Gå videre til hovedindholdet

Frivillig udvikling af samfundet

For få år siden lavede Danmarks Biblioteksforening en undersøgelse om frivillighed sammen med Tænketanken Fremtidens biblioteker og Organisationen Danske Museer. Den viste bl.a. at hele 68 % af de danske folkebiblioteker i dag samarbejder med frivillige, og endnu flere biblioteker forventer, at frivillige i fremtiden skal løfte flere og nye opgaver.
Se Frivillig Velfærd  

Siden da har vi intensiveret samarbejdet. Både med frivillige på de enkelte biblioteker og mellem de organisationer, der beskæftiger sig med kultur, biblioteker og frivillighed.

F.eks. er DB og Tænketanken gået ind i et aktivt samarbejde med Frivilligrådet, hvor vi udvikler fælles projekter.

Helt aktuelt er vi ved at planlægge session på Velfærdens Innovationsdag sammen med Mandag Morgen. 

Fremtidens biblioteker - ny velfærdsaktør?
Bibliotekernes rolle er i forandring. Rundt omkring i landet ser vi eksempler på, at bibliotekerne hjælper lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for inklusion af udsatte grupper og bringer flere aktører sammen om at løse velfærdsudfordringer. Sessionen stiller skarpt på, hvordan folkebibliotekerne kan sættes i spil i forhold til udviklingen af velfærd. Du kan høre om gode eksempler og tage del i debatten om de udfordringer, udviklingen giver.
Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Frivilligrådet og Danmarks Biblioteksforening er værter for temasessionen

Der er mange begreber der dækker over det "frivillighed". Nogle taler om "frivillig arbejde" andre om  "samskabelse" andre om noget helt tredie. I visse situationer kan det være vigtigt at skelne mellem de forskellige begreber fordi det er mennesker det handler om og vores incitament for at indgå i de fælles løsninger kan være vidt forskellige. Og motivation og incitament er driven kræfter for os mennesker. 

En del kritiserer også begrebsligheden og beskylder frivillighed for blot at være en skjult udlicitering af kernevælrfærdsopgaver til civil samfundet. I visse situationer er det desværre også det der sker, når politikere i deres spareiver f.eks. nedlægger offentlige servicetilbud eller institutioner og forventer at borgerne selv løser opgaven. Vi har også set eksempler på det inden for bibliotekssektoren, hvor man politisk tror at biblioteker kan drives alene af frivillige. Det kan de ikke og er bare en langsom nedlæggelse fordi der mangler kordination og faglig sparing. Men det betyder ikke, at man ikke kan udvide bibliotekets service og åbningstid i samarbejde med frivillige. Det kræver at vi udvikler samarbejdsstrategier i kommunerne og på bibliotekerne. At vi åbner vores faglighed og lader den udfordre af medborgerne.

Men der findes heldigvis også rigtig gode eksempler


Det handler om at udvikle samfundet til gavn for den enkelte borger og for fællesskabet. Det handler ikke om at det offentlige kan fralægge sig ansvaret for værdssamfundet, men om at vi i fællesskab kan løse opgaver. Hele det fundament som er grundlaget for velfærdsstaten. At fælleskabet løser opgaver som den enkelte ikke kan klare alene. I den danske velfærdsmodel har vi udviklet det som en skattefinansieret velfærd, men det behøver ikke forhindre at borgerne i fællesskab løser opgaver, som så ikke behøver blive løst af skattefinansierede medarbejdere. Det handler om at man som myndige borgere får mulighed for klare opgaver selv, måske endda bedre eller i hvert fald på en anden måde fordi man indgår i en fælles løsning, som man selv er med at definere og udvikle. 

Det betyder ikke at man bare skal lade være at skelne mellem samskabelse eller frivilligt arbejde, men at man skal være opmærksom på hvordan man udvikler rammerne for at de mennesker som ønsker at tage del, sådan at de får mulighed for det på deres præmisser. At vi skaber mulighed for at borgerne har så mange og gode muligheder for at deltage i udviklingen af samfundet, samtidig med vi udvikler den fælles velfærd.

Det er der mange elementer i. Både at der er myndige medborgere som har lyst og kompetencer til at deltage. Det kan biblioteket være med til at udvikle i en empowerment tilgang. Og det kræver ikke mindst, at der er mennesker og organisationer som har lyst og mulighed for at udvikle fællesskabet.

Frivillighed handler nemlig ikke om at udvikle (eller afvikle) velfærd, men om at udvikle fællesskabet og samfundet, hvilket i mange tilfælde har det biprodukt at det udvikle vores alle sammens velfærd.

I hvert fald synes jeg vi er forpligtet til at skabe rammer for at alle kan deltage, og det bliver jeg bestyrket i på FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE 2015 - AF BANEN - PÅ BANEN http://www.frivilligraadet.dk/aktuelle-konferencer

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Kulturen i SVM regeringsgrundlaget 2022

Så blev sløret løftet for det nye Regeringsgrundlag i den kommende SVM-regering. I kan læse det hele her  - jeg har kigget lidt nærmere ned i de kulturpolitiske elementer.  Det indeholder et helt afsnit om om kultur.  Helt overordnet kan man mene at en flertalsregering giver mange muligheder for at udvikle kulturlivet, så alle borgere får mulighed for gode kulturtilbud. Ser man tilbage på valgkampen så har alle tre regeringspartier markeret sig med store ambitioner i valgkampen. særligt Venstre og Moderaterne har lovet massive investeringer i kulturlivet – så det er spændende at se hvordan de konkret vil indfri ambitionerne. Så må vi vente spændt til i morgen, hvor regeringen vil afsløre deres ministerliste og se om der kommer en ambitiøs kulturminister. I regeringsgrundlaget er ét afsnit om kultur: 7.3 Kultur og kirke Kulturen udfordrer vores måde at tænke og se verden på samtidig med, at det binder os sammen som land og folk. Det er den danske identitet