Gå videre til hovedindholdet

FN's kulturbevarende styrker #UNESCO

Mange mennesker forbinder UNESCO med den kulturelle verdensarv som f.eks. Kronborg eller steder vi besøger ude i verden som turister. Men UNESCO er meget mere, og dens store betydning går mere og mere op for mig, efter jeg sidste år blev udpeget til UNESCOs Nationalkommision.

UNESCO kan måske bedst betegnes som FN's kulturbevarende styrker, hvis man skal blive i FN sproget, hvor UNESCOs opgave er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Billedresultat for UNESCO
Betydningen bliver også tydelig for mig, mens jeg deltager i UNESCOs Generalkonference i Paris. Den foregår fra 3. november til den 18. november, men jeg slipper med at være her et par dage, da jeg er tilknyttet Mandatområde der handler om "Kommunikation og information" hvis hovedmøder heldigvis kan holdes på et par dage. Som medlem af nationalkommissionen er man personligt udpeget, og repræsenterer som sådan ikke specielle interesser, men når man deltager i den internationale Generalkonference repræsenterer man den til en hver tid siden regering, så der bruges ret meget tid på at afstemme holdninger og lave talepapirer, som skal indgå som input til en fælles global indsats.

Det er spændende, uoverskueligt og forvirrende, men heldigvis også tilfredsstillende, da man kan mærke at det nytter at sætte fælles dagsordner.

Se også:

For mig er et af de vigtigste områder at få sikret rettet til Information som en grundlæggende menneskerettighed. Hele grundlaget for at man som menneske kan indgå som myndig borger kan indgå i en bæredygtig udvikling. Det vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed når vi indgår i demokratiske processer. Men det er ikke en naturlov, og den frie adgang trues både at store kommercielle interesser i vores del af verden,og af diktatoriske regimer i andre dele af verden.

Den ret lykkedes det forførste gang at få med i FN's udviklingsmål i år og nu skal vi have dem udtrykt i UNESCO sammenhæng nu. Det vil jeg skrive mere om i de kommende dage. Herunder kanm du læse lidt mere om UNESCOS opbygning.

Se Adgang til vand og information er forudsætning for.

UNESCOs historie og de fire mandatområder

UNESCOs formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

UNESCO er et frit forum for udveksling af ideer og viden, og udarbejder såkaldte rekommandationer, deklarationer og konventioner. UNESCO iværksætter også praktiske samarbejdsprojekter inden for de fire om råder.


Generalkonferencen og Styrelsesrådet

UNESCO administreres af to styrende organer: Generalkonferencen og Styrelsesrådet. Generalkonferencen består af repræsentanter fra alle UNESCOs medlemslande. Den samles hvert andet år og det er her jeg deltager for første gang lige nu.


Det mandatområdejeg hører under er som sagt "Kommunikation og information

UNESCOs arbejde inden for mandatområdet kommunikation og information omfatter blandt andet:
Informationssamfundet
Biblioteker
Arkiver
Medieudvikling
Informations- og kommunikationsteknologi
Assistance til medier i konfliktsituationer
Ytringsfrihed
”E-heritage”.

UNESCO varetager blandt andet ’The International Programme for the Development of Communication (IPDC)’, hvor Danmark har en fremtrædende rolle, og programmet ’Memory of the World (MoW)’, der vedrører bevaring og beskyttelse af den dokumentariske kulturarv. Under programmet findes også et register over umistelige dokumenter, der omfatter over 300 elementer.

UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet.

Danske verdensarvsområder

Kulturel verdensarv



I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Ellen Trane Nørby der har holdt hovedindlægget i UNESCO


FN’s nye verdensmål i fokus på UNESCO’s generalkonference.

UNESCO holder generalkonference i Paris i november, og børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby skal, som den danske UNESCO-ansvarlige minister, holde det danske hovedindlæg den 5. november.

Talen vil blandt andet handle om det kommende arbejde med FN’s nye verdensmål. Ministeren fokuserer på det fjerde verdensmål, der handler om at sikre en inkluderende undervisning af god kvalitet og mulighed for livslang læring for alle. Den globale handlingsplan for implementeringen af uddannelsesmålet skal vedtages på et ministermøde på generalkonferencen.

Desuden vil ministeren tale om Danmarks syn på UNESCO og dets arbejde.

Generalkonferencen er UNESCOS’s besluttende myndighed. Den holdes hvert andet år, og her vedtages program og budget for de næste to år. UNESCO har 195 medlemslande og ni associerede lande, og desuden deltager en række internationale NGO’er i generalkonferencen. Den foregår fra den 3. november til den 18. november.



Læs mere


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Hvad læser børn i en skole uden et bibliotek?

Mine største børn siger stadig at de går på skolebiblioteker, men jeg tvivler på at min den yngste på 4 kommer til at kende begrebet. I kølvandet på folkeskolereformen er skolebiblioteket nemlig blevet afskaffet eller i hvert fald erstattet af pædagogiske læringscentre . Hvad betyder det for skolen og elevernes kompetencer i forhold til traditionelle biblioteksdyder som litteratursøgning, kildekritik og læselyst, når man ændre fokus fra bibliotek til læringscenter. Det er tanker der er inspireret af at jeg er på vej til generalforsamling i Aarhus hos Kommunernes Skolebiblioteksforening eller de har naturligvis også skiftet navn til  Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre . En forening som vi I Danmarks Biblioteksforening har et godt og udbytterigt samarbejder med, hvilket vi desværre ikke har med den anden "skolebiblioteksforening" Pædagogisk LæringsCenterForening som har meddelt at de ikke længere ønsker at deltage i biblioteksparaplysamarbejdet da de ikke l

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities. In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax. The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books. We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it. Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people.  Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now. It seems that development lead to fewer and few