Gå videre til hovedindholdet

eReolen og forretningsmodellen i norden

I sidste uge holdt de nordiske bibliotekesforeninger workshop i Stockholm om e-bøgen og de forskellige forretningsmodeller der findes for at giver borgerne adgang til e-bøger.

Det kom meget til at handle om den danske eReolen og forretningsmodellen bag.

Det skete i en positiv og optimistisk ånd, hvor eReolen fra Danmark blev fremhævet som en helt unik og fantastisk model for deling. Det var før forhandlingerne om eReolen brød sammen og de to store danske forlag meddelte at de ikke længere ville stille deres bøger til rådighed for borgerne via bibliotekerne.


Vores mål med det nordiske møde var gensidigt at inspirere hinanden til at skabe endnu bedre mulighed for at bibliotekerne kan skabe vidensVÆKST.
Foto fra udstilling på kunstmuseet Louisiana om Nordisk Arkitektur

Derfor er vi virkelig ærgerlige over at forlagene ikke vil være med til at skabe gode løsninger for at give borgerne adgang til e-bøgerne via bibliotekerne. På det nordiske møde fremhævede vi elles at vi i Danmarks har tradition for at finde konstruktive forhandlingsløsninger mellem bibliotekerne og leverandører uanset om det handler om fysiske eller digitale materialer. Som vi kender det fra e-reolen.

Vi havde bedt eReolens projektleder Susanne Iversen om at fortælle om eReolens forretningsmodel.

Den kan du se mere om herunder, for selvom forhandlingerne er brudt sammen lige nu, så er den stadig særdeles interessant og paradoksalt nok måske mere i et internationalt perspektiv end i et dansk lige nu.



Fra Danmarks Biblioteksforening tror stadig på at dialog og udveksling af information gør os alle klogere, så vi glæder os til at dele vores erfaringer og høre om hvordan det står til i de øvrige nordiske lande. Og hvem ved, måske ender det med at vi i de nordiske biblioteksforeninger kan gøre fælles front.


Det er nemlig særdeles aktuelt, for lige nu har vi i norden ikke nogle specielt velfungerende løsninger for at borgerne kan få adgang til e-bøger.

Som du kan læse om i tidsskriftet Danmarks Biblioteker herunder

E-bogsfremmarch med forhindringer 
Den svenske biblioteksforenings annonce 'din nya bibliotekarie' har vagt stor opsigt.Se den på her

På flere danske biblioteker har man på det seneste våndet sig over de eksorbitante indhug i materiale- kontoen, som det stigende e-bogsudlån og den svinedyre aftale med forlæggerne indebærer. Samtidig med at man i folkebibliotekssektoren selvfølgelig glæder sig over den udvidelse af medieudbudet og de spændende formidlingsmæssige perspektiver, som etableringen af eReolen.dk rummer. Så længe det nu varer. Derimod er der på e-bogsfronten i Norge og Sverige meget lidt bevægelse netop nu.

På svensk og norsk forlæggerhold frygter man, at et gratis biblioteksudlån af e-bøger risikerer at trække tæppet væk under det kommercielle e-bogsmarked. I folkebibliotekerne og i DB’s svenske og norske søsterorganisationer, Svensk Biblioteksförening (SB) og Norsk Bibliotekforening (NBF), finder man det til gengæld aldeles uholdbart og jo også pudsigt, at to identiske tekster behandles helt forskelligt bare fordi de udgives i forskellige former – den ene på papir, den anden digitalt. De to foreninger ønsker derfor en teknologineutralitet indført i bibliotekslovgivningen, så e-bogen udlånsmæssigt sidestilles med den fysiske bog. Så meget desto mere, som at der fremover formentlig udgives stadig flere e-bøger, som ikke udkommer på tryk, og at det er på e-bogsområdet, der fremover vil forekomme et stadig større samspil mellem tekst, billede og lyd og mulighed for interaktion.

Forhandlingssammenbrud i Sverige
Tidligere på året brød forhandlingerne mellem SB og den svenske forlæggerforening om en e-bogsaftale sammen. SB synes, forlæggersiden puster sig op og hidtil kun har vist sig villig til at indgå en aftale på dens præmisser. Derfor har SB trukket sig fra forhandlingerne. Men foreningen hilser det velkomment, at kommune- og landstingorganisationen SKL har erklæret sig villig til i samarbejde med bibliotekerne at påtage sig de videre forhandlinger med forlæggerforeningen om biblioteksadgang til køb og -udlån af e-bøger. En sådan forhandlingsmodel er også, hvad der anbefales i den 628 sider tykke betænkning – Läsandets kultur – som en af regeringen nedsat Litteraturutredning afleverede til kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth på bog- og biblioteksmessen i Göteborg i slutningen af september. Og både her og i det forslag til en ny svensk bibliotekslov, som Kulturdepartementet fremsatte i maj i år, og som formentlig træder i kraft 1. juli 2013, betragtes e-bogen som et fuldt naturligt biblioteksmedie, der skal omfattes af gratisprincippet.

Læs hele artiklen E-bogsfremmarch med forhindringer


Kommentarer

  1. Hej med jer,

    Dejligt at se jeres engagement i forhold til udbredelsen og brugen af danske/nordiske ebøger. Vi er mange forfattere, der ser frem til at vi her til lands følger med udviklingen.

    Som selvudgiver ligger det jo ligesom i kortene, at jeg ikke er superbegejstret for de store forlag, men der er nu alligevel én ting, jeg godt kan følge dem i:

    Hvis man på eReolen frit kan låne alle eBøger uden nogen som helst form for restriktion, så bliver det ganske svært at styre økonomien.

    Når et bibliotek køber 2 trykte bøger, kan de låne 2 bøger ud ad gangen og så styrer det jo sig selv, men ved eBøger kan de "købe" 1 eksemplar og låne bogen ud ubegrænset. Det vil alt andet lige presse prisen ved hver eneste genforhandling af vilkårene for eReolen, for jo flere udlån, der er, jo mindre vil hele biblioteksvæsenet være villig til at betale pr. udlån og så kan det ende med, at et udlån via eReolen ikke står mål med omkostningerne for forlagene.

    Når det så er sagt, er der for mig ingen tvivl om, at det vil være en fordel for de mindre forlag og for selvudgiverne, hvis de store forlag ikke længere er med, for så bliver der jo mere plads og dermed mere synlighed for os andre...

    Men uanset hvad, så mener jeg, at eReolen har potentialet til at skubbe eBogen frem på det danske marked og jeg glæder mig til at se eBogen vinde frem - for læsernes skyld, for forlagenes skyld, for forfatternes skyld og bestemt også for miljøets skyld...

    mvh.
    Per

    SvarSlet
  2. Hej Per..tak for din kommentar. Jeg kan godt følge dig, og vi arbejder jo også netop på at finde en forretningsmodel, der sikre forlagene og dermed forfatterne en indtægt. Og i en sådan model vil bibliotekerne ikke skabe ubegrænset adgang til alle e-bøger, hele tiden og uden en eller anden form for begrænsning. Den model er ikke en entydig størrelse og derfeor må vi prøve os frem.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Hør, hvorfor børn, der vokser op med bøger, klarer sig bedre senere i livet

Kulturmagasinet  KRÆS - RADIO4   (kl. 14.00-15.00) skal i dag handle om hvorfor det er vigtigt at børn læser.  Ikke kun fordi det er fedt at læse gode historier, men fordi n y forskning bekræfter, at tilgængelige bøger i hjemmet hjælper børn til at læse mere, blive bedre læsere og bedre uddannet senere i livet. Og har børnene ikke adgang til bøger i hjemmet er det vigtigt at de får adgang via andre institutioner som biblioteker. Det budskab udfolder sig i en samtale mellem Ea Hoppe Blaabæk, post. doc KU, Michel Steen-Hansen direktør i Danmarks Biblioteksforening og værten "kulturjunkien" Maja Hald.   Hør det her  Det hele tager sit afsæt i Ea Hoppe Blaabæk ph.d.-afhandling om, hvordan forældre giver kulturel, social arv videre til deres børn. Den er også blevet fyldigt omtalt i Kristeligt Dagblad  I   Kristeligt Dagblad   artikel skriver det også at afhandlingen punkterer en, for avisen og tilsyneladende også forskeren, udbredt myte om bibliotekerne som kulturelle fyrtårne

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det.  Det er også startskuddet på  Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen.  Vores fokus vil være understøtteden undervisning  som det udtrykkes i den nye folkeskolereform. På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og vide

Regeringen vil bruge 130 millioner på at genoplive døde bymidter i 'donut-byer' - biblioteket er en oplagt hjertestarter

Regeringen lancerer i dag en forsøgsordning, hvor 10 byer i landet skal deles om 130 millioner kroner. De skal bruges på, at bymidterne skal genopfinde sig selv og få livet tilbage, forklarer indenrigs- og boligminister, Kaare Dybvad (S). - Jeg tror det er vigtigt at kigge på, hvilke andre ting man kan gøre for at gøre det attraktivt for folk at opholde sig i midtbyerne, siger han til DR . I den sammenhæng kan kultur og specielt biblioteker spille en afgørende rolle, hvis man skal modvirke den såkaldte DONUTEFFEKT. I Donut-byer er der befolkningsvækst i forstæderne, og folk i forstæderne tager ikke længere ind til byen for at handle, fordi de handler på nettet, i storcentre eller i de større byer, hvor de har arbejde. Denne effekt ses i de små og mellemstore byer, hvor man endnu ikke har fundet en løsning på problematikken. I sådanne byer kan kultur og kreativ udnyttelse af bymidten spille en særdeles vigtig rolle Det ligger i forlængelse af regeringsudspillet fra sidste år "Tætte