Mange mennesker forbinder UNESCO med den kulturelle verdensarv som f.eks. Kronborg eller steder vi besøger ude i verden som turister. Men UNESCO er meget mere, og dens store betydning går mere og mere op for mig, efter jeg sidste år blev udpeget til UNESCOs Nationalkommision.
UNESCO kan måske bedst betegnes som FN's kulturbevarende styrker, hvis man skal blive i FN sproget, hvor UNESCOs opgave er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.
Betydningen bliver også tydelig for mig, mens jeg deltager i UNESCOs Generalkonference i Paris. Den foregår fra 3. november til den 18. november, men jeg slipper med at være her et par dage, da jeg er tilknyttet Mandatområde der handler om "Kommunikation og information" hvis hovedmøder heldigvis kan holdes på et par dage. Som medlem af nationalkommissionen er man personligt udpeget, og repræsenterer som sådan ikke specielle interesser, men når man deltager i den internationale Generalkonference repræsenterer man den til en hver tid siden regering, så der bruges ret meget tid på at afstemme holdninger og lave talepapirer, som skal indgå som input til en fælles global indsats.
Det er spændende, uoverskueligt og forvirrende, men heldigvis også tilfredsstillende, da man kan mærke at det nytter at sætte fælles dagsordner.
Se også:
For mig er et af de vigtigste områder at få sikret rettet til Information som en grundlæggende menneskerettighed. Hele grundlaget for at man som menneske kan indgå som myndig borger kan indgå i en bæredygtig udvikling. Det vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed når vi indgår i demokratiske processer. Men det er ikke en naturlov, og den frie adgang trues både at store kommercielle interesser i vores del af verden,og af diktatoriske regimer i andre dele af verden.
Den ret lykkedes det forførste gang at få med i FN's udviklingsmål i år og nu skal vi have dem udtrykt i UNESCO sammenhæng nu. Det vil jeg skrive mere om i de kommende dage. Herunder kanm du læse lidt mere om UNESCOS opbygning.
UNESCOs historie og de fire mandatområder
UNESCOs formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.
UNESCO er et frit forum for udveksling af ideer og viden, og udarbejder såkaldte rekommandationer, deklarationer og konventioner. UNESCO iværksætter også praktiske samarbejdsprojekter inden for de fire om råder.
Generalkonferencen og Styrelsesrådet
UNESCO administreres af to styrende organer: Generalkonferencen og Styrelsesrådet. Generalkonferencen består af repræsentanter fra alle UNESCOs medlemslande. Den samles hvert andet år og det er her jeg deltager for første gang lige nu.
Det mandatområdejeg hører under er som sagt "Kommunikation og information
UNESCOs arbejde inden for mandatområdet kommunikation og information omfatter blandt andet:
Informationssamfundet
Biblioteker
Arkiver
Medieudvikling
Informations- og kommunikationsteknologi
Assistance til medier i konfliktsituationer
Ytringsfrihed
”E-heritage”.
UNESCO varetager blandt andet ’The International Programme for the Development of Communication (IPDC)’, hvor Danmark har en fremtrædende rolle, og programmet ’Memory of the World (MoW)’, der vedrører bevaring og beskyttelse af den dokumentariske kulturarv. Under programmet findes også et register over umistelige dokumenter, der omfatter over 300 elementer.
UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet.
I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Ellen Trane Nørby der har holdt hovedindlægget i UNESCO
FN’s nye verdensmål i fokus på UNESCO’s generalkonference.
UNESCO holder generalkonference i Paris i november, og børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby skal, som den danske UNESCO-ansvarlige minister, holde det danske hovedindlæg den 5. november.
Talen vil blandt andet handle om det kommende arbejde med FN’s nye verdensmål. Ministeren fokuserer på det fjerde verdensmål, der handler om at sikre en inkluderende undervisning af god kvalitet og mulighed for livslang læring for alle. Den globale handlingsplan for implementeringen af uddannelsesmålet skal vedtages på et ministermøde på generalkonferencen.
Desuden vil ministeren tale om Danmarks syn på UNESCO og dets arbejde.
Generalkonferencen er UNESCOS’s besluttende myndighed. Den holdes hvert andet år, og her vedtages program og budget for de næste to år. UNESCO har 195 medlemslande og ni associerede lande, og desuden deltager en række internationale NGO’er i generalkonferencen. Den foregår fra den 3. november til den 18. november.
Læs mere
UNESCO kan måske bedst betegnes som FN's kulturbevarende styrker, hvis man skal blive i FN sproget, hvor UNESCOs opgave er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.
Betydningen bliver også tydelig for mig, mens jeg deltager i UNESCOs Generalkonference i Paris. Den foregår fra 3. november til den 18. november, men jeg slipper med at være her et par dage, da jeg er tilknyttet Mandatområde der handler om "Kommunikation og information" hvis hovedmøder heldigvis kan holdes på et par dage. Som medlem af nationalkommissionen er man personligt udpeget, og repræsenterer som sådan ikke specielle interesser, men når man deltager i den internationale Generalkonference repræsenterer man den til en hver tid siden regering, så der bruges ret meget tid på at afstemme holdninger og lave talepapirer, som skal indgå som input til en fælles global indsats.
Det er spændende, uoverskueligt og forvirrende, men heldigvis også tilfredsstillende, da man kan mærke at det nytter at sætte fælles dagsordner.
Se også:
- Preservation and access to documentary heritage is...
- Denmark support the Internet universality and the ...
- Freedom of expression and access to information is...
For mig er et af de vigtigste områder at få sikret rettet til Information som en grundlæggende menneskerettighed. Hele grundlaget for at man som menneske kan indgå som myndig borger kan indgå i en bæredygtig udvikling. Det vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed når vi indgår i demokratiske processer. Men det er ikke en naturlov, og den frie adgang trues både at store kommercielle interesser i vores del af verden,og af diktatoriske regimer i andre dele af verden.
Den ret lykkedes det forførste gang at få med i FN's udviklingsmål i år og nu skal vi have dem udtrykt i UNESCO sammenhæng nu. Det vil jeg skrive mere om i de kommende dage. Herunder kanm du læse lidt mere om UNESCOS opbygning.
Se Adgang til vand og information er forudsætning for.
UNESCOs historie og de fire mandatområder
UNESCOs formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.
UNESCO er et frit forum for udveksling af ideer og viden, og udarbejder såkaldte rekommandationer, deklarationer og konventioner. UNESCO iværksætter også praktiske samarbejdsprojekter inden for de fire om råder.
Generalkonferencen og Styrelsesrådet
UNESCO administreres af to styrende organer: Generalkonferencen og Styrelsesrådet. Generalkonferencen består af repræsentanter fra alle UNESCOs medlemslande. Den samles hvert andet år og det er her jeg deltager for første gang lige nu.
Det mandatområdejeg hører under er som sagt "Kommunikation og information
UNESCOs arbejde inden for mandatområdet kommunikation og information omfatter blandt andet:
Informationssamfundet
Biblioteker
Arkiver
Medieudvikling
Informations- og kommunikationsteknologi
Assistance til medier i konfliktsituationer
Ytringsfrihed
”E-heritage”.
UNESCO varetager blandt andet ’The International Programme for the Development of Communication (IPDC)’, hvor Danmark har en fremtrædende rolle, og programmet ’Memory of the World (MoW)’, der vedrører bevaring og beskyttelse af den dokumentariske kulturarv. Under programmet findes også et register over umistelige dokumenter, der omfatter over 300 elementer.
UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet.
Danske verdensarvsområder
Kulturel verdensarv
- Jellingmonumenterne (runesten, gravhøje og kirke), optaget på verdensarvslisten i 1994.[5]
- Roskilde Domkirke, optaget på verdensarvslisten i 1995.[6]
- Kronborg, optaget på verdensarvslisten i 2000.[7]
- Christiansfeld, optaget på verdensarvslisten i 2015.[8]
I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Ellen Trane Nørby der har holdt hovedindlægget i UNESCO
FN’s nye verdensmål i fokus på UNESCO’s generalkonference.
UNESCO holder generalkonference i Paris i november, og børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby skal, som den danske UNESCO-ansvarlige minister, holde det danske hovedindlæg den 5. november.
Talen vil blandt andet handle om det kommende arbejde med FN’s nye verdensmål. Ministeren fokuserer på det fjerde verdensmål, der handler om at sikre en inkluderende undervisning af god kvalitet og mulighed for livslang læring for alle. Den globale handlingsplan for implementeringen af uddannelsesmålet skal vedtages på et ministermøde på generalkonferencen.
Desuden vil ministeren tale om Danmarks syn på UNESCO og dets arbejde.
Generalkonferencen er UNESCOS’s besluttende myndighed. Den holdes hvert andet år, og her vedtages program og budget for de næste to år. UNESCO har 195 medlemslande og ni associerede lande, og desuden deltager en række internationale NGO’er i generalkonferencen. Den foregår fra den 3. november til den 18. november.
Kommentarer
Send en kommentar