Gå videre til hovedindholdet

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden

Forlagene er trængt af mange tendenser i tiden som f.eks. selvudgivelser, hvor digitaliseringen betyder, at forfattere nemmere selv kan udgive egne bøger, som sker samtidig med (eller på grund af) at der er ved at udvikle sig et helt nyt marked for e-bøger.

I august havde The New York Times fire bøger på bestsellerlisten, som forfatterne selv havde udgivet.
Saxo Publish er det nyeste initiativ herhjemme. Tidligere har Books on Demand og Forlaget Underskoven tilbudt lignende ydelser.

I Danmark er der flere af de store forlag, der tilsyneladende valgt strudse metoden,  jeg håber ikke det er fordi de tror internettet og e-bogen er en døgnflue.
Jeg håber at forlagene vil erkende de nye tider i en mere digital verden og være åbne for nye forretningsmodeller f.eks. sammen med bibliotekerne, alt sammen til gavn for læserne. Jeg kan frygte at den manglende erkendelse fra forlagene på at nye tider kræver nye tanker, har ført til at flere af dem ikke vil deltage i bibliotekernes eReol.

Vel også det som en lettere defaitistisk leder i bladdet Bogmarkedet udtrykker, når de skriver
(jeg har tidligere skrevet at det var forlæggerforeningensblad, hvilket ikke er rigtigt, så det beklager jeg):
"På længere sigt rejser digitaliseringen helt andre, eksistentielle, problemer for bibliotekerne. For når langt hovedparten af danskerne om et par år abonnerer på forskellige former for streamingtjenester, der for et ret lavt abonnement pr. måned giver dem adgang til ubegrænsede mængder musik, film, tv og bøger, vil hele biblioteksvæsenets fremtidige rolle hurtigt komme til debat. I England er bibliotekerne blevet beskåret til sokkeholderne som led i landets økonomiske hestekur, og i USA er e-bogsmarkedet nu så stort og priserne så lave, at denne debat er blevet meget konkret." 

Jeg tror nu ikke de skal opgive samarbejdet med den største formidler af litteratur som biblioteket jo er. Jeg tror blot det handler om i åbenhed at få indrettet nye digitale forretningsmodeller, der passer til den moderne borger. Det bliver selv de helt store forlag nødt til at arbejde med, i erkendelse af at bogverdnen er ikke længere kun af papir.

Politiken har også tidligere skrevet om nogle af forlagenes udfordringer f.eks.


http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1720...

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte