at være de aktive deltagende medborgere, som ikke kun har adgang til information, men også har evnen til at bruge og gennemskue dem. Den rolle dyrker bibliotekerne også på nettet og helt specificeret i biblioteksvagten.dk





Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte