Gå videre til hovedindholdet

Demokratisk samtale mellem Grundtvig og Koch

I går var jeg til fødselsdagsmorgenkaffe hos Grundtvig. Eller det vil sige, jeg deltog på Vartov i fejringen af den gamle præsts 232 års fødselsdag. Det er en fejring, den gamle grundvindiaske højborg hvert år lægger hus til, som indledes med en hovedtaler der perspektivere Grundvig ud fra sit eget kultursyn. 

I år var det den danske politiker Özlem Cekic der med udgangspunkt i Grundtvig citatet "mennesket først" perspektiverede sit demokratisyn. Hverken jeg eller Özlem er grundtvianere, men har begge stor respekt for Grundtvigs betydning for hele den folkeoplysende ide og hans betydning for den danske måde at tænke demokrati og folkestyre på. 

Özlem tog udgangspunkt i at hun er lidt mere brun end gennemsnits danskeren, er muslim og har Kurdisk baggrund og derfor af nogle danskere mødes med fjendtlighed, ja lige frem had. Det havde både hun og specielt hendes børn vanskeligt ved at forstå og gør dem indimellem rigtig bange. Men en dag havde hun snakket med fotografen Jakob Holst (ham med Amerikanske Billeder) der havde overbevist hende om at hun blev nødt til at opsøge de mennesker som udtrykte had, ansigt til ansigt, for kun gennem samtalen skabes forståelse. Som han havde sagt "og bare rolig, de slår ikke et folketingsmedlem ihjel og hvis de gør bliver du martyr. Så det er ren win win" som hun fortalte med et glimt i øjet. Det har ført til at hun har drukket mange kopper kaffe i mange fjendtlige menneskers hjem. Og det har givet hende en helt anden forståelse for anderledes tænkende og forhåbentlig også skabt mere forståelse hos de hadefulde mennesker. Men det kan i læse mere om andet sted - f.eks. på hendes facebookprofil hvor hun flittigt skriver om det.

Men det perspektiv er vel egentlig også meget dansk, at vi skal opsøge for at forstå de der tænker anderledes end os selv. At forståelse er en forudsætning for det danske folkestyre, som ikke bare et et flertals demokrati, men har en udpræget mindretalsbeskyttelse. Noget som alt sammen bygger på at vi er oplyste mennesker som er i stand til at deltage i samfundet og demokratiet. Tanker som Grundtvig om nogen var eksponent for og som også er det vædigrundlag folkebibliotekerne hviler på.  

"Erfaring lærer, at religions-forfølgelse ikke formindsker, men formerer splid og uenighed i et rige" Grundtvig 1842
Noget som en anden stor tænker Hal Kock også bygger på i sine definitioner af demokrati. Ham kom jeg til at tænke på i går, da jeg hørte Özlem igår. En mand som har betydet meget for mig og som faktisk dannede hele grundlaget for denne blog da jeg startede den i 2007 med citatet:

”DEMOKRATI er ikke bare en styreform. Demokrati er samtale. Det er en måde at handle på. En måde at omgås andre mennesker på, hvor respekten for individet, fællesskabet omgivelserne og samfundet er helt centralt. Og hvor fordommene lader sig udfordre, og argumenterne flytter holdninger”

Ikke at jeg er enig med Koch i alt, men hans forsøg på beskrivelse af det danske folkestyre er en stor inspiration for mig og mange andre. 

I dag er det 75 år siden, at Hal Koch begyndte sin berømte forelæsningsrække om demokrati på Københavns Universitet. Otte forelæsninger, der siden har spillet en central rolle i udviklingen af vores forståelse af demokrati i Danmark. Forelæsninger som faktisk tog sit udgangspunkt i Grundtvig, som Hal Koch mente havde ånd og perspektiv til at give retning. Her bør man også tænke på at det var under 2. Verdenskrig at Hal Koch holdt sine demokratiforelæsninger. Et perspektiv vi kan have brug for i en nutid, hvor store flygtningestrømme fra krig og nød har nået Danmarks grænser. Ikke at der ikke altid har været mange flygtninge, det nye er mere at de nu rejser til (gennem) Danmark.

I anledning af 75-året får Hal Koch i dag nyt liv på et stort anlagt arrangement på Københavns Universitet på Hal Koch Dagen

Jeg har været heldig at finde plads bagerst i det overfyldte auditorium, hvor den store samfundstænker holdt sine betydningsfulde forelæsninger. Så i dag var jeg glad for at der var så mange afbud til det møde jeg havde arrangerede, at det måtte aflyses for så fik jeg nemlig mulighed for at få blæst hjernen inspirerende igennem. 




Og bare lige så I ved hvad I går glip af:
Program
10.00 Grundtvig og kirken: Hal Kochs liv frem til 1940, Jes Fabricius Møller
10.30 Fremtiden formes: Hal Kochs liv efter 1940, Ove Korsgaard
11.00 Den store demokratidebat efter krigen, Søren Hein Rasmussen
11.30 Samtale og debat
12.00-13.00 Frokost
13.00 Antikken og det moderne demokrati, Mogens Herman Hansen
13.30 Dannelse og dansk skole historie, Ning de Coninck-Smith
14.00 Samtale og debat
14.30-15.00 Kaffe
15.00 Hal Kochs efterkrigstids- og virkningshistorie, Bo Lidegaard
15.30 Hvad og hvordan demokrati i det europæiske? Connie Hedegaard
16.00 Afsluttende samtale og perspektiv

Tak til arrangørerne
Cura - Jonas Norgaard Mortensen, forfatter og foredragsholder
DFS - Per Paludan Hansen, formand Dansk Folkeoplysnings Samråd
DUF - Henriette Laursen, generalsekretær
Efterskoleforeningen - Bjarne Lundager, direktør
Grundtvig-Akademiet - Birgitte Stoklund Larsen, akademileder
Krogerup Højskole - Rikke Forchhammer, højskoleforstander
Københavns Universitet - Jes Fabricius Møller, professor
Vartov/Grundtvigs Forum - Joachim Vædele, sekretariatsleder
Ove Korsgaard, professor







Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte