Gå videre til hovedindholdet

FN's kulturbevarende styrker #UNESCO

Mange mennesker forbinder UNESCO med den kulturelle verdensarv som f.eks. Kronborg eller steder vi besøger ude i verden som turister. Men UNESCO er meget mere, og dens store betydning går mere og mere op for mig, efter jeg sidste år blev udpeget til UNESCOs Nationalkommision.

UNESCO kan måske bedst betegnes som FN's kulturbevarende styrker, hvis man skal blive i FN sproget, hvor UNESCOs opgave er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Billedresultat for UNESCO
Betydningen bliver også tydelig for mig, mens jeg deltager i UNESCOs Generalkonference i Paris. Den foregår fra 3. november til den 18. november, men jeg slipper med at være her et par dage, da jeg er tilknyttet Mandatområde der handler om "Kommunikation og information" hvis hovedmøder heldigvis kan holdes på et par dage. Som medlem af nationalkommissionen er man personligt udpeget, og repræsenterer som sådan ikke specielle interesser, men når man deltager i den internationale Generalkonference repræsenterer man den til en hver tid siden regering, så der bruges ret meget tid på at afstemme holdninger og lave talepapirer, som skal indgå som input til en fælles global indsats.

Det er spændende, uoverskueligt og forvirrende, men heldigvis også tilfredsstillende, da man kan mærke at det nytter at sætte fælles dagsordner.

Se også:

For mig er et af de vigtigste områder at få sikret rettet til Information som en grundlæggende menneskerettighed. Hele grundlaget for at man som menneske kan indgå som myndig borger kan indgå i en bæredygtig udvikling. Det vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed når vi indgår i demokratiske processer. Men det er ikke en naturlov, og den frie adgang trues både at store kommercielle interesser i vores del af verden,og af diktatoriske regimer i andre dele af verden.

Den ret lykkedes det forførste gang at få med i FN's udviklingsmål i år og nu skal vi have dem udtrykt i UNESCO sammenhæng nu. Det vil jeg skrive mere om i de kommende dage. Herunder kanm du læse lidt mere om UNESCOS opbygning.

Se Adgang til vand og information er forudsætning for.

UNESCOs historie og de fire mandatområder

UNESCOs formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

UNESCO er et frit forum for udveksling af ideer og viden, og udarbejder såkaldte rekommandationer, deklarationer og konventioner. UNESCO iværksætter også praktiske samarbejdsprojekter inden for de fire om råder.


Generalkonferencen og Styrelsesrådet

UNESCO administreres af to styrende organer: Generalkonferencen og Styrelsesrådet. Generalkonferencen består af repræsentanter fra alle UNESCOs medlemslande. Den samles hvert andet år og det er her jeg deltager for første gang lige nu.


Det mandatområdejeg hører under er som sagt "Kommunikation og information

UNESCOs arbejde inden for mandatområdet kommunikation og information omfatter blandt andet:
Informationssamfundet
Biblioteker
Arkiver
Medieudvikling
Informations- og kommunikationsteknologi
Assistance til medier i konfliktsituationer
Ytringsfrihed
”E-heritage”.

UNESCO varetager blandt andet ’The International Programme for the Development of Communication (IPDC)’, hvor Danmark har en fremtrædende rolle, og programmet ’Memory of the World (MoW)’, der vedrører bevaring og beskyttelse af den dokumentariske kulturarv. Under programmet findes også et register over umistelige dokumenter, der omfatter over 300 elementer.

UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet.

Danske verdensarvsområder

Kulturel verdensarv



I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Ellen Trane Nørby der har holdt hovedindlægget i UNESCO


FN’s nye verdensmål i fokus på UNESCO’s generalkonference.

UNESCO holder generalkonference i Paris i november, og børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby skal, som den danske UNESCO-ansvarlige minister, holde det danske hovedindlæg den 5. november.

Talen vil blandt andet handle om det kommende arbejde med FN’s nye verdensmål. Ministeren fokuserer på det fjerde verdensmål, der handler om at sikre en inkluderende undervisning af god kvalitet og mulighed for livslang læring for alle. Den globale handlingsplan for implementeringen af uddannelsesmålet skal vedtages på et ministermøde på generalkonferencen.

Desuden vil ministeren tale om Danmarks syn på UNESCO og dets arbejde.

Generalkonferencen er UNESCOS’s besluttende myndighed. Den holdes hvert andet år, og her vedtages program og budget for de næste to år. UNESCO har 195 medlemslande og ni associerede lande, og desuden deltager en række internationale NGO’er i generalkonferencen. Den foregår fra den 3. november til den 18. november.



Læs mere


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte