I sådanne processer er det vigtigt at få forstyrrende elementer på banen, forstået på den måde at man ikke bare slev stiller spørgsmål for derefter selv at besvare det. Derfor har vi da også involveret et konsulentfirma til at designe og faciliterer processen.
I går blev jeg yderligere udsat for en lakmusprøve i den strategi proces vi er midt i, jeg skulle nemlig holde oplæg om det i Netværk for direktører i interesseorganisationer, hvilket gav mig et yderligere perspektiv, fordi de naturligt nok stillede en masse kritiske spørgsmål til hvad vi havde gang i - det tror jeg er sundt og nogle af de udfordringer jeg vil bærer videre i processen.
Danmarks Biblioteksforening har naturligvis en gældende strategi. Men som konsekvens af kommunevalget har vi fået nyt Repræsentantskab og nyt Forretningsudvalg- og som en naturlig følge af det ønsker de nye politikere at skabe deres helt egen strategi. Hos Danmarks Biblioteksforening er der nemlig tradition for kampvalg om pladserne og derfor får vi gerne medlemmer af de styrende organer som har klare visioner for hvad de vil arbejde for.
Alt det bindes sammen i strategiprocessen, samtidig med at vi involverer medlemmerne på forskellig vis. Hos os har vi yderligere den udfordring i involverende processer, at vores styrende organer er sammensat, så flertallet består af et repræsentativt flertal som består af kommunalpolitikere og et mindretal som består af fagfolk fra bibliotekerne. Det er ikke altid interesserne er sammenfaldende, hverken på den partipolitiske bane eller i forhold til de faglige interesser eller for den sags skyld mellem fagfolk og politikere. Men det giver en unik styrke når man finder sammen om den fælles vision for arbejdet. Alene derfor er den fælles strategi så vigtig.
Først i november måned var Danmarks Biblioteksforenings 54 mands store repræsentantskab samlet i til Bogforum i Belle Centret, hvor hovedenmet for dem var foreningens nye Strategi 2020, som der vil blive arbejdet med frem til årsmødet, hvor den skal danne udgangspunkt for de politiske diskussioner om hvad og hvordan foreningen skal arbejde i de kommende år.
Forud for rerpæsentantskabsmødet havde forretningsudvalget brugt en weekend i Herning, hvor de havde skabt en fælles vision og udarbejdet rammer for de fremtidige indsatsområder. At netop Herning var valgt, hang sammen med, at kommunen netop har åbnet en nye og fremadrettet bibliotek som er med til at binde byen sammen. Det var også et af de budskaber forretningsudvalget arbejde videre med, bibliotekets rolle i forhold til at binde ikke bare byer, men hele kommuner og alle dens institutioner, virksomheder, foreninger og borgere sammen
Forretningsudvalget lagde vægt på bibliotekernes rolle i samfundsudviklingen og i sidste ende hvordan bibliotekerne skaber de bedste muligheder for borgerne.
Det har vi valgt at udtrykke på følgende vis:
Vision
2020
Danmarks Biblioteksforening sætter dagsordenen, der synliggør værdien af kultur, læring og dannelse. Danmarks Biblioteksforening er drivkraften, talerøret og rådgiveren, når biblioteker udvikler rammerne for demokrati og fællesskab.Sådan har forretningsudvalg og repræsentantskab valgt at udtrykke foreningens fælles vision, og for at leve op til den har man valgt tre indsatsområder
1. LÆRING
Bibliotekets rolle som kultur- og læringsinstitution skal styrkes. Det gælder i samspillet med folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner i bestræbelserne på at skabe myndige og demokratiske borgere. Alle skal tilbydes fri og lige adgang til læring. Børn og unge skal stimuleres/udvikles til at kunne tage en uddannelse.
DB skal overfor folkeskole og ungdomsuddannelserne vise folkebibliotekernes styrke og muligheder for at understøtte intuitionernes læringsmål, med særlig fokus på folkeskolereformen.
2. DIGITALISERING
Borgerne skal gøres parate til at indgå i en digital tidsalder. Det gælder om at sikre digital dannelse for både børn, unge og ældre sådan at de kan være deltagende og myndige medborgere (empowerment). Der skal gøres en særlig indsats for alle op til 30 år. Denne gruppe synes at være særligt udfordret i forhold til at forholde sig til det offentliges traditionelle kommunikationsformer. Udfordringen forstærkes, når kommunikationen digitaliseres. Fejler denne kommunikation, vil det medføre en markant demokratisk udfordring. Der skal især sættes ind overfor de grupper, hvor manglende kompetencer kan besværliggøre interaktionen mellem borgeren og det offentlige.
Digital dannelse
Spor 1: Digital dannelse i et bredt dannelsesperspektiv, som ikke kun omfatter kompetencer indenfor digital adfærd, kildekritik og håndtering af digitale informationer, men som også indebærer at være en myndig og deltagende borger i et demokratisk samfund, hvor stadig mere kommunikation og debat er digital.
Digital adgang
Spor 2: At sikre borgerne digital adgang til information uanset formen. Derfor skal der arbejdes med digital adgang til information og digitale materialer. Dette kræver fokus på ophavsret, så borgerne kan få fri og lige adgang via bibliotekerne.
3. BIBLIOTEKSRUMMET
Biblioteket er borgernes rum, stedet hvor man henter viden, hvor man har udviklende, demokratiske diskussioner og stedet hvor foreningerne mødes. Bibliotekerne er lokalsamfundets mødested – en ’agora’ eller ’bytorv’ der genererer liv, debat og udvikling. Biblioteket skal motivere til livslang læring og til et velfungerende samfund. Biblioteksrummet skal være åbent og kunne rumme alle.
Biblioteket skal tænkes aktivt ind i den samlede byplanlægning, som bylivsgenerator.
Danmarks Biblioteksforening er vidensbærer og formidler, når rummene skal nyskabes.
Med udgangspunkt i indsatsområderne vil forretningsudvalget på baggrund af de arbejdssomme workshops og den livlige debat på repræsentantskabet lave et debatoplæg til foreningens årsmøde i Aarhus den 16-17 april 2015 – Det bibliotekspolitiske topmøde – hvor der lægges op til debat om foreningens fremtidige strategi og handleplaner.
Men det vil I hører meget mere om. Jeg har lavet en PowerPointpræsentation af processen her:
Kommentarer
Send en kommentar