Gå videre til hovedindholdet

At udvikle med og ikke for borgerne - lex bibliotek

For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en konsulent der havde hørt at bibliotekerne arbejde med borgerinvolverende processer og nu havde hun så læst, at jeg bl.a. her på bloggen havde skrevet om det. "Passer det?" spurgte hun og jeg synes jeg sporende en vis skepsis i hendes spørgsmål.

Jeg kunne jo kun svare bekræftende på hendes spørgsmål og i øvrigt fortælle at det gjorde bibliotekerne på mange forskellige planer, mens jeg nok måtte indrømme, at vores sektor måske ikke er den bedste til at formidle netop det aspekt i vores virksomhed.

Det er synd for jo mere jeg dykker ned i det, jo flere gode eksempler finder jeg. Så mange at jeg umuligt kan yde alle de forskellige eksempler retfærdighed, når jeg skal samle dem op på dem, for vores samtale udmøntede sig nemlig i, at jeg skal deltage i en konference med FLUID (Foreningen for fleksibel uddannelse i Danmark)
Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge
Her skal jeg lave oplæg om nogle af de borgerinvolverende processer som bibliotekerne har arbejdet med og facilitere en workshop om emnet.

Mit oplæg tager sit udgangspunkt i Koldingbibliotekernes arbejdes med unge i deres Underground Library (ULK) Det kan du læse om her eller se mere om i denne video, Det er en medarbejder fra Kolding som fortæller en russisk delegation om den point, som enhver der arbejder med borgerneddragelse bør have på rygraden - "Vi gør ikke noget for de unge, vi gør noget sammen med unge. Men se det selv."

Et andet eksempel fra bibliotekerne er Demoteket - som er lavet flere steder rund om i landet bl.a. Nørrebro, Aahus, Herlev og også i Kolding, hvor nedenstående film også er fra. Projektet går i alt sin enkelthed ud på at man kan indleverer og registrerer sit kunstværk på biblioteket og andre så kan låne det - altså en mulighed for at man vise sit værk frem og formidle det til andre i stedet for at have det liggende derhjemme.

Du kan se mere her


Jeg kommer også rundt om en af de længstvarende borgerindragelses processer i dansk bibliotekshistorie nemlig etableringen af Dokk1 i Arhus, som åbner til Maj næste år. Allerede for 10 år siden begyndte de rejsen frem mod den fantastisk kultur- og vidensbygning som er ved at rejse sig på havnen i Aahus og som er den største kulturinvistering i en bygning siden bygningen af operaen i København. I gennem årene har der været mange borgere der har været med i den proces og ikke alle er måske klar over, at de faktisk har budt ind, når de har besøgt forvanlingesrummet på det gamle hovedbibliotek og leget med.

Det er umuligt at komme rundt om alle deres forsøg og ideer til at inddrage politikere, personale og borgere - men spændende er det og jeg har store forventninger til resultatet. Et af de tiltag som har kørt længe i den jyske hoved by er Folkelab, hvis vision er at skabe Folkelaboratorier i bibliotekerne, som lokale innovationsrum. Inspireret af hackerspaces og med fokus på blandt andet d.schools designmetode samt udvikling i partnerskaber bliver indholdet i Folkelaboratorierne praksisnære i bibliotekets frie og offentligt tilgængelige rum. Projektet kombinerer forskning, alternative miljøer, partnerskaber og bibliotekernes nye performative rum.

I kan se lidt mere om den proces der første frem til Dokk1 eller som det hed i starten
Urban Mediaspace Aarhus:

Se en film om Arkitektur, borgere og byen & vandet



Det sidste eksempel jeg bruger er Fra Non Users til Next Users om bibliotekernes eksperiment med målrettede metoder til at nå udsatte unge, der ikke benytter bibliotekerne.

Se mit oplæg her: 






Og hvis du vil læse en krimi....så skrives også de med borgerindragelse på bibliotekerne
slicetown

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte